Frank Jensen: Bombetrussel mod Københavns Rådhus er fra en børnechat

Politiet har tirsdag eftermiddag udvidet det afspærrede området foran Københavns Rådhus.

Københavns Rådhus blev tirsdag evakueret på grund af en bombetrussel fra en børnechat. (Foto: Sophia Juliane Lydolph © Scanpix)

Politi og politikere håber på, at tirsdagens bombetrussel mod Københavns Rådhus blot er drengestreger, men midt på eftermiddagen er politiet stadig i gang med at undersøge alle rum.

DR's journalist på stedet fortæller, at politiet har udvidet det afspærrede område, så det modsat tidligere på eftermiddagen ikke længere er muligt at komme ind på de omkringliggende gader.

Overborgmester Frank Jensen (S) fortæller, at han sammen med alle ansatte og gæster blev bedt af politiet om at forlade den store bygning i det centrale København.

- Politiet har opsnappet en bombetrussel på en børnechat. Jeg håber naturligvis, det er drengestreger, men politiet tager det dybt alvorligt, og det skal vi selvfølgelig også gøre, siger Frank Jensen til DR Nyheder.

Afspærring af H.C. Andersens Boulevard ved bagindgangen til Tivoli tirsdag eftermiddag. (Foto: Rikke Østergård © DR)

- Første gang i min tid

Ifølge overborgmesteren kom bombetruslen fra en 17-årig på chatten, og derfor er rådhuset tømt og pladsen foran rådhuset afspærret tirsdag midt på eftermiddagen.

Og det er bestemt ikke hverdag for Frank Jensen at stå uden for rådhuset på grund af en evakuering.

- Det er første gang i de fem år, jeg har været borgmester, at vi har måttet forlade bygningen. Og det er selvfølgelig en understregning af, at politiet tager det her dybt alvorligt, siger Frank Jensen.

Bomben skulle ifølge truslen eksplodere klokken 15, skriver Ritzau,

Men klokken 45 minutter efter det klokkeslæt er ingenting sket. Politiet udtalte klokken 15.30, at det regner med at holde området afspærret "en rum tid endnu".

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube