Flere vikarer i folkeskolen har ingen læreruddannelse

Vikartimerne i de danske folkeskoler er steget med 50 procent det seneste år, viser de seneste tal fra kommuner og regioner.

Samtidig med, at de uuddannede vikarer fylder mere i folkeskolen, er antallet af vikartimer steget med mere end 50 procent. (© DR)

Antallet af uudannede vikartimer i folkeskolen er steget i løbet af det seneste år.

I september 2014 var 86 procent af vikartimerne styret af vikarer, der ikke er uddannet som folkeskolelærer, hvilket er en stigning på syv procentpoint i forhold til 2013.

En udvikling, der langt fra er tilfredsstillende, mener formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.

- Jeg er ikke i tvivl om, at de vikarer gør alt, hvad de kan, når de kommer ind i klasselokalet, siger han.

- Men når der kommer én – måske direkte fra gymnasiet - og skal forestå undervisningen af måske 25 elever, uden faglige forudsætning, uden kendskab til eleverne, uden rigtig at vide, hvad det er, eleverne skal lære, så bliver det altså en dårlig undervisning, eleverne får.

Sådan opgøres vikartallene

Tallene kommer fra Kommunerne og Regionernes Lønkontor (KRL) og viser brugen af timelønnede vikarer i folkeskolen.

Vikartimerne er blevet opgjort i fuldtidsstillinger. Stigningen siger derfor ikke noget om antallet af vikarer - blot at der er kommet flere vikartimer i folkeskolen.

Ud af det samlede antal vikartimer er 87 procent af vikarerne uuddannede - det vil sige, at de ikke er uddannet folkeskolelærere.

Tallene dækker kun timelønnede vikarer i folkeskolen.

27 procent flere vikarer

Det er ikke kun omfanget af uuddannet arbejdskraft, der er steget igennem det seneste år. Antallet af vikartimer er nemlig også steget.

Hvor der i 2013 frem til september var timer nok til at dække 830 fuldtidsstillinger, er det i 2014 steget med 50 procent til 1265 fuldtidsstilinger.

Samtidig er antallet af reelle vikarer steget med omkring 27 procent.

Færre ledige lærere

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal erkender, at der lige nu er mange vikartimer, der håndteres af personer uden en uddannelse, som folkeskolelærer.

Og det skyldes særligt én årsag.

- Der er simpelthen færre lærere, der går ledige rundt omkring. Der er områder i Danmark, hvor der slet ikke går lærere ledige, så der bliver man nødt til at tage uudannede vikarer, siger han.

(Foto: Mie Hvidkjær © DR Nyheder)

- Vi kan ikke trylle nogen frem. De findes simpelthen ikke. Så det er et vilkår, som vi arbejder med lige i øjeblikket.

Usikker på konsekvensen

Claus Hjortdal er derimod ikke nødvendigvis enig i, at det stigende antal vikartimer rammer eleverne hårdt og på lang sigt.

Hvis skoleklasserne bare har en vikar for læreren på enkelte sygedag, gør det ifølge skolelederformanden ikke så meget. Modsat forholder det sig, hvis vikaren skal vikariere for langtidssygemeldte lærere - noget som tallene ikke afslører.

- Vi ved det ikke, og derfor vil jeg ikke begynde at male fanden på væggen i, at det er et stort problem. Vi ved det faktisk ikke lige nu, siger han.

Er der dog tale om langtidssygemeldinger erkender Claus Hjortdal, at det er noget, der skal gøres noget ved.

Intet gennemarbejdet materiale til vikar

Ikke overraskende mener Anders Bondo Christensen, at vikartimerne, selv hvis det blot er nogle enkelte, ikke kommer i nærheden af samme kvalitet som en undervisning med en fast lærer kan tilbyde.

For der er ikke bare en undervisningsplan, som vikaren kan gå ind og fortsætte.

- En af grundene til, at lærerne har svært ved at magte opgaven lige nu, er, at den tid til at forberede undervisningen og efterbehandle undervisningen fra lærernes side ikke er til stede, og derfor er der rigtig meget dag-til-dag forberedelse, hvis der overhovedet er forberedelse, forklarer han.

- Det vil sige, at sådan et gennemarbejdet materiale til en vikar, det tror jeg, at man skal lede meget længe efter i skolen i dag.

Reformer gør folk syge

Selvom Claus Hjortdal ikke vil male fanden på væggen, anerkender han, at lærerne er pressede i disse tider, hvor de både skal vænne sig til en ny folkeskolereform og nye arbejdstidsregler.

- Det er nogle meget, meget store reformer, som vi er i gang med, og vi ved fra alle mulige reformer, som er blevet implementeret rundt omkring i hele verden, at det giver øget sygefravær, så det er ikke noget usædvanligt, forklarer han.

Selvom lærerne altså presses hårdt i tiden, betyder det ikke, at udviklingen blot vil fortsætte i den forkerte retning, mener Claus Hjortdal. Skolerne er nemlig i fuld gang med at få tilpasset sig reformen.

- Det, forventer vi over de næste par måneder, vil begynde at forandre sygefraværet også.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube