Der bliver født flere og flere børn i Danmark.

Sidste år kom 10 procent flere børn til verden end for fire år siden, og den udvikling forventes ifølge en ny prognose fra Danske Regioner at fortsætte.

I år 2025 forventer man ifølge prognosen, der bygger på tal fra Danmarks Statistik, at der vil blive født omkring 72.000 børn. Sidste år blev der til sammenligning født 61.614 børn.

- Det er en markant stigning, og først troede jeg egentlig ikke rigtig på det, siger professor i Sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen.

- Men så gik jeg ind og tjekkede tallene og koblede det selvfølgelig derefter sammen med den debat, vi har med bemandingen og travlheden på fødegangene rundt omkring på landets forskellige fødesteder, fortsætter han.

Vi frygter i høj grad for, at kvaliteten fremadrettet kan blive påvirket, hvis ikke vi gør noget

thomas larsen, formand for fødselslægerne

Fødeafdelingerne vil komme under pres

For som det tidligere har været fremme i medierne, er personalet presset på flere af landets fødeafdelinger. Og hvis fødselstallet stiger, som prognosen forudser, vil det øge presset betydeligt, lyder det fra Kjeld Møller Pedersen.

- Fødeafdelingerne vil utivlsomt komme under pres. Selv om det her er over flere år, så vil så mange flere fødsler sætte både jordemødre og fødselslæger under pres, siger han.

Den samme bekymring deler flere læger og jordemødre, DR Nyheder har været i kontakt med.

- Der er blevet gennemført rigtig store besparelser på fødeafdelingerne, og grænsen er ved at være nået. Jeg siger ikke, at vi ikke kan gøre noget, men vi kan ikke håndtere en så stor stigning i antallet af fødende inden for det budget, vi har nu, siger ledende overlæge på Aarhus Universitets Hospitals fødeafdeling, Jannie Dalby Salvig, men understreger samtidig, at det selvfølgelig er dejligt, at der bliver født flere børn.

Kilde: Danske Regioners kortlægning af svangreomsorgen, 2017. Tallene bygger på oplysninger fra Danmarks Statistik.

Også i Aalborg er ledende overlæge på fødeafdelingen, Thomas Larsen, bekymret.

- Vi er glade for, at vi får flere nye skatteborgere. Det er skønt, men vi frygter i høj grad for, om kvaliteten fremadrettet kan blive påvirket, hvis ikke vi gør noget, siger Thomas Larsen, der også er formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi.

- Vi er pressede i dag. Vi har rigtig, rigtig travlt. Vi har svært ved at have tider nok i vores ambulatorium, og vi har nogle gange svært ved at følge med på fødegangene, hvor vi sådan set står og mangler hænder, siger han.

Maria savnede en jordemoder

Den oplevelse havde Maria Gregersen fra København, da hun for to måneder siden fødte sin søn Max.

Da hun skulle føde, måtte hun nemlig klare den første time på hospitalet uden jordemoder.

- Man har så ondt, og man venter så længe man kan med at tage på hospitalet, og så er der ikke nogen, der hjælper en. Det var en rigtig ubehagelig situation at stå i, fortæller hun.

De har været pressede, og de har ikke haft mulighed for at være hos mig.

maria gregersen, nybagt mor til max

Hun havde egentlig forestillet sig, at hun gerne ville have noget smertelindrende under fødslen, men da jordemoderen først kom, var det for sent med smertelindring, fordi fødslen var meget fremskreden.

- Jeg når at give lidt op og føler en magtesløshed, siger hun.

Maria Gregersen fik ikke nogen forklaring på, hvorfor jordemoderen først kom efter en time. Men hun tror selv, at det skyldtes travlhed på afdelingen.

Maria (© dr)

- De har været pressede, og de har ikke haft mulighed for at være hos mig. Sandsynligvis har de også vurderet, at det var en andengangsfødende, og at det var okay, siger Maria Gregersen, der foruden otte uger gamle Max, som ligger og sover i hendes favn, også har en sønnen Sylvester på tre år.

God økonomi og flere 30-årige giver flere børn

Det var faktisk, det år Sylvester kom til verden, at flere års faldende fødselstal begyndte at vende. I 2013 blev der født 55.873 børn - det var det laveste i 27 år. Men siden da er der hvert år blevet født flere børn.

- Folk synes, at deres økonomi er fornuftig, og risikoen for arbejdsløshed er til at overskue. Derfor tænker folk, at de gerne vil stifte familie. Så grundlæggende simpelt tror jeg egentlig, at det er, siger Kjeld Møller Pedersen, der derfor også peger på, at prognosen formentlig ikke vil holde, hvis der eksempelvis kommer en økonomisk krise inden 2025.

På Aarhus Universitet hæfter Rikke Damkjær Maimburg, der forsker i graviditet og fødsel, sig ved at de årgange, der i dag får børn, også er blevet større.

- Kvinderne, der føder i dag, er født i slutningen af 80'erne, hvor fødselstallet begyndte at stige igen, og det betyder, at vi nu også får flere børn, siger hun.

- Mere personale for at få tingene til at række

Hun er også uddannet jordemoder, og selv om hun først og fremmest hæfter sig ved den glædelige nyhed om, at det ser ud til, at der de kommende år vil komme markant flere børn til verden på landets fødegange, så er hun også bekymret.

- Det bliver en stor udfordring, at fødselstallet vil stige så markant, og der er brug for noget mere personale, hvis vi skal sikre, at alle kvinder har en jordemoder til fødslen, siger hun.

Heller ikke formanden for fødselslægerne, Thomas Larsen kan se, hvordan det skal hænge sammen, hvis ikke fødeafdelingerne får flere penge.

- Så må vi skære yderligere i de tilbud, vi har, og det er svært at pege på, hvor det så er. Og så er der også den bekymring, om vi i de akutte situationer kan få tingene til at række, siger han.

På Aalborg Universitetshospital ser den ledende overlæge Thomas Larsen til en nyfødt. (© dr)

Danske Regioner erkender udfordringen

Hos Danske Regioner, der har ansvaret for landets hospitaler, erkender formand for Sundhedsudvalget Ulla Astman (S), at det stigende fødselstal er en udfordring.

- Samfundsmæssigt er det jo positivt, at der bliver født flere børn, men det bliver også en udfordring for os i forhold til det pres, der allerede er på fødeafdelingerne nu, og derfor skal vi kigge på, hvordan vi bruger ressourcerne mest optimalt, siger Ulla Astman.

Hun mener, at en del af løsningen ligger i at omfordele nogle ressourcer og individualisere tilbuddene til de gravide.

- Der er nogle, som er meget ressourcestærke, og som ikke oplever store komplikationer gennem deres graviditetsforløb – der kan vi måske nok sænke deres tilbud en anelse i forhold til det, de får tilbudt i dag og sige, at vi sætter målrettet ind der, hvor der er et meget stort behov, siger hun.

Men er det nok at omfordele nogle ressourcer? Fødeafdelingerne efterlyser flere ressourcer.

- Der kommer flere ressourcer i forbindelse med finansloven, hvor der kommer 50 millioner kroner ekstra næste år til fødeområdet, og dem skal vi formå at bruge fornuftigt, siger Ulla Astman.

Hun understreger også, at de fødende kvinder i Danmark generelt er tilfredse med deres fødselsforløb og henviser til den seneste patienttilfredshedsundersøgelse, der viser, at 93 af kvinderne generelt var tilfredse med deres fødselsforløb.

Patienttilfredsheden 2016

Den seneste patient-tilfredshedsundersøgelse, LUP Fødende 2016, viser, at 93 procent af kvinderne generelt var tilfredse med deres fødselsforløb.

Men til spørgsmål om fødsels- og forældreforberedelse svarer:

- 39 procent at de under graviditeten bliver forberedt for lidt på komplicerede fødselsforløb

- 38 procent at de under graviditeten bliver dårligt (21 %) eller virkelig dårligt (17 %) forberedt på at kunne håndtere amning.

Kilde: LUP Fødende 2016

- Det er begrænset, hvad der er af nye midler, så jeg kan ikke love nye midler ud over de 50 millioner kroner, der er på vej.

- Men jeg tror, der ligger meget gemt i, at vi sikrer, at ressourcerne kommer de rigtige steder hen, siger hun og understreger, at Danske Regioner nu går i dialog med fagfolk og organisationer om, hvordan man bedst muligt løser udfordringen, siger hun.

Håber ikke at andre skal vente på en jordemoder

For Maria Gregersen i København er det vigtigste ikke hvordan, men om man finder en løsning på den travlhed, som afdelingerne allerede nu oplever og udsigten til endnu flere fødsler i årene, der kommer.

- Jeg håber for andre, at de ikke kommer til at vente. Jeg håber, de kommer til at møde en jordemoder som det første, siger hun og fortsætter:

- Og at de føler sig trygge i processen og har en jordemoder, der kan støtte dem undervejs og kan træffe de valg i forhold til smertelindring og i forhold til den fødsel, der er bedst for dem.