Forældrene mister troen på skolereformen

Ny meningsmåling viser, at flere og flere forældre er utilfredse med de ændringer, skolereformen har medført.

Forældrenes opbakning til folkeskolereformen er begyndt at skride, viser ny meningsmåling. (Foto: Camilla Faurholdt-Löfvall © DR)

Den nye folkeskolereform nærmer sig et halvt år på bagen, og hvis man spørger forældrene, er der ikke meget at være begejstret for.

I en meningsmåling, som Epinion har foretaget for DR Nyheder, svarer 30 procent af de godt 1000 adspurgte, at de gennemførte ændringer er enten dårlige eller meget dårlige.

Det er en stigning på ni procentpoint, eller næsten 50 procent, siden det samme spørgsmål blev stillet tilbage i september.

Epinions målinger

Epinion spurgte omkring 1000 forældre om deres holdning til skolereformen i september 2014 og i januar 2015. Sådan svarede de:

Hvad synes du om de ændringer folkeskolereformen har medført på dit barns skole?

I september svarede 47% Godt eller Meget Godt. 21% svarede Dårligt eller Meget Dårligt. 26% svarede Hverken/Eller, mens 6% svarede Ved Ikke.

I januar svarede 38% Godt eller Meget Godt. 30% svarede Dårligt eller Meget Dårligt. 27% svarede Hverken/Eller, mens 4% svarede Ved Ikke.

Har folkeskolereformen påvirket dit barns skolegang i en positiv eller negativ retning?

I september svarede 37% I Positiv Retning eller i Meget Positiv Retning. 20% svarede I Negativ Retning eller i Meget Negativ Retning. 35% svarede Hverken/Eller, mens 8%svarede Ved Ikke.

I januar svarede svarede 30% I Positiv Retning eller i Meget Positiv Retning. 29% svarede I Negativ Retning eller i Meget Negativ Retning. 37% svarede Hverken/Eller, mens 3%svarede Ved Ikke.

Nye tiltag er ikke kommet i gang

Grunden til den stigende utilfredshed skal man ifølge Mette Vith Hagensen finde i den type af ændringer, der er blevet gennemført. Hun er landsformand for forældreorganisationen Skole og Forældre og mener ikke, at de spændende nye tiltag i skolereformen er blevet til noget endnu.

- Der er kommet flere timer i dansk og matematik og den tidligere sprogstart er blevet implementeret. Men alt det nye og anderledes, som mere bevægelse, understøttende undervisning og åben skole, er ikke kommet i gang, siger hun.

Mette Vith Hagensen mener dog ikke, at problemet ligger i, at skolerne er for langsomme. Snarere halter det med kommunikationen.

- Selvfølgelig tager det tid at implementere tingene, det forstår forældrende godt. Men skolerne skal være bedre til at melde ud, at der bliver arbejdet på tingene, så vi får den tryghed, siger hun.

Skoledere: For mange vikarer

Forældrene blev også spurgt til, om reformen indtil videre har påvirket deres barns skolegang positivt eller negativt og her var billedet det samme. Stort set lige mange forældre svarede positivt som negativt, hvor næsten dobbelt så mange var positive som negative tilbage i september.

- Det er jeg virkelig ked af at høre. Det er en forudsætning for, at vi kan lykkes med det her, at forældrene og eleverne er tilfredse, siger Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederforeningen.

Han anerkender, at kommunikationen nok ikke har været god nok. Men reformen har også fået en lidt turbulent start, da mange lærere skulle på efteruddannelse for at blive klar på de nye tiltag.

- Så vi har været nødt til at bruge mange vikarer og det er aldrig hensigtsmæssigt. Nogle steder har der end ikke været råd til vikarer, så børnene må sidde alene eller en lærer må have to klasser. Det kan forklare en del af forældrenes dårlige oplevelse, siger Claus Hjortdal.