Grise får skåret halen af - selv om det er ulovligt

Mindst 95 procent af af de danske grise får deres hale klippet i stykker. Selv om det har været ulovligt i over ti år.

I princippet har det været ulovligt i over ti år. Men alligevel får tusindvis af smågrise hver dag skåret et stykke af deres hale af.

Ifølge tal fra branchen sker det for mindst 95 procent af alle grisene.

- Det er helt uacceptabelt, at der stadig er så mange, der gør det. Det er smertefuldt for grisen både på kort og længere sigt. Man klipper halen af for at holde grisene i produktionssystemet uden at tage hensyn til deres behov, siger Birgitte Damm, dyrlæge og chefkonsulent ved Dyrenes Beskyttelse.

Stressede grise bider i halerne

Indgrebet kaldes en halekupering og har været brugt i mange år i landbruget. Når grise, det går tæt sammen, bliver stressede, kan de finde på at bide hinanden i halen, hvilket kan give sår og infektioner.

SVINERIGET

Hver dag bliver der produceret 4.500 tons svinekød i Danmark.

I disse dage sætter vi fokus på svineproduktionen - på godt og ondt.

Historierne samler vi på temasitet her.

Hvis du har nogle erfaringer, du gerne vil dele, så tip os på 1212@dr.dk

Men risikoen for halebid kan holdes nede, hvis man skærer et stykke af halen af, men det er ren symptombehandling, mener, mener Birgitte Damm.

- Det er en smertefuld procedure, og halestumpen bliver meget følsom bagefter. Det er derfor, det virker, for så fjerner grisen sig, når de andre bider i den.

- Men det helt store problem er i virkeligheden, at den stress, som får grisene til at bide i hinandens haler, ikke bliver fjernet.

Fortsætter på trods af lovbrud

Siden 2003 har det været ulovligt at halekupere svin rutinemæssigt. Men en underparagraf giver landmændene mulighed for at gøre det alligevel, hvis de allerede har prøvet at løse problemet på andre måder.

Men Birgitte Damm har svært ved at tro på, at så mange landmænd har prøvet alle de andre alternativer.

Hun hæfter sig ved, at det mest hyppige problem blandt svineproducenternes overholdelse af lovgivning er mangel på beskæftigelsesmateriale til grisene, som ellers er det mest oplagte middel mod halebid.

- Det er jo indlysende, at man ikke har prøvet de fornødne alternativer, når vi år efter år ser, at landmænd får anmærkninger for netop manglende beskæftigelsesmateriale, siger Birgitte Damm.

Landbruget vil have bedre alternativer

I landbruget vil man gerne selv undgå halekuperinger, siger Martin Merrild, formand for landbrugets brancheorganisation, Landbrug & Fødevarer.

Men det kræver, at man er næsten sikker på at kunne forhindre halebid på en anden måde, og det er ikke muligt i øjeblikket, mener han.

- Der er jo ingen landmænd, der synes, det er bestemt spændende at klippe haler af. Men hvis man har set en gris med halebid, så tror jeg, at man vil gøre lige som landmændene. Så synes man, at et lille indgreb er bedre, siger Martin Merrild.

Foranstaltninger, der kan afhjælpe halebid, må dog ikke gå for meget ud over produktionen. Derfor afviser han også, at man skal gøre noget så drastisk som at omlægge svineproduktionen til frilandsgrise.

- Der er nogle grænser for, hvor langt vi kan gå, når det hele skal hænge sammen. Hvis vi skal have en svineproduktion af en hvis størrelse, er vi nødt til at have grisene under kontrollerede forhold, siger Martin Merrild.

Se hvordan halekupering foregår i videoen i toppen af artikle og se mere om dansk svineproduktion i DR Dokumentaren 'Det store svinerige'.