Fakta: Månen bestemmer, om du kan komme i haven i påsken

Påskens helligdage flakker rundt i kalenderen fra år til år, og det er fuldmånens skyld.

Påsken bliver fejret i Haveforeningen Vennelyst i København. Foto: Nikolai Linares. (Foto: Nikolai Linares © Scanpix)

Den ene år falder påsken i marts, og året efter falder den i april. Det betyder, at helligdagene det ene år er lig med forår og solskin, og det næste år er det isnende koldt.

Men det skal være slut, mener ærkebiskoppen af Canterbury, Justin Welby. Ifølge The Guardian vil ærkebiskoppen have, at påsken skal falde på et bestemt tidspunkt hvert år ligesom julen. Welby har diskuteret emnet med repræsentanter fra de forskellige kristne trosretninger, og han håber, at påsken kan komme til at ligge fast på den anden eller tredje søndag i april.

Men hvorfor er det egentlig, at påsken flakker rundt i kalenderen fra år til år?

Glæd dig til 2019

Årsagen er, at påskedag altid falder på første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Forårsjævndøgn er det døgn, hvor dag og nat er lige lange, og forårsjævndøgnet falder altid den 20. eller den 21. marts. Det betyder, at påskedag kan variere fra den 22. marts til den 25. april, skriver kristendom.dk.

Med andre ord: Månen bestemmer, om du kan lave havearbejde i påskeferien, eller om du holder dig indenfor med varme i radiator eller brændeovn.

Fastelavn, Store Bededag, Kristi Himmelfart og pinsen retter sig ind efter påsken, og dermed falder de også forskelligt fra år til år.

I år falder påsken tidligt, men næste år når vi langt længere ind i foråret. I 2017 falder påskedag nemlig den 16. april. I 2018 kan vi fejre påskedag den 1. april, men du kan godt se frem til 2019, hvis du er en af dem, der gerne vil i haven påskedag. Der falder helligdagen nemlig den 21. april, og i 2020 kan vi fejre påskedag den 12. april.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube