Faktatjek: Dansk Folkeparti oversælger effekten af grænsekontrol

Faldet i antallet af asylansøgere siden januar skyldes ifølge Martin Henriksen (DF), at Danmark har indført grænsekontrol i samme periode. Men det kan man ikke konkludere, fortæller DR's Detektor. Faldet kan nemlig skyldes andre ting.

Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen, konkluderer på baggrund af asyltal, at grænsekontrollen har en effekt. Men det er en overfortolkning af tallene, fortæller flere eksperter til DR's Detektor. (Foto: Uffe Weng © (c) Scanpix)

Danske politibetjente kontrollerer biler, busser og færger ved grænseovergangene til Tyskland – blandt andet for at dæmme op for, at mennesker på flugt søger beskyttelse i Danmark.

Men har det så rent faktisk virket? Ja, siger Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen. En påstand, han underbygger med tal, der viser, at der er kommet færre asylansøgere siden regeringen indførte grænsekontrollen den 4. januar i år.

Tip os!

Du kan være med til at bestemme, hvad Detektor skal faktatjekke. Skriv en besked på Detektors Facebook-side eller send en e-mail til detektor@dr.dk.

- Grænsekontrollen har medført - det er hævet over enhver tvivl - at antallet af asylansøgere er faldet, sagde han blandt andet, da han blev interviewet på TV2-News forleden.

Men faldet i antallet af asylansøgere siden januar dokumenterer ikke, at grænsekontrollen virker, fortæller flere eksperter til DR’s Detektor. De peger nemlig på, at faldet kan skyldes andre ting end indførslen af grænsekontrol.

Faldt også før grænsekontrol

I interviewet på TV2-News påpeger Martin Henriksen flere gange, at faldet i antallet af asylansøgere siden indførslen af grænsekontrollen dokumenterer, at grænsekontrollen har virket. Men ser man på tallene fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, faldt antallet også før indførslen af grænsekontrollen. Og det understreger ifølge seniorforsker i migration ved Dansk Institut for Internationale Studier Ninna Nyberg Sørensen, at der er andre ting, som kan påvirke antallet af asylansøgere.

Grænsekontrol

Regeringen indførte grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse den 4. januar 2016.

Kontrollen er en stikprøvekontrol, som foretages ved de 15 grænseovergange til Tyskland. Det er altså ikke tale om en fuldstændig kontrol.

Kilde: Rigspolitiet.

- Faldet kan skyldes grænsekontrol, men faldet kan også skyldes andre ting. Årsagen til faldet før grænsekontrollen kan jo også være årsagen til faldet efter indførslen, siger hun og peger på en række mulige forklaringer på faldet.

- Ser vi på tidligere år, har der også været faldende asyltal over vintermånederne – formentlig på grund af vejret. Og samtidig kan det være, at der er færre flygtninge, der når til den danske grænse på grund af omstændigheder andre steder i Europa, siger hun.

Martin Henriksen begår klassisk fejl

Martin Henriksen begår en klassisk fejl i tolkningen af asyltallene, når han konkluderer, at faldet i antallet af asylansøgere skyldes grænsekontrol. Det fortæller professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Peter Nannestad.

Hvad er kausalitet?

Kausalitet betyder, at der er en dokumenteret årsagssammenhæng mellem to hændelser – altså at én hændelse fører til en anden. Det er dog vigtigt at skelne mellem, hvornår der er en årsagssammenhæng, og hvornår der blot er et sammenfald – såkaldt korrelation. Et sammenfald mellem to hændelser betyder nemlig ikke nødvendigvis, at den ene hændelse fører til den anden.

For eksempel vil man måske se et sammenfald mellem antal drukneulykker og antallet af solgte is. Men det betyder ikke nødvendigvis, at antallet af solgte is påvirker, hvor mange der drukner eller omvendt. Begge dele kan være forårsaget af solskinvejr, og der vil derfor blot være tale om et sammenfald.

- Det er noget af det mest grundlæggende, de studerende lærer, når vi underviser dem i statistik. At såkaldt korrelation - altså sammenhæng - ikke er det samme som kausalitet - altså årsagssammenhæng, siger han og tilføjer, at der ganske vist skal være en korrelation, før man kan konstatere en kausalitet. Men en korrelation er ikke tilstrækkeligt.

En pointe der bakkes op af professor og leder af Center for Information og Boblestudier på Københavns Universitet Vincent F. Hendricks:

- Hvis man skal konkludere en årsagssammenhæng, så er korrelation typisk en forudsætning. Men en eventuelt korrelation er ikke tilstrækkeligt for at kunne konkludere, at faldet i antallet af asylansøgere skyldes, at vi har indført grænsekontrol, siger han og påpeger ligesom Ninna Nyberg Sørensen, at der kan være mange andre årsager til et fald i antallet af asylansøgere.

- Men derfor kan man jo godt politisk mene, at det er på grund af grænsekontrol. Det har bare ikke noget med årsag-virkning at gøre og er dermed heller ikke videnskabeligt. Og det bliver ikke mere videnskabeligt af, at mange politikere mener det samme.

Martin Henriksen: Politiet har afvist over 1.000

Martin Henriksen fastholder over for Detektor, at de faldende asyltal dokumenterer, at grænsekontrollen har en effekt. Alligevel anerkender han, at der er andre ting, som kan påvirke antallet.

- Grænsekontrollen har haft en effekt. Det konkluderer jeg. Men det er klart, at der er andre ting, som også påvirker antallet. De asylstramninger vi har vedtaget spiller selvfølgelig også ind. Vind og vejr spiller også ind. Og det, at andre europæiske lande indfører grænsekontrol gør, at det fungerer som et filter, når de bevæger sig op igennem Europa. Alle de ting spiller selvfølgelig ind. Men grænsekontrollen er helt klart en af dem.

Så mange er afvist

Ifølge de nyeste tal fra Rigspolitiet er 1.152 personer blevet afvist ved den danske grænse siden indførslen af grænsekontrollen.

Kilde: Rigspolitiet.

Martin Henriksen understreger, at han også baserer påstanden om grænsekontrollens effekt på tal fra Rigspolitiet, der viser, at over 1.000 personer er blevet afvist ved den danske grænse siden indførslen af grænsekontrol.

- Hvis de ikke var blevet afvist, var de gået ind i Danmark. Og når de først er i Danmark, kan det være svært at sende dem tilbage til Tyskland, for så kan vi ikke bevise, at de kommer fra Tyskland. Det kan vi kun, hvis de står på grænsen, siger han og tilføjer:

- Hvis vi ikke havde haft grænsekontrol, var nogle også rejst videre mod Sverige, men var blevet afvist der - og så var der stor sandsynlighed for, at de havde søgt asyl i Danmark eller var blevet her illegalt.

For tidligt at vurdere effekt

Selvom man ikke kan bruge asyltallene som bevis for grænsekontrollens effekt, kan man godt bruge tallene til at vurdere, om grænsekontrollen har en effekt. Men ifølge Peter Nannested er det alt for tidligt:

- Vi har jo kun haft grænsekontrol siden januar, og det er for kort tid til at konkludere noget på baggrund af. Men fortsætter grænsekontrollen, kan man på sigt, i en eller anden grad, påvise, om grænsekontrollen har haft en effekt, siger han og tilføjer, at det vil styrke analysen af grænsekontrollens effekt, hvis man også inddrager data fra andre lande.

- Det bedste, vi kan gøre, er at kigge på, hvad der er sket i andre lande. Både i lande, som har indført grænsekontrol, og lande som ikke har. Og så kan man se, om der på tværs af landene er sket ændringer, siger han, men understreger, at man aldrig kan være sikker på årsagssammenhængen.

- Skal man være helt sikker på effekten, skal man jo vide, hvad der var sket, hvis man ikke havde indført grænsekontrol. Og det kan vi af gode grunde ikke vide. Alternativt skal man isolere alle andre ting, som påvirker asyltallet. Og det kan vi heller ikke. Men man kan lave analyser, der kan påvise sandsynligheder. Men det kræver som sagt mere end at kigge på de nøgne tal.