Døde mennesker spøger på sociale medier

Flere lever ufrivilligt videre på sociale medier efter deres død, lyder det fra forening.

Det kan være svært for de pårørende, hvis deres afdøde familiemedlemmer dukker op på sociale medier, siger direktør for foreningen Liv&Død.

Facebook-profilen. Mail-boksen. Fotoalbummet. Sms’erne. Netbanken. Instagram. Og ….

Listen af digitale profiler og tjenester er lang.

De kræver alle en kode, som de fleste af os gemmer bagerst i hovedet eller i fingrene. Og den liste af koder er der for få af os, som deler med vores familie og venner, mener Landsforeningen Liv&Død.

Så når en af vores nærmeste går bort, melder der sig i takt med den stigende digitalisering et problem i forhold til at få slettet digitale profiler på nettet.

Sådan lyder det fra Liv&Død, der står bag en undersøgelse om danskernes digitale arv.

Det er et problem for de familier, der bliver udsat for, at man ikke har fået givet koderne videre, siger foreningens direktør, Mogens Balling.

Halvdelen ønsker ikke at leve videre

Undersøgelsen, som er lavet i et samarbejde mellem foreningen og analyseinstituttet Epinion, viser, at børn eller ægtefæller i de fleste tilfælde ikke har sikret sig, at de kan få lukket en afdøds profil på sociale medier. Og det er på trods af, at knap halvdelen af danskerne ifølge undersøgelsen ikke ønsker at leve videre på sociale medier efter deres død.

Men der kan altså være nogle problemer for de pårørende, hvis vi dukker op på sociale medier efter vores død

mogens balling, DIREKTØR, liv&Død

- Det er fordi, at vi har en holdning til, at når vi er døde, så er vi døde. Men der kan altså være nogle problemer for de pårørende, hvis vi dukker op på sociale medier efter vores død, siger direktør i Liv&Død, Mogens Balling, og fortsætter:

- Fordi teknologien er så ny, og vi er så begejstrede for de muligheder, den giver, så har vi ikke tænkt over det.

I undersøgelsen svarer tre ud af fire, at de ikke har en strategi for deres digitale arv, hvilket kan gøre det svært for de pårørende at lukke den afdødes profiler uden deres passwords.

- Det er meget svært på visse af de sociale platforme, siger Mogens Balling.

Flere døde profiler

Derfor findes der masser af profiler på de sociale medier, som tilhører afdøde personer, siger han.

På Facebook er nogle af dem lavet om til såkaldte mindesider, som efterladte i 2007 fik mulighed for at lave. Det kræver, at man inden sin død har valgt løsningen i sine indstillinger.

Men andre profiler fremstår fortsat som en helt almindelig profil, der fortsat sender påmindelser ud til vennerne om fødselsdag og andre begivenheder.

Det kan være problematisk for de pårørende, hvis man ikke ønsker at blive mindet om den afdøde af den ene eller anden årsag

Mogens Balling, formand for liv&Død

- Det kan være problematisk for de pårørende, hvis man ikke ønsker at blive mindet om den afdøde af den ene eller anden årsag, siger Mogens Balling.

Facebook har indført et tiltag, der betyder, at pårørende med en fødselsattest, dødsattest og dokumentation for at være nærtstående med den afdøde kan få slettet en profil eller få den lavet om til en mindeside.

Men det er langt fra alle sociale medier, der tillader, at en anden person sletter en profil uden et password, mener Mogens Balling. Og det er ekspert i digital arv på IT Universitetet, Astrid Waagstein enig i:

- Det kan være rigtig besværligt og tidskrævende og ikke mindst mentalt hårdt for de efterladte, siger Astrid Waagstein.

Liv&Døds undersøgelse

48 procent ønsker ikke at deres profiler og online konti lever videre efter deres død.

19 procent ønsker at deres pårørende tager beslutningen om, hvorvidt deres konti skal eksistere på nettet efter deres død.

18 procent er ligeglade med, om de lever videre i form af profiler på sociale medier.

2 procent vil gerne have, at deres sociale profiler bliver liggende efter deres død.

71 procent har ikke nogen strategi for at sikre deres digitale arv.

16 procent har videregivet adgangskoder eller sikret nem adgang til dem.

Kilde: Liv&Døds undersøgelse, der er foretaget af analyseinstituttet Epinion. Der er blevet gennemført 1122 interviews blandt danskere på over 25 år.

Mails, netbank og fotos

Foruden adgangen til sociale medier og profiler, efterlader vi ved vores død også e-mails, fotoalbum, personlige dokumenter, adgang til netbank og sms'er - alt sammen noget, der er låst bag passwords til computeren og telefonen. Ifølge Astrid Waagstein har hver dansker i gennemsnit 25 online profiler.

- Hvis du ikke har passwords til de her online konti, så kan du ikke lukke dem ned, siger Astrid Waagstein.

Selv om det i de fleste tilfælde er svært at lukke profiler og konti ned, er der nogle aktører på markedet, der har gjort det nemmere, forklarer hun.

Hun nævner blandt andet, at Google har lavet en ”inactive account manager”, som gør det muligt at give ens pårørende adgang i tilfælde af dødsfald. Det samme har E-boks gjort, forklarer hun.

-Mens man er i live, kan man give sine pårørende adgang, siger hun.

Facebook giver ikke ubegrænset adgang

Et lignende tiltag har Facebook også indført sidste år. Her fik brugerne mulighed for at udpege en såkaldt eftermælekontakt, der efter ens død får lov til at skrive et fastgjort opslag - eksempelvis en sidste besked på den afdødes vegne.

Eftermælekontakten kan også svare på venneanmodninger samt opdatere profilbillede.

- Mange bruger mindesiderne til at skrive en sidste hilsen. Men fremadrettet bliver siden også et sted, hvor familie, venner og bekendte kan samles om at mindes den afdøde på særlige mærkedage, fortæller Facebooks nordiske kommunikationschef, Peter Münster.

Indstillingen giver dog ikke eftermælekontakten ubegrænset adgang til indholdet på den afdødes Facebook-profil.

Eftermælekontakten kan for eksempel ikke logge ind på den afdødes konto, fjerne og ændre tidligere opslag og billeder eller læse beskeder.

Peter Münster siger, at Facebook ikke anbefaler, at man deler sit password med andre, fordi det er personligt, og det samme er ens beskeder og billeder på Facebook.

Historien og minderne går tabt

Ifølge Astrid Waagstein er det ikke udelukkende for at lukke profiler og konti ned eller omdanne dem til mindesider, at de efterladte skal have passwords og brugernavne. For det handler også om vores personlige historie, der i høj grad ligger på vores elektroniske profiler og konti, fordi den digitale verden er så stor en del af vores liv nu:

Det kan godt være, at feriebillederne fra Samsø ikke er specielt mindeværdige lige nu, men på et eller andet tidspunkt får de en affektionsværdi for nogle pårørende – især når du er gået bort

Astrid Waagstein, Ekspert i digital arv

- Det kan godt være, at feriebillederne fra Samsø ikke er specielt mindeværdige lige nu, men på et eller andet tidspunkt får de en affektionsværdi for nogle pårørende – især når du er gået bort, siger hun.

På det historiske plan vil vi som samfund også gå glip af væsentlig dokumentation, hvis vi ikke giver pårørende adgang til afdødes digitale arv, forklarer Astrid Waagstein.

- Det er mikrohistorien om danskerne. Hvordan levede eksempelvis en jordemoder i 2016 versus tidligere. Det ligger også beskyttet bag passwords. Og vi risikerer, at det også går tabt, siger hun.

Man kan gøre flere ting for at sikre sin digitale arv, lyder det fra Liv&Død. Man kan blandt andet oprette et digitalt testamente på foreningens hjemmeside.

Men det bedste og nemmeste er sådan set ret enkelt, lyder det fra Mogens Balling:

- Det er jo det at tale med ens nærmeste og fortælle, hvad passwords og koderne er, siger han.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube