Ekspert om Mariager-sigtelse: Fotoidentifikation ikke nok til sigtelse

Ifølge Danmarks førende ekspert indenfor retssikkerhed kan en fotoidentifikation ikke stå alene som bevis for en sigtelse.

Eva Smith er Danmarks førende ekspert i retssikkerhed. Hun forklarer her, hvorfor fotoidentifikationen i forbindelse med Mariager-sagen er problematisk.

De fleste af os kender det fra film og tv-serier: Et vidne kommer ind på politistationen og kigger på en række billeder for at finde gerningsmanden til en hændelse.

Det er faktisk slet ikke kun fiktion. Sådan foregår det nemlig også i virkeligheden. Og der er klare regler for, hvordan sådan en fotoidentifikation skal foregå hos politiet, hvis den skal være korrekt og borgerens retssikkerhed skal være intakt.

Fakta om retssikkerhed

Begrebet 'retssikkerhed' dækker over de garantier, der skaber en retsstat.

Retssikkerhed sikrer borgere mod vilkårlige, uforudsigelige overgreb fra statens side.

Et af de centrale principper for en retsstat er, at der er lighed for loven, det vil sige, at loven gælder på samme måde for alle, uanset social status mv.

Et andet centralt princip er, at enhver, som er mistænkt for en forbrydelse, er uskyldig, indtil det modsatte er bevist for en kompetent og uafhængig domstol.

"Retsbeskyttelse” er relateret til retssikkerhed. Retsbeskyttelse indebærer, at staten har en forpligtelse til at beskytte borgerne mod andre borgeres overgreb. Denne beskyttelse består typisk i at forhindre, retsforfølge og straffe kriminalitet.

Kilde: Institut for menneskerettigheder

Vidnet må ikke kende identitet

Der skal være minimum syv-otte billeder, og personerne på billederne skal for så vidt muligt være ens - det vil sige de skal have samme etniske baggrund, nogenlunde samme alder, samme hårfarve og i den dur.

Og så er der én vigtig ting: Vidnet må ikke i forvejen kende identiteten på den person, vedkommende skal udpege.

- Vidnet bør komme til fotoidentifikationen og sige, "Det eneste jeg ved om den mand, er det blik, jeg fik på ham den aften i haven, hvor jeg så gadelygten lyse ned på ham og så hans ansigtstræk. Og nu kommer jeg for at få vurderet, om jeg genkende ham". Man må ikke have forsøgt at identificere ham inden, og da slet ikke være nået til den overbevisning om, at det er en bestemt person, for så udpeger man jo bare den person, man tror, det er, forklarer professor i jura Eva Smith.

Hun er Danmarks førende ekspert inden for vidneidentifikation og dermed fotoidentifikation, og i forbindelse med dokumentaren 'Løgn eller chikane i Mariager' har DR dokumentar bedt hende om at se nærmere på sigtelsen i den meget omtalte sag om chikane af et lesbisk par i den nordjyske by.

Ingen tekniske beviser

Chikanen gik ifølge den ene del af det lesbiske par, Tulle Krøyer, blandt andet ud på, at der blev smidt affald ind i parrets have, hundelort på deres terrasse og vinduer, samt at en truende mand stod i parrets have en sen aften.

Carsten Anhøj blev sigtet i sagen tilbage i oktober måned 2014. Der var ifølge DR Dokumentars oplysninger ingen tekniske beviser - som dna eller fingeraftryk - for, at han stod bag episoderne med affald, hundelort eller øvrige hændelser.

Carsten Anhøj blev derimod sigtet på baggrund af en såkaldt fotoidentifikation hos politiet, hvor Tulle Krøyer blandt en række fotos udpeger et billede af den person, hun genkender som gerningsmanden fra haven. Det foto, hun peger på, forestiller Carsten Anhøj.

Vidnet vil gerne hjælpe politiet

Ifølge Eva Smith er en sådan identifikation i sig selv ikke bevis nok til en sigtelse.

Vidnet kommer til konfrontationen og gerne vil hjælpe politiet

eva smith

- Det kan jo i hvert fald ikke stå alene, for vi har mange eksempler på, at vidner udpeger en figurant - altså en af dem, der er stillet op. Det skyldes jo, at vidnet kommer til konfrontationen og gerne vil hjælpe politiet og regner naturligvis med, at personen er mellem de billeder, de ser. Ellers giver det jo ingen mening at vise dem. Så hvis vidnet bliver usikker og pludselig ikke rigtig kan huske, hvordan personen så ud, så er vedkommende tilbøjelig til at udpege den, de synes, der ligner mest deres egen erindring.

Fotoidentifikation intet værd

Det er dog ikke det eneste problem i Mariager-sigtelsen.

Dokumentaren 'Løgn eller chikane i Mariager' har nemlig fundet indikationer på, at Tulle Krøyer allerede før fotoidentifikationen hos politiet mente at vide, at Carsten Anhøj var identisk med gerningsmanden fra haven. Og så holder det ikke, slår Eva Smith fast.

Hvis vidnet har orienteret sig nærmere, er fotoidentifikationen værdiløs.

eva smith

- Hvis vidnet har orienteret sig nærmere, er fotoidentifikationen værdiløs. Hele idéen er netop, at man skal bevise, at man kan genkende den person blandt en række personer, der ligner ham. Så politiet kan sikre sig, at det er den rigtige, de har i søgelyset. Og få luget det fra, hvis det viser sig, at folk ikke kan genkende den pågældende.

- Hvis vidnet kender navnet og bopælen på vedkommende, er fotoidentifikationen intet værd. Det viser bare, at hun - efter at have set ham i andre sammenhænge - kan genkende ham igen, når hun ser ham i identifikationen. Det er jo ikke noget bevis i sig selv, siger Eva Smith.

dr.dk har forsøgt at få en kommentar fra hovedvidnet Tulle Krøyer, men hun oplyser igennem sin advokat, at hun ikke ønsker at udtale sig yderligere.

Dokumentaren 'Løgn eller chikane i Mariager' sendes i aften klokken 20.45 på DR1.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube