Gulli på 75 år arbejder stadig: Det vigtigste er, at man er glad for sit job

Sin for længst pensionsmodne alder til trods fortsætter 75-årige Gulli Erhardt Seiersen sit arbejde som lærer.

Til marts kan Gulli Erhardt Seiersen fejre 55-års jubilæum som lærer på Gentofte Skole.

Det er en sjælden bedrift på det danske arbejdsmarked, og trods en dåbsattest, der afslører en alder på 75 år, agter hun at fortsætte.

- Jeg synes, at man skal blive ved så længe, at den bringer én stor glæde. Det er det vigtigste; at man er glad for sit job, og så har det ikke noget med alder at gøre, siger Gulli Erhardt Seiersen.

Ifølge en rapport fra Finansministeriet bliver de ældre længere og længere på arbejdsmarkedet.

- Jeg syntes, at det var skønt, da jeg hørte, at de 70-årige måtte fortsætte, og at man ikke absolut skulle stoppe, når man blev 70 år, siger Gulli Erhardt Seiersen, der står fast på, at hun ikke er bange for at gå på pension, men at hun trækker den.

- Har du nogensinde overvejet at gå på pension?

- Nej!, lyder det prompte svar.

Mød 75-årige Gulli Erhardt Seiersen, der trods sin for længst pensionsmodne alder fortsat er at finde på arbejdsmarkedet, i videoen i toppen af artiklen.