Ekspert: Hastværk får inklusion til at slå gnister

Det går alt for hurtigt med at sende specialbørn ind i den almindelige undervisning - til skade for børnene, mener førende inklusions-ekspert.

Rasmus Alenkjær er en af landets førende inklusions-eksperter. Han er bekymret for den måde, inklusionen foregår på rundt på landets skoler.

Regeringen og kommunerne har sat sig et alt for ambitiøst mål for at flytte flere børn med særlige behov fra specialklasser over i almindelige klasser i folkeskolen.

Det mener en af landets førende inklusions-eksperter:

- Med den hast, det er sket, og med de manglende ressourcer, der er sat af, er jeg nødt til at sige, at der er mange børn, der er kommet i klemme. Både dem med og uden særlige udfordringer, siger Rasmus Alenkjær, der er psykolog, ph.d. og har beskæftiget sig med inklusion de sidste 12 år blandt andet gennem konsulentvirksomheden Alenkjær.

Om inklusion

Regeringen og KL indgik i 2012 en aftale om at inkludere flere børn med særlige behov i folkeskolens almindelige undervisning.

Aftalen har som mål, at 96 procent af eleverne i folkeskolen skal modtage almindelig undervisning efter 2015.

Tallet skal stige fra 94,4 procent, og det betyder, at 10.000 specialbørn skal inkluderes i den almene folkeskole.

Formålet er ifølge regeringen, at flere børn får en hverdag med et fællesskab i folkeskolen frem for at blive ekskluderet i specialklasser.

Læs mere på Undervisningsministeriets hjemmeside.

Han påpeger, at andre lande har sat mellem 10 og 20 år af til at nå det samme mål, som man i Danmark har sat tre år af til. Nemlig at 96 procent af eleverne skal modtage almindelige undervisning i 2015.

En god ide på papiret

På papiret mener Rasmus Alenkjær, at tanken om at placere flere børn med særlige behov i almindelige klasser er en god ide.

- Det er et politisk ideal om, at så mange som muligt skal kunne bidrage til vores lands overlevelse, og at så mange som muligt har det godt, siger han.

Rasmus Alenkjær forklarer, at man fra forskning ved, at der er statistisk større sandsynlighed for, at specialbørn bliver udstødt og ikke kommer ud på arbejdsmarkedet senere i livet, hvis de er blevet adskilt fra almindelige børn i et specialtilbud.

- Vi kan ikke have et demokratisk og mangfoldigt Danmark, hvis vi bliver ved med at sende folk ud af fællesskabet i specialklasser og behandlingstilbud, siger han.

Ideal og virkelig hænger ikke sammen

På den måde er han enig med det flertal i Folketinget, der støtter øget inklusion, men der stopper enigheden til gengæld også.

Det største problem er ifølge Rasmus Alenkjær, at politikerne har taget for givet, at det kan lade sig gøre at øge inklusionen på meget kort tid.

- Man står med et ideal i den ene hånd og en virkelighed i den anden. Det er slet ikke sikkert, at det kan lade sig gøre at forene dem. Men lærere og pædagoger skal forene dem, og det giver de gnister og eksplosioner, som vi kan se.

Derfor slår det gnister

Flere lærere og forældre fortæller om en hverdag med støj, slagsmål og frustrationer på grund af inklusionen. Og det kommer ikke bag på Rasmus Alenkjær, at virkeligheden ser sådan ud rundt omkring, når der ikke er fulgt flere pædagogiske ressourcer med fra specialklasserne.

- Hvis man som elev med særlige behov kommer hen et sted, hvor man ikke får dækket sine behov, vil det give eksplosioner. Det er det, der sker i øjebliket, siger Rasmus Alenkjær og uddyber:

- Man kan ikke forvente, at lærere og pædagoger uden videre kan håndtere den slags, men alligevel regner man med, at det skal ske inden for rammerne af det almindelige skolesystem. Også derfor slår det gnister.

Børn bliver til sorteper

Rasmus Alenkjær er bange for, at inklusionen kan gøre mere skade en gavn i forhold til at skulle sikre, at flere skal blive selvforsørgende, bidrage til samfundet og føle sig som en del af fællesskabet.

- Lige nu lærer vi en masse børn, at det er dem, der er forkert på den. Vi gør dem til sorteper i et system. Og jeg er sikker på, at det ikke nødvendigvis er godt for deres videre færden ud i uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet og i forhold til at give dem et godt liv i det hele taget.

Han håber derfor på, at politikerne vil neddrosle deres ambitioner om, at det skal gå så hurtigt, og at inklusions-procenten skal være så høj.

- Hvis det fortsætter sådan her, er jeg bekymret.

Fokus på inklusion

Du kan læse mere om inklusion af skoleelever med særlige behov - på godt og ondt - på vores temaside om inklusion i folkeskolen her.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube