Folkekær violinist fylder 100 år

Jazzmusikeren Svend Asmussen fylder 100 år søndag. Han er kendt for sin perfektionisme og humor.

Asmussens rødder er i den swingende jazz, og han er kendt for sin perfektionisme og formfuldendte stil. Men han er også folkekær. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

Siden de første jazzorkestre så småt begyndte at spille i Danmark, har Svend Asmussen været med.

Søndag fylder han 100 år, og han står som en af de allerstørste danske jazzmusikere, fortæller Christian Brorsen, musikchef på jazzklubben Montmartre.

- Han er kendt i hele verden for sit violinspil. Han er fantastisk til at spille, men han har forstået at underholde samtidig. Derfor har han altid været højt elsket, siger musikchefen.

Selv om Asmussen er godt oppe i årene, tager han stadig ud for at høre musik, på Montmatre og til Copenhagen Jazz Festival.

Fra Shu-Bi-Dua til Junglebogen

- Han har altid været med på det nyeste. Han har altid haft ørerne ude efter alting, siger Jens Jørn Gjedsted, trompetist og musikjournalist.

Asmussens rødder er i den swingende jazz, og han er kendt for sin perfektionisme og formfuldendte stil. Men han er også folkekær.

Violinisten har været med på pophits i Shu-Bi-Dua, hvor hans søn er et af hovednavne, og han har medvirket i film og revyer.

Han lagde desuden stemme til abekongen Louis i Junglebogen, og til filmen "Ballade på Bulderborg" kom han på rimet "en pølse skal serveres med føl'se" sammen med guitaristen Ulrik Neumann.

/ritzau/

Udover at være en af landets største jazzmusikere, lagde han også stemme til Kong Louis i 'Junglebogen'.Stort tillykke :)

Opslået af DR Nyheder på 28. februar 2016

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube