Forskere: Vi har byttet lønsolidariteten væk for uddannelse

- Solidaritet handler ikke om, at vi alle skal have lige meget, lyder modsvar fra 3F.

Den danske fagbevægelse har bevæget sig over mod et system, der støtter og tilskynder lønforskelle baseret på kvalifikationer i bytte for udvidede rettigheder til uddannelse og træning, lyder det i en videnskabelig artikel (Foto: erhui1979 © Getty Images)

Hvis vi uddanner os, bliver vi dygtigere – og så bliver vi belønnet af vores arbejdsplads.

Sådan lyder mantraet i fagbevægelsen, der de seneste 25 år har haft stor fokus på uddannelse.

Hvad er lønsolidaritet?

Lønsolidaritet handler om at udvise solidaritet i lønnen - oftest med de lavtlønnede.

Det betyder, at lønnen ikke fastsættes på baggrund af den enkeltes uddannelse, erfaring eller kompetencer.

I stedet oplever alle ansatte en lønstigning uanset stilling. Det betyder dog tit, at faglærte og højtuddannede ikke stiger så meget, som de ellers ville have gjort.

Men ifølge ny forskning er den danske fagbevægelses fokus på uddannelse sket på bekostning af lønsolidaritet.

Den præmis er hverken 3F eller AE (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, red.) dog enig i. Her lyder det, at fokus på uddannelse og fokus på løn ikke er to modsætninger.

- Når vi slår på, at vi skal have mere uddannelse, sker det så på bekostning af at kunne kræve højere løn til ufaglærte? Det gør det bestemt ikke i mine øjne, lyder det fra Thorkild Holmboe-Hey, der er konsulent i 3F.

Fokus på uddannelse har kostet flere lavtlønnede

I den videnskabelige artikel, som arbejdsmarkedsforsker Christian Lyhne Ibsen fra FAOS på Københavns Universitet blandt andre står bag, har man sammenlignet den danske og svenske fagbevægelse.

Og mens vores svenske naboer har haft fokus på at holde kontrol med top og bund i lønstrukturen, så har vi i stedet brugt uddannelse som en vej til lighed.

Men den løsning har været på bekostning af lønsolidariteten og haft konsekvenser for lønmodtagerne, konkluderes det i artiklen.

For det er ikke alle ufaglærte, der gennem opkvalificering og uddannelse kan ende i faglærte jobs, og derfor sakker de ufaglærte bagud, når resten af arbejdsmarkedet stiger i graderne og lønnen.

De seneste tal fra 2014 viser eksempelvis, at 8,61 procent af alle beskæftigede herhjemme kan defineres som lavtlønnede, mens det kun gælder 2,64 procent af de beskæftigede i Sverige.

Det er især ufaglærte i den private sektor, særligt servicefagene, som har svært ved at følge med lønstigningerne – og så bliver løngabet til de faglærte større.

Men det betyder ikke nødvendigvis, at den svenske fagbevægelse har gjort det bedre.

For selvom lønforskellen er større i Danmark, har den danske fagbevægelse sikret en lang række uddannelsesrettigheder i overenskomsterne, som vores svenske kolleger må kigge langt efter, lyder det i artiklen.

Uddannelse giver bedre løn

Hos 3F mener konsulent Thorkild Holmboe-Hey ikke, at det er fair at sige, at fagforeningernes fokus på uddannelse er sket på bekostningen af lønsolidaritet med de lavstlønnede:

- Solidaritet kan ikke ligestilles med, at vi alle sammen skal have lige meget i løn uanset uddannelse, erfaring og kompetencer. Det handler om, at vi hjælper hinanden, siger han.

Og den bedste måde vi hjælper hinanden på er gennem uddannelse, mener 3F's konsulent.

For uddannelse giver social mobilitet og hjælper de ufaglærte med at bevæge sig op af lønstigen:

- Ufaglærte kan få mere i løn ved at uddanne sig eller opkvalificere sig. Rengøringsassistenter kan eksempelvis få en højere løn ved at specialisere sig. Der findes højt specialiserede rengøringsopgaver, såsom laboratorierengøring og hospitalsrengøring, der giver bedre løn, siger Thorkild Holmboe-Hey.

Uddannelse er den bedste investering

Også hos AE mener man, at uddannelse er vejen frem:

- Vi kan se, at uddannelse betyder enormt meget for hele ens arbejdsliv. Både hvor længe man er på arbejdsmarkedet, hvor meget man er i beskæftigelse, og hvor meget man kommer til at tjene, siger økonom og analytiker Emilie Agner Dam hos AE.

Derudover er uddannelse den vigtigste fremtidsinvestering, vi kan lave, understreget analytikeren:

- Særligt med den digitale udvikling bliver uddannelse endnu mere vigtig i fremtiden, end det er i dag, siger hun.

Derfor mener Emilie Agner Dam, at det er vigtigt, at man ser på uddannelse og løn som to sider af samme sag:

- Der er meget, der viser, at uddannelse er en god vej for at øge lønligheden, fordi man løfter dem i bunden ved at uddanne dem mere, siger hun.

- Gennemgår en ufaglært et ordinært uddannelsesforløb, vil han eller hun komme til at tjene mere. Men vi kan faktisk også se positive effekter på de helt korte uddannelsesforløb og kurser på helt op mod 1.000 kroner ekstra om måneden for ufaglærte, samtidig med at deres tilknytning til arbejdsmarkedet bliver stærkere, slutter Emilie Agner Dam.