Frygten for terror er steget det seneste år

Mere end hver anden tror risikoen for et terrorangreb er steget, mens hver tredje frygter terror i hverdagen, viser måling.

Frygten for, at vi kommer til at se nye terrorangreb er reel - men vi bør ignorere den. Her politibetjente på Nørreport Station. (Foto: CLAUS BECH ANDERSEN © Scanpix)

Et terrorangreb i København.

To terrorangreb i Paris.

En mand bevæbnet mand går amok med en maskinpistol på en badestrand i Tunesien.

Eksemplerne på terrorangreb begået det sidste år er flere end de, der er nævnt herover, men fælles for dem alle er, at de har været med til at skabe frygt i befolkningen.

Således svarer mere end halvdelen herhjemme, at de frygter terror mere i dag, end de gjorde for et år siden. Risikoen for at Danmark bliver ramt af et terrorangreb, er blevet enten ”lidt større” eller ”meget større” end for et år siden, mener 56 procent af de adspurgte i en meningsmåling udarbejdet af Epinion for DR Nyheder.

Mark Colclough blev vidnet til terrorangrebet i Paris, hvor han så fire personer dø. I dag er han stadig mærket af angrebet og undgår store forsamlinger.

Forsker: Vi bør ignorere frygten

38 procent mener ikke, at risikoen er blevet hverken større eller mindre, mens fire procent mener, den er blevet enten ”lidt mindre” eller ”meget mindre”. Tre procent vil ikke svare eller ved ikke, hvad de skal svare.

Men den terrorfrygt bør vi ignorere terrorfrygten i hverdagen, mener den norske filosof, Lars Svendsen, som forsker i frygt.

- At blive skadet eller dræbt i et terrorangreb er en af de sjældnest tænkelige dødsårsager. Når man står med en masse mennesker på Nørreport klokken 17, kan man tænke, at her er en slags højrisikogruppe for at kunne blive ramt af et terrorangreb. Men den egentlige risiko er næsten lig nul. Det har aldrig været tryggere at bo i vores del af verden.

Selvom vi vurderer risikoen til at være højere i dag end for et år siden, så er det kun godt hver tredje af os, der frygter at vi selv eller nogle af vores nære bliver ramt af terror. I målingen svarer 36 procent ja til, at de har den frygt.

Dennis Meyhoff Brink oplevede angrebet på Krudttønden. I dag er hans generelle ubekymrethed forsvundet, siger han.

Vi ændrer ikke adfærd

Om målingen

I undersøgelsen er 1.060 danskere blevet adspurgt. Den maksimale usikkerhed på de overordnede spørgsmål er +/- 3,0 procentpoint.

Interviewene er indsamlet online på Epinions Danmarkspanel i perioden 29. januar – 4. februar 2016.

Målingen viser også, at langt de færreste af os har ændret adfærd på grund af frygten for terrorangreb. Her siger tre ud af fire, de ikke har ændret adfærd, mens 12 procent svarer, at de er mere opmærksomme på mistænkelige tasker, personer og lignende i det offentlige rum.

I 1980’erne blev over 2000 ofre for terror i Europa, mens terror de seneste 15 år har krævet omkring 600 ofre.

Og det seneste års terrorangreb i Danmark og Europa har ikke ændret på det, siger Lars Svendsen.

- Terrortruslen er selvfølgelig reel. Så på et politisk niveau må man tage dette uhyre alvorligt, men pointen er, at vi som jævne borgere ikke bør skænke terror en tanke i vores hverdag, fordi sandsynligheden for at blive ramt er så lille.

DIN MENING

Frygter du terror mere nu, end du gjorde for et år siden? Deltag i debatten her nedenfor.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube