Efter terroren i 2015: Alarmer om radikaliserede fanger styrtdykker

Antallet af indberetninger om radikaliserede indsatte har nu nået et mere naturligt leje, lyder det fra fængselsformand.

PET har modtaget 21 indberetninger om radikaliserede indsatte fra Kriminalforsorgen i årets første fire måneder. (Foto: Jeppe Bøje Nielsen © Scanpix)

Antallet af indberetninger om radikaliserede fængselsindsatte er faldet markant siden terrorangrebet i København i februar 2015.

Hvor der i 2015 var 91 indberetninger i årets første fire måneder, var der i år kun 21.

Det viser tal fra Kriminalforsorgen, som DR Nyheder har fået aktindsigt i.

Jeg tror, at vi i de hektiske forårsmåneder efter terrorangrebet i 2015 havde en vis overindberetning om personer og episoder til PET.

Thorkild Fogde, direktør i kriminalforsorgen.

Efter terrorangrebet forrige år kom der for alvor fokus på radikalisering af indsatte, efter det kom frem, at gerningsmanden, Omar El-Hussein, var blevet radikaliseret i fængslet, og at fængselspersonalet havde advaret PET om ham.

Ifølge direktør i Kriminalforsorgen, Thorkild Fogde, er dykket i antallet af de såkaldte bekymringsindberetninger et udtryk for, at fængselspersonalet i tiden efter terrorangrebet var bange for at overse indsatte, der var på vej til at blive radikaliseret.

- Jeg tror, at vi i de hektiske forårsmåneder efter terrorangrebet i 2015 havde en vis overindberetning om personer og episoder til PET. Det nuværende lavere niveau er forhåbentlig mere præcist. PET har jo heller ikke en interesse i at modtage mange indberetninger på et løst grundlag, siger Thorkild Fogde.

Han tilføjer, at de fængselsansatte også har fået bedre vejledning og er blevet bedre til at spotte, hvornår det er relevant at indberette til PET.

Indberetninger om indsatte

• Kriminalforsorgen indsender indberetninger om radikaliserede indsatte i fængsler og arresthuse til Politiets Efterretningstjeneste (PET).

• Fængselspersonalet indberetter, når der er mistanke om radikalisering, terror-sympatier eller anden ekstrem adfærd. Det er op til PET at vurdere, om der i de enkelte tilfælde er grund til bekymring.

• Antallet af indberetninger er ikke det samme som antallet af radikaliserede indsatte. En indberetning kan vise sig grundløs, eller der kan være flere indberetninger om den samme person, ligesom en enkelt indberetning kan dække over en episode med flere indsatte.

Det er medarbejderne i landets fængsler og arresthuse, som indberetter om mistænkelig, ekstremistisk adfærd blandt de indsatte.

I de to år op til terrorangrebet i begyndelsen af 2015 modtog Kriminalforsorgen 39 alarmer om radikaliserede indsatte.

I 2015 og 2016 var tallet steget til 327 (212 i 2015 og 115 i 2016).

Handler om religiøs radikalisering

Formanden for de fængselsansattes fagforening mener også, at der har været for mange indberetninger om indsatte efter terrorangrebet i 2015.

- Der var en kæmpe stigning efter Omar-sagen, fordi alle blev bekymrede. Nu er vi landet på et mere naturligt leje, siger Kim Østerbye, formand for Fængselsforbundet.

Han siger, at der først og fremmest indberettes om religiøs radikalisering.

- Men den religiøse radikalisering kan også være noget, banderne bruger i fængslerne, siger Kim Østerbye med henvisning til den såkaldte crossover-problematik, hvor voldsparate kriminelle fra bandemiljøet - som det var tilfældet med Omar El-Hussein - bliver radikaliseret og udgør en terrortrussel.

Efter Omar El-Husseins skudangreb i februar 2015 blev praksis ændret, så samtlige bekymringsindberetninger fra fængsler og arresthuse i dag sendes til PET.

Før indsendte Kriminalforsorgens sikkerhedsenhed kun de mest alvorlige til efterretningstjenesten.

De sager, der indberettes til PET, kan ifølge Kim Østerbye og Thorkild Fogde fra Kriminalforsorgen blandt andet være episoder, hvor indsatte hylder terrorangreb, kommer med trusler mod jøder, råber op om Islamisk Stat eller tegner symboler for terrororganisationen eller pludselig bliver meget religiøse.

Uvist om der er færre radikaliserede

Direktør i Kriminalforsorgen, Thorkild Fogde, kan ikke sige, om de nye, lavere indberetningstal betyder, at der er kommet færre ekstremistiske indsatte.

- Jeg vil være forsigtig med at bruge de her tal som udtryk for, at der er færre radikaliserede i danske fængsler i dag, end der var i 2015. Det afhænger også af udviklingen uden for Danmark - krigen i Syrien, Islamisk Stat osv.

Siden 2015 har I fået flere bandemedlemmer i fængslerne, og der er kommet syrienkrigere hjem. Tror du, at de lave indberetningstal kan betyde, at I overser radikaliserede og potentielt farlige indsatte?

- Vores sikkerhedsafdelinger har et meget vågent øje på det her problem. Når det er sagt, tør jeg ikke garantere, at man ikke kan overse noget. Vi uddanner vores ansatte til opdage tegn på radikalisering, men det er ikke en enkel opgave at fastslå, hvornår en person har radikale sympatier. Det er derfor, vi indberetter det til PET, som har ekspertisen til at vurdere, om en konkret person er farlig eller ej, siger Thorkild Fogde.

Indberetningstallene, DR Nyheder har fået aktindsigt i, vedrører også personer under tilsyn og frihedsberøvede asylansøgere.

Kriminalforsorgen oplyser, at der i Udlændingecenter Ellebæk, som huser frihedsberøvede asylansøgere, i alt har været 13 indberetninger siden 2015: 9 i 2015, 3 i 2016 og en enkelt i 2017.