Efter historie om farlige Apple-opladere: Nu er butikkerne løbet tør for nye

Først fra midten af næste uge kan Humac-kunder igen bytte farlige Apple-opladere.

Tjek om din oplader er blandt de potentielt farlige ved at skille den del af opladeren, hvor stikbenene sidder, fra resten af opladeren. Står der et 4-5 cifret tal på indersiden af denne del, eller står der ingen tegn overhovedet, er din oplader blandt de tilbagetrukne opladere. Foto: Humac. (Foto: Humac)

"Velkommen til Humac… Ringer du angående ombytning af Apples strømstik, kan vi oplyse, at vi desværre er løbet tør for strømstik i alle butikker. Vi forventer en ny sending midt næste uge."

Sådan lyder den automatiske telefonsvarer hos Humacs kundeservice her til formiddag.

For efter DR-programmet 'Kontant' i forgårs fortalte historien om potentielt farlige opladere, var der i går lange køer foran Humac-butikker landet over med folk, som ønskede at få ombyttet deres Apple-opladere.

- Vores butikker er blevet fuldstændigt væltet, og vi er desværre lige nu løbet tør for ombytningsladere og stik, oplyser administrerende direktør, Michael Bech i en mail til DR Nyheder.

Men flere er på vej, for Humac har bestilt et stort parti ladere hjem.

- Senest onsdag i den kommende uge vil der igen være beholdninger i alle vores butikker. Enkelte ladere skal dog indsendes til Apple for kontrol, før vi i butikken får en ny retur til udlevering til kunden, siger Michael Bech.

Han oplyser, at alle kunder skal forbi en Humac for at få ombyttet sin lader. Uanset hvor laderen er købt, er det Humac, der skal ombytte.

Er din oplader farlig? Tjek det her:

Apple har tilbagekaldt to opladere til iPhone, Macbook eller iPad, der er potentielt livsfarlige.Her kan du se, hvordan du undersøger, om du ejer en af dem.

Opslået af DR Nyheder på 4. marts 2016

I går var der lange køer foran Humac-butikker landet over - og nu er de løbet tør for nye opladere.

Opslået af DR Nyheder på 5. marts 2016

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube