Tema Grænsekontrol

DSB om mobilfotos af pas: It-sikkerheden er i orden

Private vagter fotograferer passagerers id i lufthavnen på en mobiltelefon. DSB forsikrer, sikkerheden er i orden

Sådan her set det ud, når de private vagter fra Securitas fotograferer passagernes legimitation. DSB forsikrer, det ikke skaber problemer for it-sikkerheden. (Foto: NILS MEILVANG © Scanpix)

Når DSB-passagerer vil ombord på Øresundstoget mod Sverige, skal de først passere en sikkerhedssluse på Københavns Lufthavns Station, hvor sikkerhedsvagter fra det private firma Securitas tager et billede af deres id på en mobiltelefon.

Det har fået flere til at tvivle på, om sikkerheden er i orden.

Grænsekontrol

Den danske regering har indført midlertidig grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse. Det skete samme dag, som svenskerne indførte kontrol mellem Danmark og Sverige. Læs om sagen her.

Gå til tema

Billeder slettes fra telefonen

Men it-sikkerheden er der tænkt på, bedyrer TDC, der har udstyret de private vagter med en telefon til formålet. På telefonen er der installeret en speciel software, der sender et billede af de rejsendes id til en server. Herefter bliver fotoet slettet fra telefonen.

- Oplysningerne opbevares krypteret i Danmark, og det er DSB, der har ansvaret for dem. Efter sikkerhedsvagten har godkendt kvaliteten af det enkelte billede, sendes det automatisk til det bagvedliggende system og er dermed ikke længere til stede på den mobile enhed, der som eneste funktion har en foto-applikation, siger informationschef i DSB Tony Bispeskov.

Billedfiler af passagernes billed-id gemmes i en central database, som alene DSB og herudover det svenske politi efter anmodning kan få adgang til. DSB oplyser samtidig, at de har underrettet Datatilsynet om registreringen.

DSB har tidligere fortalt, at passageroplysninger fra id-kontrollen af rejsende mod Sverige vil blive opbevaret i op til en måned.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube