Ekspert: DR's spisepause-sag er en lille sejr for lønmodtagerne

Arbejdsgiverne vil fremover tænke sig godt om, før de forsøger at afskaffe lønnet frokostpause, siger lektor.

Sagen er interessant, fordi 90 procent af alle offentligt ansatte har en betalt frokostpause. Så derfor kan man forestille sig, at det har de offentlige arbejdsgiveres bevågenhed, siger lektor Mikkel Mailand. (© DR Nyheder)

I dag tabte DR en voldgiftssag, så virksomheden ikke får lov til at afskaffe medarbejdernes lønnede spisepause.

Voldgiftsretten har afgjort, at DR ikke må fjerne den betalte pause uden at forhandle om det ved overenskomstforhandlingerne.

Sagen har principiel karakter og er blevet fulgt med spænding i en række forbund, som organiserer offentligt ansatte.

For eksempel faggrupper som sygeplejersker, politifolk, lærere og sosu-assistenter får betalt frokostpausen.

Og afgørelsen er en fordel for de mange lønmodtagere, som holder pause med løn, forklarer Mikkel Mailand, der er lektor på Forskningscenter for arbejdsmarkeds- og organisationsstudier ved Københavns Universitet.

- Det er en lille sejr for lønmodtagerne, for der har på det seneste været en række sager om kutymefridage, hvor afgørelsen ikke faldt ud til lønmodtagernes fordel, siger han.

20. januar måtte 7.500 statsansatte i blandt andet Skat eksempelvis vinke farvel til de tre betalte fridage juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag, afgjorde en faglig voldgift.

Hvis udfaldet havde været det modsatte, kunne man have forestillet sig, at der var en masse arbejdsgivere, som ville have forfulgt det her. Det er lidt mere tvivlsomt nu.

lektor Mikkel Mailand

Arbejdsgiverne vil tænke sig ekstra om

I DR er den betalte pause ikke sikret i overenskomsten hos andre end HK'erne, hvorfor DR mente, man kunne ophæve en ret, som de ansatte har haft i årtier.

Men voldgiftsretten var uenig med DR's ledelse.

- Det er en rimelig klar sag, som påpeger, at selvom den betalte frokostpause ikke er indskrevet i overenskomsten for de her faggrupper, så har dommernes vurdering været, at den de facto har været en del af overenskomstgrundlaget, og at arbejdsgiverne derfor fortsat skal betale for den, forklarer Mikkel Mailand.

Han siger, at DR-sagen er interessant, fordi næsten alle offentligt ansatte har en betalt frokostpause.

- Sagen skriver sig ind i en større fortælling om nogle offentlige arbejdsgivere, der uden at lave om i overenskomsterne kan få noget mere arbejdstid for pengene. Det lykkedes ikke denne gang, siger han.

Men derfor kan man ikke udelukke, at andre arbejdsgivere i fremtiden vil forsøge at komme af med den arbejdsgiverbetalte pause. For hver enkelt faglig sag er individuel, og man skal passe på med at læse for meget ud af dommen, understreger Mikkel Mailand.

Den bygger således kun på forholdene i DR.

Alligevel vil arbejdsgivere i den offentlige sektor nok være mere tilbageholdende på grund af afgørelsen i DR, påpeger lektoren.

- Der er formentlig færre arbejdsgivere, der vil forsøge sig med noget lignende. Arbejdsgiverne vil tænke sig en ekstra gang om, hvis de vil forsøge sig med lignende arbejdsretslige sager, lyder vurderingen fra Mikkel Mailand.

- Hvis udfaldet havde været det modsatte, kunne man have forestillet sig, at der var en masse arbejdsgivere, som ville have forfulgt det her. Det er lidt mere tvivlsomt nu, siger han.