Eksperter bakker politiet op: Den digitale folkedomstol er en trussel

Politiet er bekymret over, hvor ofte borgere deler alvorlige anklager på nettet uden at kende hele sagen.

Vi er hurtige på aftrækkeren, når det kommer til at dele overvågningsbilleder af formodede gerningsmænd eller dele anklager mod mistænkte - men alt for ofte, aner vi ikke, hvad der er op og ned i sagen. (Foto: LOIC VENANCE © Scanpix)

Et viralt Facebook-opslag om en mand, der er anmeldt for et overgreb på en mindreårig pige, har fået Sydsjælland- og Lolland Falsters Politi til at udsende en pressemeddelelse.

Overskriften på pressemeddelelsen er ”Døm ikke, før fakta er på plads”.

Politiet understreger, at manden har en anden forklaring, og at man naturligvis efterforsker sagen. Generelt er man ”bekymret over, at så mange mennesker meget hurtigt danner sig en meget fast mening om, hvad der er foregået alene ud fra den ene parts beskrivelse af hændelsen.”

Uanset hvad, der er op og ned i den pågældende sag, så har politiet en vigtig pointe, siger flere eksperter. For folkedomstolen gør intet godt for et samfund. Heller ikke selvom intentionen er ønske om retfærdighed.

Retsstaten er på spil

For Thomas Ploug er der ingen tvivl om, at politiets opfordring er tiltrængt. Han er professor på Aalborg Universitet og beskæftiger sig blandt andet med IT-etik. Ifølge ham kan den slags opslag, som politiet omtaler, nemlig være med til at udhule retsstaten.

- Her kan man ikke tale med for store bogstaver. Det er simpelthen så vigtigt, at vi alle forstår, hvad der er på spil. Det er et angreb på retsstaten og vores alles tryghed.

Når man på Facebook forsøger at skabe retfærdighed for den enkelte, så sker det nemlig på bekostning af os alle, siger Thomas Ploug.

- Det er vigtigt, at vi besinder os, for det er dét, der gør, at vi alle kan gå trygt på gaden, uden at folk kan komme og påstå, at vi har gjort noget og overfalde os.

Folkedomstolen kan hurtigt komme til at svinge sablen meget kraftigt over noget, der ikke har noget på sig eller ikke er nuanceret.

Vincent F. Hendricks, Professor og leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS) ved Københavns Universitet

Vincent F. Hendricks er professor og leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS) ved Københavns Universitet og har beskæftiget sig indgående med brugeradfærd på Facebook. Han nikker også genkendende til politiets udlægning om, at vi til tider er for hurtige til at reagere på nogle historier. Og det er ikke uden fare, for der kan hurtigt opstå en ” lemmingeeffekt”.

- Folkedomstolen kan hurtigt komme til at svinge sablen meget kraftigt over noget, der ikke har noget på sig eller ikke er nuanceret. Man kan også være med til at puste til fake news historier, siger han.

- Derfor er det også meget fint, at politiet advarer mod, at man ukritisk kan komme til at dele noget, som er en andenhåndsberetning, eller man ikke har flere kilder på.

Vincent F. Hendricks forklarer, at man videnskabeligt har vist, at historier, der fodrer ind i vores vrede eller indignation, i højere grad får os til at trykke del eller kommentere.

Den personlige historie er stærk

Adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen forklarer, at vi ofte er for hurtige på aftrækkeren med historier om forbrydelser og historier, der vækker følelser.

- Hvis det er noget, vi kan identificere os med, har vi utroligt let ved at blive harm og dele det, fordi ”det er kraftedme for dårligt”. Når vi læser den slags historier, er vi som regel mindre kritiske over for indholdet og har en tendens til at tage historien for pålydende.

Når vi læser den slags historier er vi som regel mindre kritiske over for indholdet og har en tendens til at tage historien for pålydende.

Adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen

Og det er ikke kun historier om pædofile, overfaldsmænd eller andre overgreb, der kan gå i rundhyl, selvom det er småt med fakta. HPV-vaccinerne er en anden type personlige historie. Forældrene står med en stærk personlig fortælling, der både er dramatisk og uhyggelig. I den anden ende står Sundhedsvæsnet med kedelig fakta.

- Det er altså svært at hamle op med historier om 14-årige Lærke, der er blevet vaccineret og græder hele tiden.

Forargelsesinstinktet er ikke noget nyt – det er de sociale medier til gengæld, og med dem får folkedomstolen en stor platform.

- Før i tiden læste man avis og blev vred, men det tog tid, før det spredte sig. Det helt basale instinkt får en ekstra tand på udbredelsen, fordi vi har de sociale medier. Nu er frustrationen ikke bare noget, man giver udtryk for ved aftansmaden, det er noget man kan dele med andre på et øjeblik, siger Anders Colding-Jørgensen, der mener, at vi skal være bedre til at tænke os om.

Lad domstolen om at dømme

I den pågældende sag, der fik Sydsjælland- og Lolland Falsters Politi til at reagere, blev et nu slettet videoopslag med opråb til politiet delt næsten 500 gange og modtog et hav er forargede kommentarer. En del af kritikken gik på, at politiet, der fik anmeldelsen lørdag, først gik videre med sagen mandag, da det alligevel ikke var muligt at sikre fysiske spor, og pigen ikke var i fare for yderligere angreb. Ofte affødes den slags opslag af, at offeret eller pårørende føler, at sagsbehandlingen er for langsom.

Det får dem til at føle en afmægtighed, og derfor er der krav om en hurtig retfærdighed. Men de to ting går ikke hånd i hånd, siger Thomas Ploug, og derfor skal man besinde sig, før man for eksempel deler billede eller video af en formodet gerningsmand.

Det er ikke ofre og pårørende, der skal afgøre skyldsspørgsmålet – det er politiet og domstolen.

Thomas Ploug, professor på Aalborg Universitet

- Det er netop den langsomme proces, der gør, at man har tid til at vende alle sten og ikke dømmer nogen for noget, de ikke har gjort.

- Det er ikke ofre og pårørende, der skal afgøre skyldsspørgsmålet – det er politiet og domstolen.