Grønlandske borgmestre vil også flytte arbejdspladser

600 arbejdspladser, svarende til seks procent af selvstyrets arbejdspladser, skal flytte fra Nuuk, lyder et forslag.

Ilulissat er en af de byer, som kan få nogle af selvstyrets arbejdspladser. Pendling fra Nuuk er dog ikke sandsynlig, da fly er eneste transportmulighed, og en flybillet koster godt 5.000 kroner. (Foto: pool © Scanpix)

Tre af Grønlands fire borgmestre vil gøre som den danske regering - og flytte offentlige arbejdspladser ud af hovedstaden i Nuuk, skriver Kristeligt Dagblad.

I alt bør 600 offentlige arbejdspladser - hvilket svarer til 6 procent af selvstyrets arbejdspladser - flytte ud af Nuuk, lyder forslaget.

- Og det skal ske, for at skabe en mere ligeværdig udvikling i resten af Grønland, siger en af borgmestrene, Hermann Berthelsen.

De tre borgmestre kommer fra regeringspartiet Siumut.

Nuuk bliver favoriseret

Walter Turnowsky, redaktør på tv-avisen på den statslige kanal KNR i Grønland, vurderer, at der i yderområderne er stor opbakning til forslaget.

- Der er en helt naturlig splittelse mellem Nuuk og resten af landet, og en klar fornemmelse af, at Nuuk bliver favoriseret, siger han.

Han ser dog også store udfordringer i forslaget, ikke mindst i forhold til de enorme afstande i Grønland, som kun kan tilbagelægges med fly i et land, hvor flybilletter er dyre.

Rasmus Dalsgaard Andersen, lokalformand for det liberale parti Demokraterne, kalder forslaget økonomisk uansvarligt, og også Martin Kviesgaard, direktør i Grønlandsbanken, er skeptisk.

/DR Nyheder/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube