Foreningsidræt hjælper børn fra ghettoen

Idrætsforeninger gør unge i belastede boligområder gladere, viser en rundspørge.

Det er sjovere at gå i skole, det er mere trygt og livskvaliteten bliver højere. Det er noget af det, som børn og unge fra belastede boligområder oplever, efter de er begyndt i en idrætsforening.

Det konkluderer en rundspørge fra Dansk Idrætsforbund, hvor 300 medlemmer fra forskellige idrætsforeninger i belastede boligområder har deltaget.

I rundspørgen svarer 62% af deltagerne, at de er blevet gladere for at gå i skole efter, at de er startet i en idrætsforening. Og 84% har fået flere venner.

Fakta om rundspørgen

- 44% er blevet bedre til dansk

- 77% har fået nye venner med en anden baggrund end deres egen

- 76% har fået mere selvtillid

Kilde: DIF analyse

Det kan 13-årige Wail Kassoudi også genkende. Han bor i Taastrupgaard på Vestegnen – et område der ifølge Transport-, bolig og bygningsministeriet betegnes som en ghetto. Her er han forsvarspiller i den lokale fodboldklub.

- Det er blevet rigtigt sjovt at gå i skole. Fordi når jeg så har fri, så tænker jeg på, at der er fodboldkamp eller træning lige bagefter, og det er rigtigt sjovt, siger Wail Kassoudi.

Han har også fået mange nye venner efter, at han snørede fodboldstøvlerne for første gang.

- Jeg har spillet fodbold her i snart to år, og jeg har fået mange nye venner. Både fra de små hold og mit eget. Og især mange danske venner, siger Wail Kassoudi.

Forældre på banen

En stor del af børnene i de belastede boligområder har udenlandske forældre. Og de kender oftest ikke til den danske foreningskultur. Derfor ved mange af forældrene ikke, hvordan en fodboldklub fungerer. For eksempel når det kommer til at betale medlemskontigent eller heppe fra sidelinjen til kampene.

Danmarks idrætsforbund står bag indsatsen Get2Sport, som støtter foreningsliv i belastede boligområder.

Ifølge Lars Kruse, der er integrationskonsulent i Get2Sport, så arbejder klubberne for at involvere flere forældrene i deres børns fritidsliv.

- Hos nogle af børnene er der ikke den store interesse for sport fra forældrenes side på grund af kultur. Vi tager fat i forældrene og giver dem en indsigt i, hvad foreningslivet handler om, siger Lars Kruse.

Væk med kriminaliteten

Over halvdelen af deltagerne i rundspørgen føler sig mere trygge, hvor de bor, fordi de nu kender folk fra deres idrætsforening.

- Der er kommet en bande i området, så det er ikke så trygt. Derfor er det rart, at jeg kender de andre unge, så vi passer på hinanden, og det føles rart, siger Wail Kassoudi.

Ifølge ungdomsforsker Søren Østergaard så er foreningsidræt essentielt for, at unge i ghettoen ikke kommer ind i kriminelle løbebaner.

Idrætsforeninger er det bedste, vi kan gøre for at forebygge antiradikalisering og kriminalitet.

Søren Østergaard , Ungdomsforsker

- Idrætsforeninger er det bedste, vi kan gøre for at forebygge antiradikalisering og kriminalitet. Her får de unge nogle livsmuligheder end det, de ellers ville have fået i forhold til uddannelse, arbejde og fritidsliv, siger Søren Østergaard.

Det er integrationskonsulent Lars Kruse enig i. Ifølge ham så er idrætsforeningerne en mulighed for at få nogle særlige kammeratlige værdier resten af livet, og det skubber kun børn og unge i den rigtige retning.

- Det er helt afgørende, at der er en idrætsforening, der fungerer. Hvis vi kan fastholde børn og unge, så er det her man dyrker de kræfter, man har på den mest konstruktive måde i idrætten og måske ikke på en kedelig konstruktiv måde, siger Lars Kruse.

Fodbold for piger

Står det til Søren Østergaard, så går det godt med at få drenge fra belastede boligområder ind i foreningslivet. Men der mangler stadigvæk flere initiativer, så flere piger melder sig på banen.

- Idrætsforeninger skal være bedre til at lave flere pigeprojekter. Så skal de have flere frivillige piger, der kan gå i dialog med forældrene og forklare, hvad deres døtre får ud af at være med i en idrætsforening, siger Søren Østergaard.

En af dem, som gør en stor indsats i Taastrup for at få flere piger til at spille fodbold er 25-årige Ilknur Kekec. Som barn fik hun ikke lov til at spille fodbold for sine forældre, og derfor er hun blevet frivillig i dag, så hun kan få andre piger fra området ind i foreningen.

- Jeg gør det for at gøre en forskel for unge mennesker. De har brug for rollemodeller, der kan hjælpe dem på banen og derhjemme, og der kan jeg træde til, siger Ilknur Kekec, der er frivillig fodboldtræner i HTI Fodbold i Tåstrup.

Get2Sport er lige nu i 16 kommuner.