Ekspert om Mariager-sag: Medierne opførte sig kritisabelt

Problematisk, at medierne ikke tjekkede op på hovedkilden i Mariager-sagen, mener ekspert.

Stort set alle danske medier dækkede tilbage i 2014 Mariager-sagen, men ingen satte spørgsmålstegn ved hovedvidnets troværdighed. (© (c) DR)

Mandag aften kommer DR Dokumentar med nye afsløringer i Mariager-sagen.

Dokumentaren viser, at hovedvidnet, Tulle Krøyer, ikke taler sandt, når hun påstår, at hun ikke kendte navnet på den sigtede under fotoidentifikationen hos politiet.

Udsendelsen ‘Løgn eller chikane i Mariager’ kan desuden afsløre, at hun tidligere i flere tilfælde har løjet om sin identitet.

Stort set alle danske medier, herunder DR, dækkede tilbage i 2014 Mariager-sagen tæt. Både da byen arrangerede et fakkeloptog for at vise, at man ikke ville acceptere ‘hate crimes’ og nogle dage senere, da støtter fra hele landet gik i regnbue-demonstration gennem byen.

Mariager-sagens vigtige datoer
  • 13.-16. oktober: Familien får ifølge Tulle Krøyer smidt affald og poser med hundelort ind i deres have
  • 16.-19. oktober: Sagen begynder for alvor at rulle i medierne
  • 25. oktober: Tulle Krøyer ser en mand, der truer hende i deres have
  • 29. oktober: Tulle Krøyer finder et kors på bagsiden af sit barns navneskilt i børnehaven
  • 31. oktober: Tulle Krøyer identificerer den bil, hun har genkendt manden fra haven køre i. Ejeren, Carsten Anhøj, anholdes og bliver fotograferet. Tulle Krøyer udpeger med 100 procents sikkerhed Carsten Anhøj i en foto-identifikation
  • 2. november: Fakkeloptog for borgere i Mariager
  • 15. november: Demonstration for folk fra hele landet i Mariager
  • Marts 2015: Tulle Krøyer og familien flytter fra Mariager
  • I dag: Carsten Anhøj er fortsat sigtet i chikanesagen

Ingen medier stillede spørgsmålstegn ved hovedvidnets troværdighed, og det er problematisk, at medierne ikke gik mere kritisk til historien, mener Erik Albæk, professor ved Center for journalistik på Syddansk Universitet.

Lemminge-effekt i medierne

Ifølge Erik Albæk er Mariager-sagen et klassisk eksempel på en generel problemstilling i dansk journalistik, nemlig at journalisterne glemmer at tjekke op på hinandens kilder.

- Det er det, der populært kaldes lemminge-effekten i journalistik. Alle journalister løber i samme retning, men der er ikke nogen, der ligesom stopper op og tænker: "Er det her den eneste måde, man kan se den her sag på?", siger han.

Problemet er, ifølge Erik Albæk, at journalisterne har for stor tillid til hinanden og derfor ikke tænker over, at deres kollegaer kan lave fejl.

- De fleste journalister tror på, at deres kollegaer faktisk gør et godt stykke arbejde. Og derfor vurderer de, at de godt kan tage kollegaens version af, hvad der er sket og referere videre. Og på den måde kommer en historie til at få sit eget liv, uden at nogen stopper og siger: "Var det nu tjekket igennem det her?", siger han.

Ligesom Bløder- og Köln-sagen

Blødersagen fra 80’erne og 90’erne, hvor en række danske blødere anlagde et civilt søgsmål mod myndighederne, er et andet eksempel på den samme journalistiske problemstilling, forklarer Erik Albæk.

- Sagen kørte i adskillige år i medierne, og alle medier havde den samme opfattelse af, at bløderne var blevet udsat for stor uretfærdighed fra myndighedernes side, selvom der faktisk var flere retsinstanser, der sagde, at der ikke var noget at kritisere. Det var først, da der blev procederet i landsretten. og der blev afsagt dom, at det gik op for journalisterne, at de var kommet til at løbe efter den ene parts udlægning af sagen, og havde glemt at forholde sig kritisk.

Et andet og nyere eksempel er, ifølge Erik Albæk, dækningen af overgrebene i Köln, hvor nyhedsbureauet Ritzau havde citeret et telegram fra britiske Independant, der havde fejlciteret den tyske avis Die Welt.

- Hvis du ser på fagbladet Journalistens hjemmeside, så er der jo et eksempel fra forleden dag, hvor Ritzau kom til at give en forkert version af historien om Køln videre til alle danske medier. Det er forståeligt nok, hvad der sker, men derfor er det stadig kritisabelt, hver gang det sker, siger han.

Vigtigt at gå hinanden efter i sømmene

Der er, ifølge Erik Albæk, måder at bekæmpe problemet med, at journalister glemmer at tjekke op på hinandens kilder. Han mener, at en af løsningerne er hele tiden at debattere journalistisk praksis.

- Jeg synes, det er vigtigt, at man inden for den journalistiske verden er kritisk i forhold til egen praksis og går sig selv efter i sømmene. Det er vigtigt at vise hinanden eksempler som det her, så journalister husker hele tiden at være på vagt over for, at det rent faktisk er den rigtige historie, vi får fortalt.

Hjælpen kommer dog også fra en uventet kant, mener Erik Albæk. Sociale medier er, ifølge ham, med til, at almindelige mennesker bedre kan efterprøve journalisternes historier.

- Det, at man har fået sociale medier, betyder, at journalistiske historier bliver gået mere efter i sømmene. Der er eksempler fra USA på, at nyhedsmedier har bragt historier, hvor folk på de sociale medier, har fundet evidens frem for, at historien ikke er sand. Journalister bliver på den måde mere efterprøvet i dag, end man gjorde tidligere. Og det er absolut en god ting, slutter han.

'Løgn eller chikane i Mariager' bliver sendt mandag klokken 20.45 på DR1.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube