Gitte var syg med modermærkekræft: Forrykt at solarier ser stort på regler

Stop brugen af solarier, lyder rådet fra Gitte Pilgaard Andersen, der ved, hvor hårdt det er at have modermærkekræft.

Skrækken for, at modermærkekræften kommer igen, ligger altid i Gitte Pilgaard Andersen, fortæller hun.

Det er på ingen måder ok, at flere danske solarier ikke overholder reglerne.

Sådan lyder det fra Gitte Pilgaard Andersen, der selv har haft modermærkekræft.

- Man går i solarium og regner med, at de overholder lovgivningen i Danmark. Det er helt forrykt, at de ikke overholder det, siger hun.

Hun ved ikke med sikkerhed, at det var solariebruget, der gav hende modermærkekræft.

Men i dag fortryder hun tiden under de blå rør, for hun tror, at solariebruget medvirkede til at give hende modermærkekræft og føre hende ud i en 'rigtig hård periode' med mange tanker.

- Man bliver bange og tænker ’shit, hvad skal der nu ske’. For det her er noget, man kan dø af, siger hun.

Selvom Gitte Pilgaard Andersen i dag er rask, tjekker hun sine modermærkers form og størrelse fire gange om året, for frygten følger hende stadig.

- Skrækken for, at det skulle komme igen, ligger altid i én, fortæller hun.

Derfor råder hun også nutidens solariebrugere til at stoppe brugen.

- Tænk på, hvad det gør ved din krop og kan give af sygdomme. Det er ikke det værd, siger hun.

Nogle solarier var så stærke, at huden bliver forbrændt efter bare fem minutter fortæller ekspert i stråling Anders Brusch her. Han har gennemført målingerne.

  • Fakta
  • Sikkerhedsstyrelsen har gennemført en stikprøvekontrol for ulovlig stråling af 29 solarier fordelt på de 14 solcentre.
  • 25 af solarierne havde en UV-type, der ikke må stå ubemandet i et solcenter.
  • 18 af solarierne overholdt ikke grænseværdien for udstrålingen. Strålerne var for kraftige i forhold til det tilladte.
  • Sikkerhedsstyrelsen kalder resultatet for et 'klokkeklart lovbrud' på den danske solarielov fra 2014 og har derfor politianmeldt solcentrene.
  • Der er 624 solcentre registreret hos Sikkerhedsstyrelsen.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube