Faktatjek: TV2 har ikke styr på fakta om spiseforstyrrelser

Ifølge TV2-Nyhederne er spiseforstyrrelser den tredjehyppigste dødsårsag blandt kvinder. Men det er forkert, fortæller DR’s Detektor.

Skal man tro TV2 er spiseforstyrrelser den tredjehyppigste dødsårsag blandt kvinder. Men TV2 indrømmer over for Detektor, at det er en fejl. (Foto: Francis Joseph Dean © (c) Scanpix)

Søndag den 10. januar fortalte TV2 i 19-Nyhederne, at spiseforstyrrelser er: ”… den tredjehyppigste dødsårsag blandt kvinder”. Men selv om spiseforstyrrelser er en alvorlig sygdom, findes der ikke dokumentation for, at sygdommen er den tredjehyppigste dødsårsag blandt kvinder, fortæller DR’s Detektor.

Faktisk viser de nyeste tal fra Sundhedsdatastyrelsens dødsårsagsregister, at spiseforstyrrelser langt fra er den tredjehyppigste dødsårsag blandt kvinder. De nyeste tal stammer fra 2014, hvor i alt seks kvinder ifølge registret døde af spiseforstyrrelser. Et antal, der placerer spiseforstyrrelser langt nede på listen blandt de cirka 100 forskellige undergrupper af dødsårsager, som opgøres i registret.

Tip os!

Du kan være med til at bestemme, hvad Detektor skal faktatjekke. Skriv en besked på Detektors Facebook-side eller send en e-mail til detektor@dr.dk.

Detektor har også været i kontakt med en række forskere, der alle afviser påstanden om, at spiseforstyrrelser er den tredjehyppigste dødsårsag blandt kvinder. Blandt andre professor ved Statens Institut For Folkesundhed, Knud Juel.

- Det er fuldstændig utænkeligt, at spiseforstyrrelser skulle være den tredjehyppigste dødsårsag blandt kvinder, siger han men tilføjer dog, at tallene kan være højere end dem, som fremgår af dødsårsagsregisteret. Registret kan nemlig være præget af såkaldte mørketal.

- Registeret er jo baseret på dødsattesten, som lægen udfylder. Og det kan man selvfølgelig som udgangspunkt regne med. Hvis det er trafikulykker, er der jo ikke så meget tvivl, men når man snakker om eksempelvis spiseforstyrrelser, kan sygdommen jo være en del af et sygdomsforløb, hvor man også fejler andre ting, og måske dør af dét. Og så kan der jo opstå tvivl om, hvad man registrerer som dødsårsagen, siger han til Detektor.

TV2 indrømmer fejl - og laver en ny

TV2’s chefredaktør Jacob Kwon erkender, at udtalelsen i 19-Nyhederne, om at spiseforstyrrelser er den tredjehyppigste dødsårsag blandt kvinder, er forkert.

- Det er en fejl, at der bliver sagt kvinder. Vi skulle derimod have sagt teenagepiger – altså, at anoreksi er den tredjehyppigste dødsårsag blandt teenagepiger, siger han til Detektor.

En påstand, der også fremgår af en TV2-artikel, som blev publiceret på TV2.dk samme dag som indslaget i Nyhederne. I artiklen fremgår det, at kilden til påstanden er Dansk Selskab for Spiseforstyrrelser, som er en forening for behandlere og forskere, der arbejder med spiseforstyrrelser. I artiklen står følgende:

"Blandt unge kvinder mellem 14 og 24 år er anoreksi den tredjehyppigste dødsårsag ifølge Dansk Selskab for Spiseforstyrrelser, men tallene kan være højere."

Hos Dansk Selskab for Spiseforstyrrelser kan man dog ikke genkende påstanden om, at spiseforstyrrelser skulle være den tredjehyppigste dødsårsag blandt unge kvinder. Det fortæller formand for foreningen Loa Clausen.

- Det er muligt, at jeg har formuleret mig, så det kunne misforstås. Men det jeg mente var, at spiseforstyrrelser er den tredjehyppigste lidelse – ikke dødsårsag, siger hun og tilføjer:

DR2-programmet Detektor tjekker fakta og tal i den aktuelle debat. Se programmet hver torsdag klokken 21 på DR2.

- Det er dog vigtigt at understrege, at det er en meget alvorlig sygdom med 5-6 gange forhøjet dødelighed i forhold til, hvad der er forventet . Men fejlen på tv2.dk skal selvfølgelig korrigeres, siger hun til Detektor og påpeger, at hun faktisk allerede samme aften, som artiklen blev lagt på nettet, skrev en email til TV2, hvor hun præciserede, at spiseforstyrrelser er den tredje mest udbredte lidelse blandt unge kvinder og den psykiatriske lidelse med den højeste dødelighed.

Chefredaktør Jacob Kwon fortæller til Detektor, at det er en fejl, som skal rettes.

- Det er en fejl, som selvfølgelig skal rettes, siger han.

Jacob Kwon fortæller dog til Detektor, at Dansk Selskab for Spiseforstyrrelser ikke er den eneste kilde til påstanden om, at spiseforstyrrelser er den tredjehyppigste dødsårsag blandt unge kvinder.

Han henviser til tre andre kilder: Sundhedsstyrelsen, en artikel på faktalink.dk fra 2009, samt Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade.

Forening afviser at være kilde

Detektor har efterfølgende været i kontakt med de tre kilder:

1: Sundhedsstyrelsen henviser til Sundhedsdatastyrelsen, der ikke har dokumentation for, at sygdommen er den tredjehyppigste dødsårsag blandt kvinder i alderen 14-24-årige.

2: I artiklen på faktalink.dk, som TV2 henviser til står, at ”For europæiske teenagere er anoreksi endvidere den tredjestørste dødsårsag efter ulykker og kræft.” Gruppen der omtales i faktalink-artiklen adskiller sig på flere punkter fra formuleringen i TV2-artiklen. Både i forhold til køn og alder.

Detektor har spurgt journalist bag faktalink-artikken, Karina Søby Madsen, hvad hun bygger påstanden på. Men hun fortæller til Detektor, at hun ikke kan huske, hvor oplysningerne stammer fra, og at formuleringen i artiklen muligvis trænger til at blive opdateret.

- Jeg kan ikke huske den præcise kilde. Artiklen ligger jo flere år tilbage, så det kan være den skal gås efter igen, siger hun til Detektor.

3: Detektor har også spurgt Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, om det er dem, der er kilde til påstanden om, at anoreksi er den tredjehyppigste dødsårsag blandt 14 og 24 år kvinder. Generalsekretær i foreningen, Steen Andersen, fortæller, at han var i kontakt med TV2 om den konkrete patient, som blev brugt i TV2-indslaget om spiseforstyrrelser, og i den forbindelse leverede en række generelle oplysninger om spiseforstyrrelser - men ikke den anførte påstand om dødsårsager.

- Vi havde en bred snak om spiseforstyrrelsesproblematikker, men jeg husker ikke, at vi snakkede specifikt om dødsårsager. Og havde de spurgt til det, havde jeg svaret, at vi opfatter det som en af de hyppigste dødsårsager blandt unge piger, siger han og tilføjer:

- Men det er ikke noget, vi har nyere videnskabeligt belæg for. Det er baseret på vores erfaringer fra mange sager gennem årene og gamle undersøgelser, som vi sidst havde fremme i forbindelse med en kampagne i 2001.

Hos TV2 fastholder man dog, at påstanden i artiklen stammer fra foreningen.

- Det ser ud til, at kilderne er blevet forvekslet i artiklen. Det beklager vi. Men vi fastholder, at vi har fået oplyst tallet fra Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, siger Jacob Kwon til Detektor.

Sporet ender blindt

Detektor har spurgt Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, om de ved, hvor påstanden stammer fra. Foreningen henviser til Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade, som oplyser, at påstanden stammer fra bogen ”Stærk/Svag. En håndbog om spiseforstyrrelser” fra 2000 skrevet af den norske psykiater og forfatter Finn Skårderud. I bogen står følgende:

”Blandt teenagepiger i Europa er anoreksi den tredjestørste dødsårsag efter ulykker og kræft.”

Faktisk adskiller også denne påstand sig fra formuleringen i TV2-artiklen. Finn Skårderuds påstand handler nemlig ikke om europæiske teenagere generelt, men derimod om europæiske teenagepiger.

Detektor har spurgt Finn Skårderud, hvad han bygger påstanden på. Han skriver i en mail til Detektor, at han ikke har tid til at finde frem til kilderne.

Detektor har efterfølgende forsøgt at finde frem til dokumentation, der kan underbygge påstanden i bogen, men uden held. Jagten på påstandens oprindelse ender altså blindt.

Tegn på at færre dør

Uanset hvor tallet stammer fra, mener forskningslektor på Syddansk Universitet og overlæge ved Center for Spiseforstyrrelser ved Odense Universitetshospital René Klinkby Støving ikke, at man kan bruge den over 15 år gamle rangordning af dødsårsager til at sige noget om, hvordan tingene ser ud i dag.

- Man kan ikke bruge tal, der er så gamle. Tingene ændrer sig jo over årene. Og faktisk viser vores forskning, at der er tegn på, at dødeligheden er faldet blandt unge. Vi er blevet bedre til at give behandling, siger han og påpeger, at der også er kommet en større opmærksomhed på sygdommen de seneste 15 år.

En pointe, der bakkes op af speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri ved Region Sjælland Søren Nielsen.

- Det er sket rigtig meget de sidste 15 år. Der er for eksempel oprettet centre mod spiseforstyrrelser i alle regioner, siger Søren Nielsen, der har arbejdet med spiseforstyrrelser siden 1978. Han understreger dog, at der stadig er udfordringer:

- Selv om behandlingen er blevet bedre, hjælper det jo ikke, hvis de unge dropper ud. Og det ser vi desværre, at der er mange, der gør.

Hos TV2 er man ikke klar over, at tallet stammer fra før 2000, fortæller Jacob Kwon.

- Jeg vidste ikke, at tallene var så gamle. Vi stoler på, at vi ikke får oplyst gamle tal. Vi spørger jo ikke om tallene, når vi lige har fået dem oplyst fra foreningens videnscenter, siger han.

Men bør I ikke tjekke tallet, før I bruger det?

- Vi stoler på det, vi får at vide fra foreningen.

Mangel på tal

Ifølge flere af de eksperter, Detektor har været i kontakt med, mangler der generelt undersøgelser, der viser, hvor mange der dør af spiseforstyrrelser i Danmark. Også selvom om Sundhedsdatastyrelsen opgør det via deres dødsårsagsregister.

Ligesom professor fra Statens Institut For Folkesundhed Knud Juel, fortæller flere andre eksperter nemlig, at registret kan være mangelfuldt. Blandt andre René Klinkby Støving.

- Vi har kun dødsattesterne. Og selvom de i dag er digitaliserede og koblet op på sygehuskontakter og tidligere diagnoser, er attesten et ret groft skema og ikke videnskab. Hvis man eksempelvis har en ung pige, der begår selvmord, men som samtidig lider af flere psykiske lidelser, kan der jo godt opstå tvivl om, hvad dødsårsagen er, siger han.

Sundhedsdatastyrelsen: Vores tal holder

Hos Sundhedsdatastyrelsen, som står bag dødsårsagsregisteret , mener man dog, at oplysningerne i dødsårsagsregisteret er retvisende. Man registrerer nemlig både de umiddelbare og de tilgrundliggende dødsårsager. Og det er den tilgrundliggende, der bruges i statistikken, fortæller direktør Lisbeth Nielsen til Detektor.

- Vi kvalificerer efter bedste evne det, som står på dødsattesten. Den indeholder derfor mulighed for at angive yderligere medvirkende dødsårsager. Hvis man dør af spiseforstyrrelser eller en følgesygdom, er det altså spiseforstyrrelsen, som angives som dødsårsagen i statistikken, siger Lisbeth Nielsen til Detektor og tilføjer, at hvis man begår selvmord vil det dog optræde som dødsårsagen i statistikken.

- Vi spekulerer ikke i, hvorfor man begår selvmord. Det er mere en sag for politiet, siger hun.

Faktisk falder risikoen for fejl i registreringen, når man ser specifikt på dødsårsagerne blandt unge mennesker, fortæller Lisbeth Nielsen.

- Det er heldigvis sjældent, at unge mennesker dør og derfor er der en særlig opmærksomhed på de dødsfald. Der er derfor nogle klare regler for, hvordan, man griber det an. Så vil man undersøge forløbet og forsøge at finde ud af, hvad der ligger til grund. Hvis en teenager dør af anoreksi herhjemme, vil det altså fremgå af vores registre, siger hun.

Ingen af de eksperter, Detektor har været i kontakt med, ønsker at komme med bud på, hvor mange der dør af spiseforstyrrelser i Danmark i forhold til andre sygdomme.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube