Tema Sygeplejerske-sagen

Drabstiltalt sygeplejerske i brev: Får jeg nogensinde et normalt liv?

'Det eneste forsvar jeg har, er at lukke alt ude', skriver fængslet sygeplejerske i brev til tv-station.

Sygeplejerske skal blive i fængsel til dommen er afsagt. Sagen mod hende begynder til marts. (arkivfoto) (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

En 31-årig kvindelig sygeplejerske har i næsten et år siddet varetægtsfængslet og er tiltalt for drab på patienter på sygehuset i Nykøbing Falster.

For første gang taler kvinden til offentligtheden. Det sker i et brev adresseret til TV Øst.

Hun må ikke tale om sagen, da politiet frygter, det vil påvirke efterforskningen.

I brevet beskriver hun, hvordan det psykisk slider på hende at sidde i isolationsfængsel.

Sygeplejerske-sagen

En 31-årig kvindelig sygeplejerske er tiltalt for tre drab og et drabsforsøg på ældre patienter på sygehuset i Nykøbing Falster. Kvinden nægter sig skyldig. Sagen starter ved Retten i Nykøbing Falster d. 11. marts.

Gå til tema

- (...) Når man er kommet ind i sådan en ond spiral, er det umuligt at opretholde en hverdag. For hver dag, der går, mister jeg lidt af mit fodfæste, lyder det fra kvinden.

Offentligheden har kun fået kendskab til få detaljer fra sagen, der er foregået bag lukkede døre. Kvinden nægter sig skyldig.

- (...) det eneste forsvar jeg har, er at lukke alt ude og så fremstår jeg, som om at jeg ikke reagerer. Jeg har ikke kontrol over noget, så jeg venter med at bryde sammen, til jeg igen er bag lukket dør, hvor ingen kan se eller høre mig, skriver hun i brevet sendt til TV Øst.

Da den tiltalte er underlagt brev- og besøgskontrol, er brevet blevet læst og kontrolleret af politiet, inden det er sendt ud fra fængslet.

Læs brevet i sin fulde længe på TV Østs hjemmeside her.

Sagen kort

  • Siden marts sidste år har en 31-årig kvindelig sygeplejerske været varetægtsfængslet. Hun er tiltalt for tre drab og et drabsforsøg, men nægter sig skyldig, har hendes advokat oplyst.
  • Både by- og landsret har forlænget hendes fængsling måned efter måned.
  • Det første drab skal have fundet sted i 2012.
  • Kvinden bliver tiltalt for tre ud af de fire drab, da statsadvokaten i København tilsyneladende har vurderet, at beviset for det sidste drab var for svagt.
  • Retssagen mod kvinden går i gang til marts.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube