Frankrig sigter Danske Bank for hvidvaskning af millioner

De franske myndigheder har sigtet banken i sag om hvidvask af 15 millioner euro.

Danske Bank er blevet sigtet i sag om hvidvaskning af 15 millioner euro. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Dansk Bank er blevet sigtet af de franske myndigheder i en sag om hvidvask gennem bankens estiske afdeling mellem 2008 og 2011,

Det oplyser banken i en selskabsmeddelelse.

Det er den franske domstol Tribunal de Grande Instance de Paris, der har sigtet banken i forbindelse med en efterforskning af mistanke om hvidvask i forbindelse med transaktioner udført af kunder i Danske Bank Estland.

Sigtelsen mod Danske Bank

Danske Bank har oversat de franske myndighedes sigtelse. Den lyder således:

"Vi har informeret den juridiske enhed Danske Bank A/S om, at den sigtes for følgende forhold: Organiseret hvidvaskning af beløb fra skattesvig og bedrageri ved, i Frankrig og i udlandet (navnlig i Estland), i perioden 1. januar 2008 til 22. juli 2011 (datoen for lukningen af [selskabs] konto), gennem talrige transaktioner at have ydet hjælp til anbringelser, sløring eller konvertering af det direkte eller indirekte provenu af kriminelle handlinger ved åbning af transitkonti beregnet til indsætning af penge fra organiseret bedrageri og skattesvig, og ved at tillade, at talrige transaktioner blev debiteret disse konti under dække af modregning, uden at der var nogen økonomisk berettigelse, for ca. 15 millioner EUR [navne på 14 konkrete selskaber udeladt], sammen med den omstændighed, at disse forhold blev begået på organiseret vis og ved anvendelse af talrige mellemled, idet transaktionerne ikke havde andet formål end at skjule destinationen for de uretmæssigt tilegnede midler og drage fordel af dem i udlandet efter hvidvaskning af pengene i uigennemsigtige kredsløb".

Ifølge Danske Bank drejer det sig om historiske forhold i koncernen, hvor pengene blev overført til Frankrig af tidligere kunder i Danske Bank Estland, lyder det i meddelelsen.

- Kunderne var en del af porteføljen af udenlandske kunder i Danske Bank Estland (dvs.”non-resident” kunder), en portefølje, som vi siden da har lukket ned for. Vi har ikke på nuværende tidspunkt grundlag for at sige, om der var tale om beløb, der stammede fra ulovlige aktiviteter, siger chefjurist Flemming Pristed, Danske Bank, der ikke ønsker et kommentere sagen yderligere, mens den efterforskes.

Direktør: Utilfredsstillende og meget alvorligt

I selskabsmeddelelsen lyder det videre, at transaktionerne er en del af Danske Banks undersøgelser af forholdene i den estiske filial mellem 2007 og 2015. De skriver videre, at de samarbejder med alle relevante myndigheder og 'indberetter eventuelle yderligere forhold'.

DR Nyheder har været i kontakt med Danske Banks presseafdeling. De oplyser, at de ikke ønsker at stille op til interview i dag, men har sendt en skriftlig kommentar fra administrerende direktør Thomas F. Borgen.

- Vi tager sigtelsen fra de franske myndigheder til efterretning. Danske Bank tager bekæmpelsen af hvidvask meget alvorligt, og selv om vi endnu ikke ved, om der er foregået noget ulovligt i den konkrete sag, så er det klart utilfredsstillende, at vi i Estland historisk ikke har været gode nok til at undgå, at vi potentielt kunne blive misbrugt til hvidvask, siger han og fortsætter:

- Vi har siden 2014 rettet op på forholdene i Estland, og selvom vi aldrig kan garantere, at vi ikke kan misbruges, er det helt sikkert, at det aldrig har været sværere, end det er i dag.

Estisk afdeling ramt af flere sager

Det har længe været kendt, at der ikke har været styr på hvidvaskningsreglerne i Danske Bank Estland.

Danske Bank tager bekæmpelsen af hvidvask meget alvorligt.

Adm. direktør Thomas F. Borgen

Blandt andet har Berlingske rullet flere sager op den seneste måned. I slutningen af september kom det frem, at en russisk våbenhandler systematisk har overført millioner til en konto i Danske Bank, der gennem et skuffeselskab var kontrolleret af styret i Aserbajdsjan.

Det var den seneste i en række af afsløringer, som kom på baggrund af, at avisen var kommet i besiddelse af mere end 16.000 banktransaktioner og yderligere 1.000 sider materiale fra afdelingen i Estland.

Hermed kunne de tegne et billede af, at regimet i Aserbajdsjan gennem flere år sendte mange milliarder kroner gennem afdelingen. Milliarder, der efterfølgende er endt i lommerne på europæiske politikere, mediefolk, embedsmænd og folk fra kultureliten.