Han kæmpede sig tilbage til livet efter halvandet år i kz-lejr

Det var på ingen måde rosenrødt, da den danske jøde Salle Fischermann vendte hjem efter 18 måneder i Theresienstadt.

Salle Fischermann har besluttet sig for at han vil fortælle så meget om holocaust, at ingen igen skal være i tvivl om, at det har fundet sted. (Foto: Michael Müller)

Selv om langt de fleste danske jøder overlevede Anden Verdenskrig, så var det langt fra alle, der slap helskindet fra holocaust.

At vende hjem fra flugt til Sverige eller fra fangenskab i en af Hitlers kz-lejre betød nemlig ikke altid, at der var et hjem at vende tilbage til.

Feature på P1

Hør Salle Fischermanns historie i 'Livet efter Theresienstadt' i Feature på P1 her.

Det kan man for tiden få et indblik i på Dansk Jødisk Museum, der frem til oktober kører udstillingen HJEM, som handler om de danske jøders hjemkomst til Danmark i 1945.

Hjem til ingenting
En af dem, der oplevede at komme hjem til et liv, der på ingen måde var det samme, var den danske jøde Salle Fischermann, der som 13-årig blev fanget sammen med sin mor og tre søstre i familiens lejlighed i København og sendt til koncentrationslejren Theresienstadt. Hans far og bror flygtede til Sverige - troede Salle.

Da familien vendte hjem i 1945 efter 18 måneder i fangenskab, gik det imidlertid hurtigt op for dem, at faren og broren var druknet, da de havde taget flugten fra tyskerne over Øresund.

Samtidig var familiens 4-værelses lejlighed på Bispebjerg udlejet til andre, og møbler, sølvtøj og alle private ejendele var blevet plyndret.

Salle Fischermann, hans mor og fire søskende blev af Københavns kommune sendt ud i en toværelses lejlighed uden varmt vand i Sydhavnen. De fik råd til enkelte møbler ved hjælp af farens livsforsikring.

Forfulgt af mareridt
Trods friheden og gensynet med det København, som han elskede at gå ture gennem, var Salle Fischermann ikke glad.

- Min barndom var taget fra mig. Sådan følte jeg. Mange af dem, som var flygtet til Sverige, havde stadig deres familie og forældre, og samtidig havde de gået i skole, mens det hele havde stået stille for mig, så jeg kunne godt mærke, jeg var en anden dreng, da jeg kom hjem, siger Salle Fischermann til P1 Feature.

Han kunne ikke slippe oplevelserne fra Theresienstadt, som han havde mareridt om, når han lå i sin seng om aftenen.

Men der var ikke noget, der hed psykologhjælp, og han talte ikke med sin familie om det, han havde oplevet.

Sult og kartoffelskrællesuppe

Om dengang han havde hjulpet jødiske børn op i kreaturvogne for at sende dem til Auschwitz, hvor de ville blive gasset. Eller dengang han var med til at hælde urneaske ud i en flod for at skjule det massemord, som havde fundet sted i Theresienstadt.

For ikke at nævne det daglige møde med lig, der lå i gaderne. Og sulten. Kartoffelskrællesuppen rakte ikke langt, og når tønden med suppen var tom, sprang fangerne over den for at skrabe det sidste af suppen til sig.

- Vi talte ikke om det. Vi vidste godt, at hvis vi åbnede op for det, så ville vi gå til som mennesker. Vi kunne ikke. Tingene var så frygtelige for os, og hele tiden tænkte vi: "Hvorfor var det lige os, der var blevet fanget", fortæller han.

En beslutning om at ville livet

Det var hele familien, der var dybt traumatiseret. Salle Fischermanns ene søster tog sit eget liv, og kort efter forsøgte hans mor det samme, men overlevede. Salle var startet i lære på en skotøjsfabrik, men uvisheden om, hvad der skulle ske med deres liv voksede.

I 1950 vågnede Salle Fischermann en dag og tænkte, at han ikke længere kunne leve med de konstante traumer fra Theresienstadt.

Derfor besluttede han sig for, at han ville leve, vælge livet fremfor døden. For Salle Fischermann står det uklart, hvorfor det lykkedes ham at kæmpe sig videre i tilværelsen, hvilket ikke gjaldt alle de hjemkomne jøder, men han følte, der ingen anden udvej var.

- Jeg gjorde op med mig selv. Enten kunne jeg sætte mig hen i et hjørne, og så var det slut. Jeg havde mistet så meget, men hvis jeg ville videre, var jeg nødt til at tage mig sammen.

Kom videre i livet

Han startede på ingeniøruddannelsen, hvorfra han blev færdiguddannet i 1964. Kort tid efter blev han ansat hos det amerikanske firma, Xerox, hvor han arbejdede frem til sin pension i 2004.

I dag er Salle Fischermann 84 år og lever sammen med sin anden kone. Han har fået fire børn, og har siden 1980 rejst Europa rundt for at holde foredrag om sine oplevelser som kz-fange.

Han har netop været på en mindre rundrejse i Tyskland for at fortælle universitetsstuderende om sine oplevelser.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube