Tema Terror i Bruxelles

Domprovst om terror: Djævelsk forvandling af god tro

REPORTAGE Domprovst Anders Gadegaard prædikede om terror og ondskab på en højhellig Skærtorsdag i Vor Frue Kirke i København.

Det var en alvorlig domprovst, der skærtorsdag prædikede i Vor Frue Kirke. Terrorangrebene i Bruxelles er ondskab, når det er værst, lød fra Anders Gadegaard.

Tirsdagens terrorangreb i Bruxelles fyldte uundgåeligt, da domprovst Anders Gadegaard gik på prædikestolen ved skærtorsdagens højmesse i Vor Frue Kirke i indre København.

- Unge mænd, der tror, at de tjener deres gud ved at sprænge uskyldige mennesker i luften - det er frygtelig indbildning. Det er den religiøse fanatisme og ekstremisme i sin mest usunde skikkelse. Sådan som vi i forgårs så eksempel på i Bruxelles, sagde Anders Gadegaard.

Terror i Bruxelles

Belgiens hovedstad blev tirsdag 22. marts ramt af terrorangreb i lufthavnen Zaventem og i et metrotog, der befandt sig på stationen Maelbeek nær EU-institutionerne i det centrale Bruxelles. Islamisk Stat hævder at stå bag. Følg dækningen på dr.dk her.

Gå til tema

Det er den religiøse fanatisme og ekstremisme i sin mest usunde skikkelse.

Domprovst Anders Gadegaard

Han kaldte tirsdagens terrorangreb for ”en djævelsk forvandling af den gode guds tro til den rene ondskab.”

Omkring 80 mennesker var mødt op i Vor Frue Kirke for at høre domprovst Anders Gadegaards prædiken. Domprovsten appellerede til, at folk skal forblive stærke og støtte hinanden.

- Vi skal, som troens folk, bidrage til at afsløre alt religiøst misbrug og trøste og styrke mennesker til at udholde og bekæmpe ondskab, når den viser sit forfærdelige ansigt, sagde han og uddybede, at gud har kærlighed til alle mennesker uanset alder, køn, nationalitet eller tro.

- Derfor kan den handling, der skader andre for at fremme egne formål, aldrig være af gud, lød det.

Frygten må ikke hæmme

De fremmødte, som dr.dk talte med i forhallen af Vor Frue Kirke, inden gudstjenesten begyndte, var kommet på grund af påsken. Alle var berørte af tirsdagens terrorangreb i Bruxelles.

- Det er dybt, dybt tragisk. Det er helt uskyldige mennesker, der mister livet. Det er forfærdeligt, sagde 84-årige Jørgen Duer, der sammen med sin kone, Anny Duer, var mødt op til dagens højmesse.

Ægteparret Anny og Jørgen Duer var torsdag mødt op for at høre domprovst Anders Gadegaard prædike.

De to bor i centrum af København, og efter tirsdagens hændelser har de tænkt mere over, at et angreb kan ramme Danmark igen.

- Det kan jo ske alle steder, især de steder med mange mennesker. Vi bor tæt på Vesterport, så frygten fylder, men vi vil ikke lade os påvirke for meget af det. Oven på situationer som disse, betyder det meget for os at komme her i kirken, siger 82-årige Anny Duer.

Efter endnu et angreb, kan jeg godt mærke, at jeg tænker mere over, hvad der kan ske fremover.

Sussie Nitta Søberg

Kæresteparret Sussie Nitta Søberg og Lennie Holm kan heller ikke undgå at lade sig påvirke af de seneste terrorangreb.

- Jeg lader mig ikke hæmme af det. Det skal man ikke, men efter endnu et angreb, kan jeg godt mærke, at jeg tænker mere over, hvad der kan ske fremover, siger Sussie Nitta Søberg.

Samme indstilling har 71-årige Ole Eriksen. Han vil ikke lade sig påvirke af terrorangrebene. Derfor er kirken for ham et sted, hvor han kan finde styrke.

Ole Eriksen på 71 år var en af de mange, der Skærtorsdag var mødt op i Vor Frue Kirke.

- Det er frygtelige gerninger og ikke til at forstå. Det er desværre blevet mere normalt. Jeg ville være kommet i dag uanset hvad på grund af påsken. Kirken er et sted, jeg får ro og kan trøste mig i de her tider, så det giver mening at søge herhen, siger han.

Terrorangrebene i Bruxelles har indtil videre kostet 31 personer livet og såret omkring 300, hvoraf 61 af dem stadig er i kritisk tilstand.

- Unge mænd, der tror, at de tjener deres gud ved at sprænge uskyldige mennesker i luften - det er frygtelig...

Posted by DR Nyheder on Thursday, March 24, 2016

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube