Er 20.000 kroner for en præstekjole dyrt? Nej, mener samtlige biskopper

Hvad mener du? Deltag i afstemningen om den sorte kjole, der er et håndlavet stykke Danmarkshistorie.

Den sorte kjole, som præster bærer med rank ryg, og som for mange er et historisk symbol på folkekirken, er langt fra en one size fits all-standardkåbe.

Præstekjolerne er skræddersyet til hver enkelt præst, de koster 20.000 kroner per styk, og præsterne har mulighed for at få lavet en ny hvert ottende år.

Og sådan skal det blive ved med at være, svarer landets ti biskopper i en rundspørge, som DR Nyheder har lavet.

- Det er ikke dyrt for en tjenestedragt, som skal bruges både ude og inde, og som skal holde i mange år. Jeg ved selv gennem 26 år som præst, hvor slidte de bliver, skriver Elof Westergaard, biskop i Ribe Stift, i en mail til DR Nyheder.

Det er stiftet, der betaler præstekjolen, som er identisk med den, som skuespiller Lars Mikkelsen bærer i DR1-dramaserien 'Herrens Veje', og som over 2.000 danske præster bærer flere gange om ugen.

Der er flere gange blevet sat spørgsmålstegn ved prisen, og debatten er endt ud i to forslag til at sænke udgifterne til præsternes tjenestedragter:

Enten skal de detaljerede produktionskrav til kjolen lempes, eller også skal der åbnes op for at producere i udlandet.

Det er forslag, som biskopper, producenter, eksperter og præster har forskellige holdninger til.

Hvad synes du? Deltag i afstemningen herunder, og læs nederst de forskellige parters argumenter, hvis du er i tvivl.

Producent: Kravene gør den dyr

Den danske præstekjole bliver lige nu produceret ét sted - på Atelier 2000 Uniforms-skrædderi i Sønderborg. Her syr skrædderne omkring 200-250 præstekjoler om året til en samlet værdi af fire til fem millioner kroner.

Det tager cirka en uge at producere en præstekjole, og en del af den skal laves i hånden.

Skrædderne følger sirligt Kirkeministeriets specifikation om 'tjenestedragter til folkekirkens præster', hvor alt fra knappestørrelse, antallet af søm og farvenuancer er defineret. Resultatet bliver helt identiske kjoler.

- Der står centimeter- og millimetermål på alt i specifikationen, siger Heidi Moisen, direktør i Atelier 2000.

- Når præsten bestiller en ny kjole, skal de have taget personlige mål, hvorefter vi syr præstekjolen op til prøvning, hvor den tilpasses den enkelte. Der bliver lavet herremodeller og damemodeller, som er tilpasset vores forskelligheder.

Hvem der skal have lov til at producere den traditionelle kjole, og hvad prisen på den bør være, er formelt til debat hvert fjerde år.

Kirkeministeriet og stifternes udgifter til præstekjoler overstiger en halv million, og derfor skal produktionen sendes i EU-udbud.

Atelier 2000 har som den eneste skræddervirksomhed vundet de to sidste udbud i henholdsvis 2012 og 2016.

- Markedet er frit, og alle kan byde, forklarer Heidi Moisen.

Ifølge Atelier 2000 vil det ikke være muligt at producere en billigere præstekjole på samme måde som i dag, hvis den skal leve op til de nuværende krav og have samme kvalitet.

- Hvis de vil skære i prisen, så skal vi ikke producere i Danmark, understreger Heidi Moisen.

Hun forklarer, at de detaljerede krav til præstekjolen også er baggrunden for prisen. Skal kjolen gøres billigere, og skal produktionen forblive herhjemme, bør kravene ifølge hende blive lempet.

Biskopper: Kjolen kan ikke sammenlignes med privat tøj

I DR Nyheders rundspørge blandt danske biskopper svarer alle ti, at de ikke mener, at specifikationerne og kravene til præstekjolen bør ændres.

- Det nytter ikke noget, at det, en familie husker fra en begravelse, er, at præstens krave var for stor, eller at kjolen var for kort eller snæver, skriver Tine Lindhardt, biskop i Fyns Stift, der også fremhæver, at folkekirken bruger nul kroner på at få udviklet nyt design af arbejdstøjet.

Herrens Veje

Se 'Herrens Veje' hver søndag kl. 20 på DR1, eller når det passer dig på DR TV.

- Præstekjolen skal ikke sammenlignes med vores private tøj. En dansk præstekjole er syet efter århundredgamle traditioner, det er håndværk og ikke en standardvare, skriver Lise-Lotte Rebel, biskop i Helsingør Stift.

Halvdelen af biskopperne er åbne over for at sænke prisen, så længe kvaliteten ikke bliver forringet.

Biskop i Viborg Stift, Henrik Stubkjær, har i forbindelse med sit tidligere job som generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp undersøgt, om det var muligt at få lavet danske præstekjoler som en del af en række syprojekter, organisationen havde i Cambodia.

- Jeg fik vejledning fra en stor tøjproducent i Danmark, som også har fabrikker både i Østeuropa og i Østen. Men det var ikke muligt for os at levere en vare i en kvalitet, som skal holde i otte år og til det slid, en præstekjole er udsat for, skriver Henrik Stubkjær.

For ti år siden gik alle landets ti biskopper sammen i et fælles opråb. Dengang efterlyste de billigere præstekjoler med argumentet om, at kirkens penge kunne bruges bedre.

I 2011 gentog flere biskopper budskabet. Sagen strandede i en diskussion om EU-udbuddet i 2012, og siden har biskopper ikke sat spørgsmålstegn ved prisen på præsternes tjenestedragter.

Lars Gustav Lindhardt er 30 år og har været sognepræst i Avedøre Kirke i Storkøbenhavn siden november 2014.

Præst: Kjolen er helt exceptionel varm

Lars Gustav Lindhardt, sognepræst i Avedøre, er glad for sin præstekjole - men han kan godt forstå, at nogle præster synes, at den er "mærkelig og klodset".

- Den hænger langt ned, det er svært at gå op ad trapper i den, du kan ikke løbe i den, og fordi den er helt sort, betyder det, at alle kan se, hvis du er gået gennem et spindelvæv, siger han og tilføjer:

- Den er enorm varm om sommeren, helt exceptionel varm. Og om vinteren er den ikke helt varm nok.

Den sorte præstekjole med den hvide pibekrave, som vi kender den i dag, blev indført i 1500-tallet i forbindelse med Reformationen.

Den var et modsvar på de overdådige, farvestrålende præstekjoler i den katolske kirke, og den sorte præstekjoler har mange ligheder med den type tøj, som borgere og civile gik med.

Martin Luther mente, at han og andre præster skulle bære den samme dragt som folket.

- Præster blev almindelige mennesker, og vi skulle have almindeligt tøj på, forklarer Lars Gustav Lindhardt.

- I nogle amerikanske kirker ser du, at præsten står i jakkesæt, og det er fuldstændig samme koncept.

I dag er præstekjolen mere et symbol på kirken end på folket - den har udviklet sig til at være en helt speciel uniform, mener Lars Gustav Lindhardt.

- Når jeg tager præstekjolen på, signalerer jeg, at nu er vi i et særligt rituelt rum, siger han.

Hør sognepræst Lis-Ann Alexandra Rotem fortælle om betydningen af sin præstekjole

Præst: Kjolen er min rustning

Samme opfattelse har sognepræst i Ullerup Sogn Lis-Ann Alexandra Rotem.

- Den fungerer som min rustning, siger hun med henvisning til både vægten og det, at den beskytter hende.

- Når man skal til en svær bisættelse, kan man virkelig mærke dens tyngde.

Lis-Ann Alexandra Rotem kunne godt affinde sig med at bære en præstekjole, som minder mere om den evangeliske præstekjole fra Tyskland - altså en tyndere kåbe, som præsten tager ud over tøjet.

- Ultimativt set ville det betyde det samme for embedet. Den har jo også et statement, siger hun.

- Men den her traditionelle danske præstekjole går jo helt tilbage (til reformationen, red.), og det kan jeg godt lide.

Lis-Ann Alexandra Rotem og Lars Gustav Lindhardt forklarer begge, at det at bære en uniform, gør dem i stand til at indtage rollen som præst og udføre arbejdet i kirken.

- Den hjælper os til at blive taget mere seriøst, siger Lars Gustav Lindhardt.

- For vores egen psykologiske følelse kan den hjælpe os til at stive os lidt af, især for de helt unge præster, som er skide nervøse.

Ekspert: Billigere kjoler i udlandet

Der har været kritik af EU-udbuddene af præstekjoler, og eksperter mener, at Kirkeministeriet nærmest på forhånd frasorterer bestemte firmaer, og at ministeriet har "skræddersyet" udbuddet til danske leverandører.

Alle kan i princippet byde på opgaven, men tilbuddene skal være på dansk, og man skal kunne tage mål til kjolerne på en adresse i Danmark.

Alfred Reckendrees, lektor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School, vurderede i forlængelse af udbuddet i 2012, at antallet af udbydere sandsynligvis ville vokse, og at konkurrencen på prisen ville blive større, hvis udbuddet kunne foregå på engelsk, tysk eller nederlandsk, da udenlandske virksomheder i så fald ville kunne byde på opgaven.

Ifølge Kristeligt Dagblad koster en præstekjole i Sverige og Norge cirka 12.000 kroner. De svenske præster får et engangsbeløb til en ny kjole ved deres indsættelse, og derefter dækker de selv udgifterne.

I Norge får præsterne den første kjole betalt, og herefter modtager de et årligt tilskud på cirka 1.000 kroner.

I Tyskland koster en evangelisk præstekjole 1.200 kroner - det er en løs kappe, som præster trækker udover deres eget tøj.