Dødfødsler rammer oftere etniske minoriteter

Når over 200 graviditeter i Danmark hvert år ender med et dødfødt barn, er det alt for ofte kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, der er de ulykkelige mødre, viser forskning.

ARKIVFOTO af gravid- - Se RB 19/11 2015 09.05. Det er langtfra alle fødesteder, der fokuserer på udfordringer med, at der kan være brug for længere tid til konsultation, når en tolk er påkrævet, viser forskningsprojektet. (Foto: MARIA HEDEGAARD © Scanpix)

Når over 200 graviditeter i Danmark hvert år ender med et dødfødt barn, er det alt for ofte kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, der er de ulykkelige mødre, viser forskning.

Nu har et nyt forskningsprojekt fra Københavns Universitet undersøgt, hvorfor de ofte fremmedsprogede kvinder statistisk set er dobbelt så udsat for dødfødsler som danske kvinder, og undersøgelserne viser, at manglende tid i konsultationen, sproglige forhindringer og sociale barrierer er med til at øge risikoen.

Det skriver Politiken lørdag.

- Når vi ser en øget risiko for dødfødsler blandt etniske minoritetskvinder, skyldes det bl.a., at tilliden mellem kvinden og sundhedsvæsenet bliver udfordret af for lidt tid og manglende kommunikation, som hæmmer muligheden for gensidig forståelse«, siger Sarah Fredsted Villadsen, postdoc på Afdeling for Social Medicin ved Københavns Universitet og en af forskerne bag projektet.

Det er langtfra alle fødesteder, der fokuserer på udfordringer med, at der kan være brug for længere tid til konsultation, når en tolk er påkrævet, viser forskningsprojektet.

Derfor har forskerne i samarbejde med jordemødre fra Hvidovre Hospital udarbejdet appen Mamaact, der på syv forskellige sprog informerer kvinderne om farlige symptomer. En app, der både kan bruges af de gravide og jordemødrene.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube