Fodgængere mister livet i trafikken: 'Det er et overset problem'

I dag er en sjettedel af alle trafikdræbte fodgængere. Gruppen er overset, mener Dansk Fodgænger Forbund.

Ullaliv Friis, der er direktør i Dansk Fodgænger Forbund, mener, at mange kører egoistisk i trafikken, hvilket skaber utryghed for fodgængerne. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

141 fodgængere blev dræbt i trafikken i årene 2010-2013, hvilket gør gruppen til den næstmest udsatte i trafikken.

Dette fremgår af en ny rapport fra Vejdirektoratet.

- Det er ulykkeligt, at så mange fodgængere dræbes i trafikken, siger direktør for Dansk Fodgænger Forbund Ullaliv Friis.

- Der er for lidt fokus på fodgængeres forhold i trafikken. Tallene viser behovet for en kampagne målrettet fodgængere.

Kigger man på statistikkerne, så er antallet af trafikdræbte allerede faldende.

I 2010 blev 44 fodgængere dræbt, i 2012 hed tallet 32, og i 2014 ramte kurven 22 trafikdræbte fodgængere.

Problemet er dog, at antallet af omkomne fodgængere i trafikken, slet ikke falder lige så hurtigt, som blandt mange andre trafikantgrupper, forklarer leder af trafiksikkerhedsafdelingen i Vejdirektoratet Marianne Foldberg Steffensen.

- Man har gjort gode ting for bilisterne gennem mange år, men nu tyder noget på, vi skal have mere fokus på fodgængere, siger hun.

- Hvis vi skal have antallet af trafikdræbte ned, så skal vi have fat i de bløde trafikanter, som er de mest udsatte. Det er pointen i vores nye rapport.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube