Forsker: Udenlandske arbejdere har sjældent interesse i at stoppe snyd

- Når man ikke har arbejdstagerne på sin side, er det svært at afsløre virksomheder, der omgår reglerne, mener eksperter.

I 2016 arbejdede 119.000 østeuropæere i Danmark, viser opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet. (Foto: DR Nyheder © DR Nyheder)

Udenlandske arbejdere kan gøre det vanskeligt for kommuner og andre myndigheder at opdage, hvis de ikke får dansk løn og arbejdsvilkår.

Det forklarer sociolog ved Københavns Universitet, Jens Arnholtz, der forsker i udenlandsk arbejdskraft.

- Når man ikke har arbejdstagerne med på sin side i de her spørgsmål, er det utrolig svært både for myndigheder og fagforeninger at afsløre virksomheder, der snyder eller omgås reglerne, siger han.

Østarbejdere i Danmark

I løbet 2016 arbejdede 119.000 østeuropæere i Danmark i kortere eller længere tid. Det er en stigning på 13.000 personer fra 2015.

De fleste østarbejdere kom fra følgende fem lande i 2016:

Polen: 48.655

Rumænien: 26.581

Litauen: 16.586

Bulgarien 7.917

Letland: 5.902

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i Beskæftigelsesministeriet.

Jens Arnholtz forklarer, at flere udenlandske arbejdere godt er klar over, at de nogle gange er ansat på andre vilkår end deres danske kollegaer.

- Det er grunden til, at de er ansat. Derfor er de nogle gange deres arbejdsgivere behjælpelige med at omgå de her regler, siger Jens Arnholtz.

Millionkrav på vej mod IF Group

Det er altså ikke altid, at udenlandske medarbejdere råber op, hvis de mener, at en arbejdsgiver bryder overenskomsten.

Men det er, hvad en række rumænske medarbejdere har gjort i sagen om det nordjyske nedrivningsfirma, IF Group.

DR har været i kontakt med 14 nuværende og tidligere ansatte, der alle anklager IF Group for systematisk at have snydt dem i løn.

De får opbakning af 3F, der kræver en millionerstatning fra IF Group ved en voldgiftssag, der begynder til marts. Selv afviser IF Group beskyldningerne om underbetaling.

Eksperter i arbejdsret vurderer, at sagen kan udvikle sig til at blive en af de hidtil største sager om underbetaling i Danmark.

Kommuner sikrer løn i kontrakter

IF Group har udført arbejde for skattekroner i mindst 17 kommuner og to regioner de seneste fire år.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Arbejdet for det offentlige er sket i en periode, hvor langt de fleste kommuner har indført arbejdsklausler.

Det vil typisk sige, at når kommunen indgår kontrakt med en byggeentreprenør, så skriver entreprenøren under på en kontrakt om, at de ansatte skal arbejde på danske løn- og arbejdsvilkår.

Undersøgelsen

I KLs undersøgelse er en arbejdsklausul defineret som, at løn, arbejdstid og andre arbejdsvilkår ikke må være mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art inden for vedkommendes fag på den egn, hvor arbejdet udføres.

En KL-undersøgelse fra 2015 viser, at 90 procent af kommunerne dengang brugte arbejdsklausuler, når de sendte opgaver i udbud i byggebranchen.

Pris vs. overenskomst

Men kommunernes krav om, at offentligt byggeri skal foregå på danske løn- og arbejdsvilkår, harmonerer ikke med, at de samtidig går efter de billigste priser.

Det påpeger arbejdsmarkedsforsker, Jens Arnholtz.

- Det er hele tiden en balancegang, hvor man jo netop gerne vil have en konkurrencedygtig billig pris og samtidig have ordnede forhold. Nogle gange hænger det bare ikke sammen, siger han.

Henrik Karl Nielsen, advokat med speciale i arbejdsret, mener, at kommunerne må holde fast i, at arbejdsforholdene skal være i orden.

- Der er jo ingen tvivl om, at kommunernes og regionernes budgetter er pressede, og man er interesseret i at købe billigt ind. Men nu er det jo sådan i Danmark, at vi normalt ikke hylder det at konkurrere på løn. Derfor har det altid været gængs, at i Danmark arbejder man på danske vilkår, siger han.

Kun et stykke papir

Kommunerne skal ifølge Henrik Karl Nielsen bruge flere ressourcer på at kontrollere, om byggebranchen reelt udbetaler dansk løn til sine ansatte, som firmaerne typisk har lovet i deres kontrakter.

- Arbejdsklausuler har jo kun en værdi, hvis man retter sig efter dem, og hvis man kontrollerer at de bliver efterlevet. Hvis det bare er et stykke papir, så har de ingen værdi, siger advokaten.

Jens Arnholtz mener, at kommunerne i højre grad bør granske, om byggetilbud hænger sammen økonomisk.

- Det mest effektive, man kan gøre det, er at fokusere på en pris, der faktisk gør det muligt for alle led i kæden at betale deres arbejdstagere det, som de skal have ifølge overenskomsten, siger han.