Grænsekontrollen skaber problemer for vinterferietrafikken

Der er fem til otte kilometer kø på i Nordtyskland på vejen til den danske grænse.

Fem til otte kilometer på motorvejen fra Tyskland til Danmark. Årsagen er mange på vej hjem fra vinterferie og grænsekontrol.

Grænsekontrollen i det sønderjyske skaber lige nu problemer for folk på vej hjem fra vinterferie.

Det fortæller politikommissær Anders Hansen fra Syd og Sønderjyllands Politi, der leder grænseoperationen i dag.

- Lige i øjeblikket har vi omkring fem til otte kilometer kø i det nordgående spor, siger han.

Køen skyldes ikke, at grænsekontrollen er ekstra skrap i dag, men at der er ekstraordinært mange mennesker på vej hjem fra ferie, fortæller han.

- Vi åbner nu et ekstra spor derude, så vi kan forsøge at holde køen nede på kortest mulig afstand. Selvfølgelig skal vi lave mindst mulig ulempe for folk, der er på vej hjem, siger Anders Hansen.

Forventer kø resten af dagen

Han forventer, at der vil være kø resten af dagen. Folk skal forvente ekstra rejsetid på et kvarter til en halv time.

DR Fyns journalist Tine Rud er netop kørt over grænsen. Det tog hende cirka tre kvarter at køre de to en halv kilometer ved grænsen.

- Vi skulle ikke vise pas, men bilerne blev viftet igennem, siger hun.

Hun så ingen biler blive trukket ind til siden, men oplevede til gengæld meget trafik.

Var du også en af dem, der troede, at køreturen hjem fra skiferien i Alperne gik som smurt - lige indtil du ramte den kilometerlange kø ved grænsen? Første store danske hjemrejsedag med grænsekontrol...

Opslået af DR P4 Fyn på 20. februar 2016

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube