Faktatjek: Findes der flygtningefamilier i Danmark med 27 børn?

Venstre begrunder nedskæringer i børnechecken med, at vi modtager flygtningefamilier på 27 børn. Men det tal holder ikke.

(Foto: Nikolai Linares)

I et udspil til finansloven foreslår regeringen at skære i børne- og ungeydelsen - også kendt som børnechecken. Hvis forslaget bliver vedtaget, får børnefamilier i fremtiden kun den fulde børnecheck for familiens to yngste børn, mens familiens tredje barn må nøjes med 75 procent af det nuværende beløb, og får familien flere børn, får de ingenting.

Ifølge Venstres skatteordfører Louise Schack Elholm vil man skære i ydelsen, fordi der kommer meget store familier til Danmark, som er svære at integrere på grund af de mange penge, de får via børnechecken:

- Vi har haft nogle eksempler på folk, der er kommet til Danmark med ja måske omkring 27 børn og deromkring (…) og det har altså givet nogle enormt store børnebidrag, og det gør det enormt svært at få folk integreret, forklarede hun for nylig til P1 Orientering.

Men der findes ingen nylige eksempler med familier på 27 børn i Danmark, og det generelle billede af flygtningefamiliernes størrelse ser også noget anderledes ud, fortæller DR2-programmet Detektor. Ordføreren erkender, at hun viderebragte et forkert tal.

Vedtages regeringens forslag vil en familie med fire børn på henholdsvis 1, 3, 6 og 12 år få udbetalt 14.739 kr. mindre om året. Kilde: Skatteministeriet

17 børn kom til Esbjerg

Louise Schack Elholm forklarer til Detektor, at hun i radioen refererede til en historie, som hun huskede fra medierne.

I den sag, ordføreren henviser til, er der dog tale om 17 og ikke 27 børn. Det drejer sig om en sag fra sidste år, hvor en syrisk flygtning i Esbjerg fik familiesammenføring med 17 af sine 20 børn.

- Selve tallet 27 har jeg husket forkert. Der er simpelthen for mange tal i løb til, at jeg kan huske dem alle sammen - det var 17, der var det rigtige tal. Men tendensen er der jo. 17 børn er også mange, men det er ikke 27, fortæller Louise Schack Elholm.

Fåtal af store familier

Detektor har spurgt Udlændingestyrelsen, hvordan det generelle billede af flygtningefamiliernes størrelse ser ud. Udlændingestyrelsen fortæller, at en flygtning i 2017 i gennemsnit fik familiesammenført 0,4 personer.

Derudover oplyser styrelsen, at der i løbet af 2016 og 2017 var godt 1800 sager, hvor flygtninge har fået deres børn familiesammenført. Ud af disse 1800 sager findes der to tilfælde, der tilnærmelsesvis minder om sagen fra Esbjerg. I begge sager drejede det sig om 11 børn, men i langt de fleste sager var der dog tale om fire børn eller derunder.

Sager med familiesammenføring til børn, hvor ansøgeren er flygtning i perioden 01.01.2016-31.08.2017. Kilde: Udlændingestyrelsen.

"Man skal også tage folks vrede og forargelse seriøst"

Louise Schack Elholm medgiver, at antallet af sager med flere end fire børn ikke er højt, men at der alligevel er 20 sager med mere end syv børn, hvilket også er ”mange sager at lovgive om”, og hun tilføjer:

- Det er både en ting, der gør, at det er mindre attraktivt at komme til Danmark for at lade sig forsørge, og så er det også et spørgsmål om, at det kan give et incitament til, at alle kan komme ud på arbejdsmarkedet.

Men langt størstedelen af de familier, der fik familiesammenføring i 2016 og 2017, har fire børn eller færre. Kan man så ikke sige, at I bare fører symbolpolitik eller lovgiver ud fra enkeltsager?

- Jeg tror, det er lidt begge dele. Altså skal vi både have incitamentet til at arbejde, men der er også den her rimelighedsbetragtning, altså folk bliver jo vrede, hvis de hører, at der kommer én til landet med 17 børn og kan forsørge sig selv derved. Og man skal også tage folks vrede og forargelse seriøst, svarer Louise Schack Elholm.

Men I risikerer jo også at ramme de vrede og forargede, der kun har fire og fem børn?

- Ja, men vi kan jo ikke lovgive ud fra etnicitet. Det er en generelbestemmelse, vi gør, afslutter Venstres skatteordfører.

Se hele interviewet i Detektor i aften klokken 21 på DR2