Eksperter: Kommuner kan ikke hjælpe ofre for seksuelle overgreb

Over de næste fire år fjerner staten støtten til de tre centre, der har behandlet ofrene. Centrene trues nu af lukning.

Ofre for seksuelle overgreb i barndommen lider under konsekvenserne senere i livet, og har brug for hjælp. Men hjælpen er truet, mener eksperter. (Foto: Photographer: Artem Furman © ArtemFurman.com)

Brønderslev-sagen, Rebild-sagen og Tønder-sagen. De fleste kender til de voldsomme sager, hvor børn er blevet udsat for omfattende seksuelt misbrug.

Der er stort fokus på at hjælpe børnene, men når de bliver voksne, glemmes de af det offentlige. Sådan lyder kritikken fra flere eksperter og behandlere.

Det her er en katastrofe og kan få alvorlige konsekvenser for dem, der lider af senfølger efter seksuelle overgreb.

Professor i klinisk psykologi Ask Elklit

- Det her er en katastrofe og kan få alvorlige konsekvenser for dem, der lider af senfølger efter seksuelle overgreb, fortæller professor i klinisk psykologi ved Syddansk Universitet, Ask Elklit til P1 Dokumentar.

Kommuner og regioner kan ikke overtage

Der findes tre centre for seksuelt misbrugte i Danmark: et i Aarhus, Odense og København. De drives med støtte fra de såkaldte SATS-puljemidler, som partierne i Folketinget forhandler på plads hvert år.

Nu er det besluttet, at centrene ikke skal have støtte om fire år. Derefter er håbet på Christiansborg, at kommuner og regioner kan overtage behandlingen.

Men det kommer ikke til at ske, fortæller Ask Elklit, der har lavet omfattende forskning på området.

- Socialstyrelsen har jo selv i en rapport dokumenteret, at kommunerne slet ikke har ekspertisen til at løfte behandlingen. Kun én kommune i hele landet har en plan for, hvordan man behandler voksne med senfølger efter seksuelle overgreb. Regionernes psykiatri mangler også ekspertisen og er heller ikke gearet til det her.

Talsmand: Folk begår selvmord hver dag

Behandlingscenteret i Odense har tidligere forsøgt at få de fynske kommuner og det tidligere Fyns Amt til at betale for noget af behandlingen. Ingen ud over Odense kommune ønskede at bruge penge på ofrene.

Hør udsendelse

Hør hele P1 dokumentaren 'Ofre for sexovergreb lades i stikken' her.

Spørger man Kommunernes Landsforening, om de har tænkt sig at finansiere centrene i fremtiden, lyder det korte svar, at man ikke kan sige noget om det endnu. Danske Regioner kan først tage stilling til det efter valget i 2017, skriver de til P1 Dokumentar.

Det frustrerer Helle Borrowman, der er formand for SPOR, landsforeningen for voksne med senfølger af seksuelle overgreb:

- Jeg savner rigtig meget, at nogen tager politisk ejerskab af den her meget alvorlige problematik. Det går ud over mennesker, enkeltpersoner og familier. Der er folk, der begår selvmord hver dag på grund af seksuelle overgreb i barndommen, og politikerne gør ingenting.

Voldsomme konsekvenser i voksenlivet

Ask Elklit bekræfter Helle Borrowman i, at seksuelle overgreb kan have voldsomme konsekvenser i voksenlivet:

- De fleste har problemer med selvværdsfølelsen. De føler sig snavsede og forkerte og har svært ved at regulere følelser. Mange lider af PTSD, angst og depression. De føler, de ikke kan overkomme noget, og de plages af genoplevelser fra overgrebene.

Ifølge Ask Elklits forskning lider omkring 100.000 danskere af senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen. Hvis de ikke får behandling, kan de blive en stor udgift for samfundet, siger han:

- De kommer til at belaste det sociale system og sygehusvæsenet, fordi deres problemer manifesterer sig på andre måder i forskellige fysiske lidelser. Ofte har de meget svært ved at komme i arbejde eller uddannelse.

Ventelister på over to år

Selvom pengene først forsvinder helt om fire år, kæmper centrene allerede nu for at følge med. De får nemlig 47 millioner kroner over de næste fire år. Det er 20 millioner kroner mindre end de sidste fire år.

I forvejen har vi ventelister på over to år. Dem skal vi forsøge at komme igennem, selvom vi får færre penge.

Lone westphal eriksen, leder af behandling i odense

- I forvejen har vi ventelister på over to år. Dem skal vi forsøge at komme igennem, selvom vi får færre penge. Det er jo en umulig opgave, og det kommer til at gå ud over de ofre, der allerede er i behandling. Vi er nødt til at forkorte deres behandling, fortæller Lone Westphal Eriksen, leder af centeret i Odense.

Alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten stod bag SATS-puljeforliget i 2015. Først stod centrene til at måtte lukke, men i sidste øjeblik fandt man penge til, at de alligevel kunne få støtte fire år mere. Derefter forsvinder den helt.

DF og S: Vi vil hjælpe

Flere partier fortryder nu, at de har stemt for at fjerne støtten til centrene.

- Vi kan se, at kommunerne ikke har vist den interesse, som vi havde håbet. Der er ingen tvivl om, at det er vigtigt for os i DF, at vi ikke lader mennesker i stikken, hvis der er muligheder for at hjælpe dem. Når vi sætter os sammen SATS-puljekredsen næste gang, vil vi gerne være med til at sikre, at der er hjælp til denne målgruppe, siger Dansk Folkepartis Socialordfører, Karin Nødgaard.

Socialdemokraternes socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, går skridtet videre og foreslår en fast, statslig finansiering på 67 millioner kroner over fire år, 20 millioner kroner mere end den nuværende.

- Vi foreslår at centrene kommer på driftsoverenskomst, så man får fast aftale og ikke behøver søge projektmidler. Det, der sker nu, og som er sket tidligere, er, at deres midler udløber, og den situation kan vi ikke stå i igen. Der kommer en enorm usikkerhed, og personalet begynder at søge væk. Vi har brug for stabilitet på området, siger hun.

Minister stoler på kommuner og regioner

Socialminister, Karen Ellemann, vil dog ikke love en fast, statslig finansiering:

- Her er en gruppe mennesker, som har alvorlige ar på sjælen, fordi de har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen. På grund af det skal de have hjælp, så de kan magte at leve med alvorlige ar på sjælen. Det mener jeg godt, at de kan få i kommuner og regioner. Jeg kan ikke hive en pose penge op af en ukendt guldmine, som vi ikke har.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube