Er man idiot, hvis man ikke har en bil?

Bilen er blevet så selvfølgelig en del af vores liv, at det føles suspekt at fravælge den.

Antallet af personbiler i Danmark stiger støt. Det er nu oppe på mere end 2,3 millioner. (© ColourBox)

Benzinen er blevet billigere, mens den kollektive trafik er blevet dyrere, og for nylig satte regeringen afgiften ned på nye biler i familieklassen.

Vi danskere køber da også biler som aldrig før, faktisk har der aldrig været så mange biler på vejene, som der er i dag.

Fakta om vores biler

2015 blev et rekordår med godt 207.000 nye biler, viser tal fra De Danske Bilimportører, som også har høje forventninger til 2016.

Ifølge Danmarks Statistik er antallet af personbiler i Danmark nu mere end 2,3 millioner, det højeste antal siden man begyndte at 'tælle biler' i begyndelsen af 1960’erne.

Dengang var der godt 600.000, hvilket betyder, at vi har fået næsten fire gange så mange biler på 50 år.

Der er med andre ord gode grunde til at sætte sig bag rattet i den firhjulede.

Dækker over at man har fået taget kortet

Har man ikke en bil, kan man nærmest føle sig som en idiot, fortæller redaktør ved Politiken Per Michael Jespersen, som aldrig har haft hverken kørekort eller bil.

Han bor i København tæt på sit arbejde og på offentlige transportmidler og har derfor følt det naturligt at fravælge bil. Til gengæld oplever han, at mange andre opfatter det som noget unaturligt:

- Når jeg forklarer folk det over for folk, jeg ikke kender, så kan jeg se, de tænker 'Ah, han dækker over, at han har fået frataget sit kørekort, fordi han har kørt spirituskørsel'. Og jeg kan også se, at mange tænker: 'Han må da være idiot! For når man har et relativt vellønnet job, og man har børn og sommerhus osv., så har man da en bil!'.

Alle har ret til en bil

Bilens store betydning hænger sammen med, at den i historisk perspektiv er uløseligt koblet med vækst og velfærd.

Da vi fik biler, fik vi også parcelhuskvarterer, hvor vi kunne bo i hus med have og så køre frem og tilbage til arbejde i bilen, fortæller Malene Freudendahl-Pedersen, der er trafikforsker på Roskilde Universitet.

Der bliver aldrig stillet spørgsmålstegn ved retten til at have en bil.

Malene Freudendahl-Pedersen, trafikforsker på Roskilde Universitet

- Bilen er en fast bestanddel af forestillingen om, hvad et succesfuldt og fremgangsrigt samfund er. Der var på et tidspunkt en reklame for et køkkenfirma, der sagde, at alle har ret til et fedt køkken. Grundlæggende er det det samme i forhold til bilen. Der bliver aldrig stillet spørgsmålstegn ved retten til at have en bil, ligegyldigt hvor man bor, hvor meget man forurener med den, eller hvor meget man fylder med den.

Akademisk Volvo eller nøjsom Fiat

Når bilen er så stærkt et symbol på velstand og succes, så er det heller ikke uden betydning, hvilken bil, man kører i. En stor, flot bil betyder som regel, at det går godt, i hvert fald rent økonomisk.

Derfor er bilen også en meget stærk identitetsmarkør, forklarer livsstilsekspert Christian Grau:

I det enkelte bilmærke ligger der nogle værdier. Fx signalerer de skandinaviske bilmærker som fx Volvo, at man er sådan lidt akademisk og kultiveret.

Christian Grau, livsstilsekspert

- I det enkelte bilmærke ligger der nogle værdier. Fx signalerer de skandinaviske bilmærker som fx Volvo, at man er sådan lidt akademisk og kultiveret. Man er måske nok materialistisk, men på en moderat skandinavisk måde, i forhold til hvis man har en BMW, som signalerer en mere ublu materialistisk glæde.

- Så er der Fiat, som – måske lige bortset fra Fiat 500 - jo typisk har været det mest venstreorienterede bilmærke. Så hvis man nu f.eks. var socialist og følte, at ens eget transportbehov retfærdiggjorde, at man fik et køretøj, selvom man principielt var modstander af bilisme, så kunne man vælge en Fiat, siger han.

De unge vælger telefonen

Men selv om antallet af biler slår rekord disse år, så vil bilen måske i fremtiden miste terræn.

Netværket: Er man idiot, hvis man lever uden bil?

Du kan høre mere om danskernes forhold til biler i Netværket på P1. Find udsendelsen her.

I hvert tyder noget på, at kommende generationer ikke har den samme kærlighed til og forestilling om bilen som en friheds- og vækstskabende teknologi, forklarer trafikforsker Malene Freudendal-Pedersen fra Roskilde Universitet:

- Noget af den forskning, der er lavet, tyder på, at unge mennesker, som står i en situation mellem at skulle vælge en bil eller have alle deres Iphones, tablets og computerteknologier, de vælger faktisk de sidste. Fordi det i dag er de teknologier, der har betydning for deres netværk og deres frihed.

Læs også