Det varme efterår giver flere rotter

De milde efterårstemperaturer får rotterne til at yngle en ekstra gang i år. Og har rotterne godt med mad og gode reder, får de også ekstra mange unger.

I det milde klima får rotter mulighed for at få et ekstra kuld unger. (© stock.xchng)

Normalt får rotter fire kuld unger om året. I år får de måske fem. Årsagen er det usædvanligt lune efterår, der får rotterne til at yngle en ekstra gang i stedet for at tage den med ro vinteren over. Overlever hele det nye kuld, kan vi således se frem til flere rotter i det nye år.

- Det milde efterårsvejr giver rotterne bedre overlevelsesmuligheder, ligesom vi tidligere har oplevet, at de kan være drægtige længere hen på året. Det betyder, at de også får et ekstra kuld unger, siger biolog og seniorforsker Jens Lodal, Skadedyrlaboratoriet ved Danmarks JordbrugsForskning.

10 pct. flere unger

- Man kan stille et simpelt regnestykke op: En hunrotte får fire kuld om året, som er yngledygtige, når de er to-tre måneder gamle. Kan hun nå at få klemt et femte kuld igennem, har hun forøget sit afkom med 20 procent. Måske overlever kun halvdelen af ungerne i vinterkuldet. Alligevel har hun fået produceret 10 procent flere unger end normalt.

- Succesen for disse unger afhænger selvfølgelig af vejret om en måned. Det er de første to måneder, der er de kritiske for rotteunger, siger Jens Lodal.

Masser af fluer

De lune temperaturer giver ikke alene rotterne mulighed for at yngle en ekstra gang. De får også flere unger. Hvor de normalt får fire til otte unger per kuld, kan gode levebetingelser resultere i helt op til femten rotteunger, siger Jens Lodal.

Også andre skadedyr stortrives i øjeblikket. Bl.a. invaderes mange husejere af de såkaldte græsfluer og klyngefluer, som normalt skulle være gået til ro for vinteren.

- Vi har fået mange henvendelser fra folk, der føler sig meget generet af fluerne. De lever ude i naturen hele sommeren, men overvintrer i husene. Det sker ved, at fluerne sætter sig på husene og kravler ind gennem revner og sprækker for at finde de kølige steder på f.eks. loftet, siger biolog Mette Knorr, Skadedyrlaboratoriet.

Sommerfugle

Græsfluen, der er på størrelse med bananfluen, invaderer husene i tusindvis, mens den større klyngeflue kommer i hundredvis.

Nu er det ikke kun skadedyrene, der har svært ved at finde i hi. Flere sommerfugle flyver stadig frit rundt, som var det forår. Det gælder f.eks. dagpåfugleøje, der for første gang i Danmark nu er set i december.

I alt fire sommerfuglearter, der ellers aldrig viser sig ude på dette tidspunkt af året, er blevet set frit flyvende i den danske natur, siger biolog Michael Stoltze, Danmarks Naturfredningsforening.