Grøn afgift er vokset med 133 procent på seks år

PSO-afgiften er steget kraftigt de senere år. Det skyldes først og fremmest de faldende el-priser. Men hvordan hænger det sammen?

Den faldende el-pris betyder, at den samlede el-regning ikke stiger. Men PSO-afgiften fylder mere og mere på el-regningen.

På seks år er den grønne PSO-afgift, som forbrugere og virksomheder betaler via elregningen, mere end fordoblet.

For en familie med et gennemsnitligt elforbrug på 4.000 kilowatttimer om året er udgiften til PSO steget fra 392 kroner i 2010 til 912 kroner i 2016.

Forklaringen er først og fremmest den faldende el-pris.

Landets politikere har besluttet sig for at hjælpe den grønne omstilling på vej, så flere investerer i grøn energi som vindmøller og solceller. Men det kræver et økonomisk incitament.

Det giver PSO-afgiften, fordi den tilbyder for eksempel vindmølleparker en fast, høj pris, der er uafhængig af el-markedet.

Så når el-prisen går ned - og dermed den pris en vindmøllepark sælger sine kilowatttimer til, så går PSO-udgiften op for at kompensere.

PSO-afgiften

PSO opkræves som en afgift på forbrugernes elregning og står for Public Service Obligation eller på dansk offentlige serviceforpligtelser.

Pengene går til forskellige grønne initiativer som eksempelvis opførslen af vindmøller og forskning.

PSO-afgiften prissættes fire gange om året af Energinet.dk og beregnes ud fra forventninger til det kommende kvartal af især markedsprisen på el.

Kilde: Energinet.dk

- Hvis det koster 79 øre per kilowatt at bygge en havvindmøllepark, så giver PSO'en et tilskud op til de 79 øre. Hvis markedsprisen er 79 øre, får selskabet nul kroner i tilskud. Men hvis den er 10 øre, får man 69 øre i tilskud. Det er forskellen op til de 79 øre, som PSO-afgiften går til, siger Lars Aagaard, direktør i Dansk Energi.

Typisk binder staten sig til at lukke hullet op til den grønne el-pris i ti år.

Selv om PSO-afgiften æder en større og større del af danskernes el-regning, betyder den lavere el-pris, at danskernes samlede el-udgifter ikke går op.

Tommelfingerreglen er, at hver gang el-prisen falder en øre, stiger PSO-afgift med en halv øre.

- Men det rammer danske virksomheders konkurrenceevne. Og så er vi landet i det paradoks, at afgiften på el er langt højere end på olie og brændstof. Det betyder, at omlægningen til grønne og bæredygtige løsninger går meget langsommere, siger Lars Aagaard.

  • Danske el-forbrugere betalte i 2012 3,6 milliarder kroner i PSO-afgift.
  • Men prisen er nu mere end otte milliarder kroner, og en fremskrivning fra Energi-, Forsynings- og Klimaiministeriet viser, at PSO-afgifterne frem mod 2020 vil stige med 70 procent mere end budgetteret i energiaftalen i 2012 - svarende til 16 milliarder kroner.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube