Tema En syg forskel

Eksperter: Dårligt stillede kan ikke bare vælge at leve sundt

Det er vores alle sammens ansvar, at en gruppe i samfundet ikke lever sundt, lyder det fra forsker.

Det er lettere at motionere og generelt leve sundt, hvis man tilhører den bedst stillede del af befolkningen, lyder det fra ekspert.

Det er en fejl, hvis man tror, at alle mennesker bare kan vælge at kvitte smøgerne, løbe en tur eller købe sundt ind.

Sådan lyder det fra professor i Sundhedsvidenskab på Aarhus Universitet, Peter Vedsted.

- Hvis de her mennesker ikke har en livsramme, der gør det muligt at leve et sundt liv, så er det samfundets indretning, der skaber problemet. Og så har vi alle sammen som medlemmer af det danske samfund et medansvar, siger han.

Det er læge og ph.d.-studerende Mads Toft Kristensen enig med ham i:

- Vi ved, at det er sværere at ændre livsstil, når man er fattig. Det er både i forhold til det økonomiske, men også i forhold til, at man har færre mentale ressourcer. Så det er ikke bare så let at skifte livsstil, hvis man er fattig, forklarer han.

De refererer begge til en gruppe i samfundet, der er dårligt uddannede, har lave indkomster og generelt har større risiko for at blive kronisk syge - blandt andet på grund af deres livsstil. Forskning viser også, at denne gruppe går markant mere til lægen end de 25 procent bedst stillede.

Og det har konsekvenser for os alle sammen, at en gruppe i samfundet har et markant dårligere helbred end andre, mener Peter Vedsted.

- For samfundsøkonomien betyder det, at vi har en gruppe mennesker, som ikke bidrager så meget til vores samlede økonomi. Tværtimod er det dem, vi skal investere en masse af vores økonomi i fra sundhedsvæsenet, der skal rette op på de helbredsproblemer, som denne her gruppe har, siger Peter Vedsted.

Ulighed i sundhed

- De rigeste 30-59-årige går til lægen 5,6 gange pr. år.

- De 25 % fattigste går til læge 7,4 gange pr. år.

- Patienter med høj uddannelse diagnosticeres tidligere, og de har færre komplikationer ved diagnose.

- En rig velstillet mand i Aalborg Vest bliver 16 år ældre end en dårligt stillet i Aalborg Øst

- For kvinder er forskellen på rige og fattige 10 år.

Kilde: DR Dokumentars analyse af dataindsamling

Samtidig betyder det også noget for vores alle sammens middellevetid, siger han. De 25 procent af befolkningen, der er økonomisk dårligst stillede lever i dag 10 år kortere end de 25 procent bedst stillede.

- Hvis vi vil sikre, at vi får vores middellevetid op, så er det netop den her gruppe af ed socialt dårligt stillede, som har et dårligt helbred, vi skal fokusere på, siger Peter Vedsted.

Han har trukket sundhedsdata fra 10.000 borgere i henholdsvis velhaverkvarteret Hasseris i Aalborg og det udsatte boligområde Aalborg Øst. I Aalborg Øst har borgerne en gennemsnitslevealder på 67 år, der svarer til gennemsnitslevealderen i Pakistan, mens en borger i Hasseris i gennemsnit lever 80 år. Det svarer til forholdene i Sverige og Østrig.

Der er meget mere om ulighed i sundhed, når DR1 sender første afsnit af dokumentarserien 'En syg forskel' i aften klokken 20:45.