Forskere: Staten svigter udsatte mænd

Mænd i krise er mere sårbare end kriseramte kvinder, siger forskere. Derfor er det både dyrt og dumt, at udsatte kvinder modtager fire gange så meget støtte som udsatte mænd.

Kriseramte mænd bliver svigtet af staten, mener flere forskere. De efterlyser politisk fokus på udsatte mænd som gruppe.

Når projekter til socialt udsatte kvinder modtager over fire gange så mange penge i støtte som udsatte mænd, er der noget helt galt, mener en række forskere.

- Der er tydeligvis en gammeldags og forkert opfattelse af, at det primært er kvinderne, der har sociale problemer, siger John Andersen, der er professor i sociologi på RUC.

År efter år vælger folketingets partier at poste millioner af kroner i støtte til socialt udsatte kvinder, mens indsatser, der skal hjælpe udsatte mænd, modtager under en fjerdedel af samme beløb.

Det viser en gennemgang af satspuljemidlerne fra 2011 til 2013, som DR's Undersøgende Databaseredaktion har foretaget.

Her fremgår det, at der er givet knap 100 millioner kroner til kvindeindsatser og godt 21 millioner kroner til mandeindsatser over den tre-årige periode.

Mænd rammer bunden hårdere

Også i 2014 og 2015 er der givet væsentligt større beløb til kvinder end til udsatte mænd, og det får nu en række forskere til at advare mod en skævvridning.

- Forskningen peger ret entydigt på, at mænd er mere udsatte end kvinder, siger professor John Andersen fra RUC.

Han henviser blandt andet til, at mænd har tre gange så stor risiko for at begå selvmord som kvinder, når de møder en krise. Samtidig ender mændenes kriser ofte i endnu større kriser.

Politikerne burde for helvede gå ud og prioritere det her

John Andersen, professor i sociologi på RUC

Det vurderes, at 80 procent af landets hjemløse, er mænd. Cirka 800 af dem er endt på gaden efter en svær skilsmisse.

Hvad er mandekrisecentre?

Mandekrisecentre er steder, der tager imod mænd i livskrise.

Krisen kan for eksempel dreje sig om en grim skilsmisse, der måske har medført, at manden står uden bolig og står til at miste samkvem med børnene.

Det kan også være en voldelig partner, et psykisk nedbrud eller i visse tilfælde tvangsægteskaber, hvor det er manden, der ikke ønsker at blive gift imod sin vilje, der er årsag til krisen.

Der findes i alt ti mandekrisecentre i Danmark. Mens seks af dem kun yder rådgivning, så kan mændene bo midlertidigt på de fire af dem, indtil de kommer på fode igen.

I 2013 boede 76 mænd på et af landets fire mandekrisecentre og 4.151 mænd henvendte sig til centrene for hjælp, viser en rapport fra Socialstyrelsen.

Hver uge afviser mandekrisecentrene ifølge dem selv mindst to-tre mænd i krise, der leder efter et sted at bo, fordi der ikke er ledige pladser.

I forvejen er mændene ikke lige så gode til at søge fællesskaber som kvinderne. Det går igen, når mændene for alvor kommer i krise.

- De trækker sig simpelthen ud af alt. Netop derfor burde der øremærkes flere penge til mandeprojekter. Politikerne burde for helvede gå ud og prioritere det her, siger John Andersen.

Dumt og dyrt at glemme mændene

At kvinder i krise får mere end mændene er både ‘dumt og dyrt' ifølge chefpsykolog på Rigshospitalet, Svend Aage Madsen, der også er formand for Selskab for Mænds Sundhed.

- Mænd i krise rammer virkelig bunden, og de koster generelt det dobbelte i samfundsomkostninger i forhold til kvinderne, siger han.

Mens en kvinde må forvente at dø tre et halvt år før gennemsnittet, når hun bliver skilt, så må skilte mænd skære syv år af deres levetid ved en skilsmisse.

Mænd i krise rammer virkelig bunden, og de koster generelt det dobbelte i samfundsomkostninger i forhold til kvinderne

Svend Aage Madsen, chefpsykolog og formand for Selskab for Mænds Sundhed

Samme billede går igen ved mænd med psykiske lidelser, der dør 20 år før gennemsnittet. Her dør kvinderne 10 år før.

- Så de hårde facts siger os, at der er en god investering i at fastholde sådan noget som mandekrisecentre og ligefrem oprette flere, siger Svend Aage Madsen, der ikke er overrasket over, at netop mandekrisecentrene lige nu kæmper for at få penge til at overleve.

- Når det ene køn kan få fire gange så meget som det andet, har man slet ikke anerkendt, at mændene også har problemer.

Jesper Trabolt var i så stor livskrise, at han var tæt på at tage sit eget liv. Hør hans historie her:

kort_krisecenter_jesper_drdkkasj

Ligestillingsministeren svigter

John Andersen peger på, at der er en lang historik for at se kvinderne som ofre, mens mændene mest af alt ses som gerningsmænd. Dem, der gør kvinderne ondt.

- Samtidig har kvindeorganisationerne været i gang årevis med at søge penge på denne her måde, og de er ganske simpelt bedre til det end mændene. Både fordi de har en større organisation i ryggen, men også fordi det er lettere at skabe sympati for at støtte kvinder end mænd.

Ligestillingsforsker Anette Borchorst nævner Sverige som et eksempel på et land, hvor man fra statslig side løbende undersøger, om finansiering af indsatser mod socialt udsatte bliver fordelt ligeligt mellem kønnene.

- I princippet burde der ifølge ligestillingsloven være stor fokus på, hvor midlerne ender. Men i realiteten ved vi stort set ingenting. Der er et kæmpestort videnshul her, siger hun.

Hun mener, at der ligger et stort ansvar hos politikerne for, at støttemidlerne bliver fordelt skævt mellem kvinder og mænd.

- Det er vigtigt at have et samlet kønsblik på det her. Og det burde komme fra Ligestillingsministeren, men der sker næsten ingenting, siger Anette Borchorst.

DR Nyheder forsøger at få en kommentar på kritikken fra Social- og Ligestillingsminister Manu Sareen (R), men det har indtil videre ikke været muligt.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube