Eleverne rør sig: 7 ud af 10 folkeskoler lever op til krav

Skolelederforeningen vil af med kravet om 45 minutters motion i skolen.

8.D. på Vibeskolen er et af de steder, hvor bevægelse bliver prioriteret 45 minutter i løbet af skoledagen. (Foto: Dennis Olsgaard © (c) DR)

Idræt, motion og bevægelse, tre kvarter, hver dag.

Det var et af hovedpunkterne i den nu tre år gamle folkeskolereform, og nu tyder det på, at flere skoler har fået gjort skoledagen mere aktiv.

I et notat fra en ny undersøgelse fra Dansk Skoleidræt og Trygfonden med svar fra en tredjedel af alle folkeskolerne svarer 7 ud af 10 (68%), at de opfylder kravet om 45 minutters bevægelse for eleverne om dagen. Det er en stigning på otte procent ift. sidste år.

25 procent svarer, at de ikke lever op til kravet, og syv procent svarer "ved ikke". Undersøgelse er gennemført af Oxford Research.

- Vi er rigtig glade for at endnu flere skoler er kommet længere med at implementere bevægelse i skoledagen, siger, Thomas Skovgaard, generalsekretær i Dansk Skoleidræt.

Hos Kommunernes Landsforening er man også glade for, at det nu ser ud til, at flere folkeskoler lykkedes med bevægelsesdelen af reformen.

- Men det er klart, vi er også meget fokuserede på at alle skoler kommer med. For det var jo en af de vigtige politiske visioner bag den nye skole, siger Anna Mee Allerslev, formand for Kl's Børne- og Kulturudvalg.

Reformen i hovedtræk

- Lektiehjælp bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde, men frivilligt for eleverne at deltage i.

- Timetallet hæves, så en skoleuge udgør 30 timer i børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer i 4.-6. klasse og 35 timer i 7.-9. klasse.

- Ny tid til understøttende undervisning i den øvrige del af skoledagen.

- Mere idræt, motion og bevægelse svarende til 45 minutter i gennemsnit om dagen.

- Pædagoger og andre medarbejdere med relevante kompetencer vil kunne varetage den understøttende undervisning.

- En række regelforenklinger, der skal øge kommunernes og skolernes frihed og fleksibilitet.

- Samtlige lærere skal i 2020 have undervisningskompetence i de fag, de underviser i.

Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning

Skolelederne: Drop minutkravet

Hos Skolelederforeningen glæder man sig over, at folkeskolerne er kommet bedre i gang med at få bevægelse ind i skoledagen. Alligevel foreslår formand for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, at regeringen nu fjerner kravet om 45 minutters bevægelse om dagen.

- Et målkrav er et udtryk for mistillid. Nu har vi haft pres på med 45 minutters bevægelse. Nu kan vi godt selv finde ud af det.

- Det bliver sådan et rigidt krav, og nu begynder de sidste skoler snart at blive trætte af det. Vi skal sørge for, at eleverne også trives i det, så derfor skal det lægges ind i undervisningen, siger Claus Hjortdal.

En fjerdedel af skolerne svarer, at de ikke opfylder kravet i loven, om at eleverne skal bevæge sig 45 minutter om dagen. Ifølge Claus Hjortdal er der især to forklaringer på, at nogle skoler ikke lever op til kravet.

- På den ene side har vi skulle prioritere efteruddannelse af lærere og pædagoger, så det er blevet prioriteret højere. Og på den anden side så er der også nogle skoler, hvor vi må sige, at de fysiske rammer ikke understøtter bevægelse, siger Claus Hjortdal.

Undervisningsminister: Det er skoleledernes ansvar

Men skolelederne skal ikke regne med, at kravet om bevægelse vil blive lempet eller fjernet. Undervisningsminister Merete Riisager (LA) holder fast i reformkravet om 45 minutters bevægelse.

- Skolelederne må ikke løbe fra ansvaret.

- Jeg taler direkte med skolelederne og i første omgang med Claus Hjortdal. Det er jo ham, der skal tage ansvaret på sig og sørge for at tingene bliver planlagt, så den enkelte lærer og pædagog ved, hvad det er, de skal, og hvad man forventer af dem, siger Merete Riisager.

Undervisningsministeren mener ikke, at folkeskolerne er i mål med at få motion og bevægelse ind i skoledagen, og derfor skal flere skoler sørge for at få prioriteret bevægelse og motion 45 minutter om dagen.

Men kan du forstå, der er nogle skoler, der har svært ved at leve op til det her krav?

- Der er ikke nogen tvivl om, at skolereformen har været en stor mundfuld, men bevægelse er helt afgørende for, at eleverne har en god skoledag - især når den er så lang, som den er mange steder, siger Merete Riisager.

Folkeskolereformen trådte i kraft i 2014.