Energidrikke kan være farlige for børn

Energidrikke kan være farlige for børn og unge, og nu har flere skoler forbudt eleverne at drikke dem i skoletiden.

Flere skoler og ungdomsklubber forbyder nu deres elever at drikke læskedrikke med koffein. For det er usundt og kan være farligt for børn og unge at drikke de koffeinfyldte drikke, lyder det fra eksperter.

- Det går ud over adfærden, hjertefunktionen, blodkar og så videre, og det kan give øget irritabilitet, der kan medføre nervøsitet, der igen kan gå over i angst, forklarer toksikolog på DTU, Torben Hallas Møller.

Højt indhold af koffein

Og det er præcis på grund af de sundhedsmæssige farer, der kan være ved at drikke for mange energidrikke, Kerteminde skole for en måned siden valgte at forbyde energidrikke, siger skoleleder Peter Thomsen.

- Energidrikke har jo et forholdsvis højt indhold af koffein og det ønsker vi ikke af sundhedsmæssige årsager, at vores elever indtager i skoletiden, forklarer han.

Også på Kolding Realskole, på Samsø Skole og i flere ungdomsklubber landet over er energidrikke forbudt.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube