GRAFIK Hvad er der sket med de 40.000 som har mistet dagpenge?

Se, hvordan de mere end 40.000 arbejdsløse danskere, som har opbrugt dagpengeretten, klarer sig uden dagpenge.

Siden dagpengeperioden blev forkortet fra fire til to år har flere tusinde arbejdsløse danskere mistet retten til dagpenge.

Ifølge de seneste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som er fra maj 2014, er 41.028 personer faldet ud af dagpengesystemet siden januar 2013.

Men hvordan klarer de mange danskere sig uden dagpenge? Få hele overblikket her:

Lønmodtager - 20,1 procent

En gruppe på godt tyve procent er kommet i lønnet arbejde.

Midlertidig arbejdsmarkedsydelse - 15,2 procent

Arbejdsmarkedsydelsen erstattede og supplerede en særlig uddannelsesydelse. Det er en midlertidig ydelse på kontanthjælpsniveau, som sikrer, at man har fire års forsørgelse i alt uanset formue og gensidigforsørgelse.

Ydelsen nedtrappes og forsvinder helt frem mod år 2016.

Kontanthjælp eller uddannelseshjælp - 14,8 procent

Godt 6.000 personer er på det nederste forsørgelsestrin, hvor han eller hun lever af kontanthjælp.

Den arbejdsløse kan udelukkende modtage kontant- eller uddannelseshjælp, hvis vedkommendes formue ikke overstiger henholdsvis 10.000 kroner for enlige eller 20.000 kroner for ægtepar.

Derudover må ægtefællen eller samleveren som hovedregel ikke tjene mere end, hvad der svarer til to gange kontanthjælpen.

Der er dog endnu ikke arbejdsløse samlevere, som er blevet ramt hundrede procent af den gensidige forsørgelsespligt. Den nye regel er slået igennem med halv virkning i år. Det betyder, at man i 2014 regner halvdelen af satsen efter de gamle regler og halvdelen efter de nye.

Fra 2015 vil der fuldtud gælde de samme regler om gensidig forsørgelse for samlevere som for ægtefæller.

Hverken ydelse eller lønindkomst - 11,6 procent

Knap 5.000 personer får umiddelbart 0 kroner. Det kan der være flere årsager til.

Måske har de ikke ret til kontanthjælp, fordi deres formue overstiger 10.000 kroner for enlige og 20.000 kroner for ægtepar, eller måske tjener ægtefællen mere end det, der svarer til to gange kontanthjælp.

De kan også selv have fravalgt hjælpen, hvis de for eksempel bliver selvstændige eller forsørger sig på anden vis.

SU - 11,3 procent

En anden gruppe er igang med en SU-berettiget uddannelse.

Særlig uddannelsesydelse - 7,5 procent

Nogle af dem er også på den såkaldte uddannelsesydelse. Det er en midlertidig ydelse, som blev lavet for at redde de første, der faldt ud af dagpengesystemet.

Uddannelsesydelsen ligger på kontanthjælpsniveau, men er ligesom midlertidig arbejdsmarkedsydelse ikke afhængig af egen formue eller en ægtefælle/samlevers indtægts- og formueforhold.

Seniorjob - 7,3 procent

Arbejdsløse, der falder ud af dagpengesystemet og midlertidig arbejdsmarkedsydelse, har fem år før efterlønsalderen ret til et seniorjob, hvor de modtager en overenskomstmæssig løn.

Efterløn m. m. - 4,7 procent

En mindre gruppe af de 40.000 danskere, som har mistet retten til dagpenge, er overgået til efterløn eller lignende.

Sygedagpenge - 4,5 procent

En anden mindre gruppe er på sygedagpenge. Satsen er på niveau med arbedsløshedsdagpenge og dermed afhængig af tidligere indkomst.

Genoptjent dagpengeret - 2,7 procent

Nogle af de personer, der falder ud af dagpengesystemet, kan mangle få timer, dage eller måneder for at genoptjene retten til dagpenge. Og der er altså nogle, som har være så heldige at få det, de mangler hentet hjem.

Jobrotation - 0,3 procent

Ganske få er overgået til et arbejde, hvor de gennem et Jobcenter indgår i en jobrotationsordning, mens arbejdspladsens medarbejdere for eksempel er på efteruddannelse. Jobrotation betragtes som en støttet beskæftigelse og berettiger derfor ikke til genoptjening af dagpengeretten.

Overblikket er lavet i samarbejde med jurist John Klausen fra Aalborg Universitet.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube