Hej, det er Gustavs mor - Hvorfor har han ikke fået 12?

BAGGRUND Gymnasiale- og videregående uddannelser oplever overbeskyttende forældre klage på deres børns vegne. Bekymrende, siger ekspert.

Curlingforældre er ikke kun en tendens i folkeskolen. De overbeskyttende forældre rykker med, når unge læser videre. (arkivfoto) (Foto: MATHIAS BOJESEN © Scanpix)

Mor tager fri fra arbejde, når den efterhånden store pode skal skrive stor opgave i gymnasiet. Og far ringer og klager, når sønnike ikke bliver optaget på den ønskede kandidatuddannelse.

Det er blot nogle af de scenarier, de ansatte på landets gymnasier og universiteter oplever, når de såkaldte curlingforældre i bedste mening forsøger at bane vejen for deres børn.

I DR Nyheders rundringning fortæller en række universiteter og gymnasier, at de har erfaringer med forældres 'utidige indblanding', som flere udtrykker det.

Vi har også oplevet, at forældre tager fri fra arbejde, fordi de skal hjælpe deres søn eller datter med at skrive SRP

Torben poulsen, rektor Aalborghus gymnasium

- Jeg bruger meget tid på at undersøge, om elever er fyldt 18 år, for så er det eleven selv, der skal klage og ikke forældrene, siger rektor på Aalborghus Gymnasium, Torben Poulsen.

Ligesom de andre institutioner, DR nyheder har været i kontakt med, så fører uddannelsen ikke statistik på den slags og kan derfor ikke med sikkerhed sige, om der er flere eller færre end tidligere.

Men han har en klar fornemmelse af, at det som oftest omhandler karakterer, når en forældre henvender sig.

Forældrene mener måske, at læreren har misforstået elevens opgave, fordi den i virkeligheden var til et 12-tal. Det er skrækkeligt, lyder det fra rektoren.

- Vi inviterer dem ind til en snak og prøver at fortælle dem, at faglæreren ved mere om det her end forælderen og barnet.

- Jeg kan ikke komme på arbejde i dag, chef

Det sker også, at forældrene mere eller mindre overtager deres børns hjemmeopgaver.

- Vi har også oplevet, at forældre tager fri fra arbejde, fordi de skal hjælpe deres søn eller datter med at skrive SRP (Studieretningsprojektet, red.), siger han.

Efter en SRP-eksamen hørte Torben Poulsen en glad elev stå ude på gangen og ringe til sin forælder med beskeden: 'Vi fik 10', med henvisning til forælderen og hende.

Klager over for lidt fritid

På Svendborg Gymnasium på Fyn oplever man både, at forældre kommer med glemte madpakker og klager, når gymnasieeleven ikke kan blive fritaget fra undervisning til familieferie, nu hvor mor og far har fået fri.

Men det mest gennemgående tema i telefonopringningerne fra forældre er karaktererne.

- Ved SRP er der cirka tre forældre per årgang, der ringer og klager over karakteren. Det er jo velmenende, men man tænker; prøv lige at lade dit barn klare tingene selv, siger rektor Jesper Vildbrad.

De forældre, der føler deres barn er blevet uretfærdigt behandlet, bliver inviteret til en snak på Svendborg Gymnasium.

- Undervejs i samtalen kan vi jo ofte høre, at det faktisk kun er forælderen, der er utilfreds med karakteren og ikke eleven selv, siger Jesper Vildbrad.

Det er ofte direktører eller højesteretssagfører eller sådan noget. Vi har mange studerende fra Nordsjælland

Wilbert van der Meer, CBS

- Det er direktøren, der klager

Også senere i uddannelseslivet spøger curlingforældrene i manegen, når deres børn skal videreuddanne sig. Det oplyser både Aarhus Universitet og Copenhagen Business School (CBS)

- Et godt eksempel er, når lille Gustav ikke er kommet ind på International Business-uddannelsen. 'Hvordan kan I sige nej til mit geniale barn?', eksemplificerer sekretariatschef, Wilbert van der Meer, på CBS.

Og det er tit den samme forældretype, CBS har i røret.

- Det er ofte direktører eller højesteretssagfører eller sådan noget. Vi har mange studerende fra Nordsjælland. Det er aldrig arbejdsmanden Jensen fra Ishøj, der ringer, siger han.

De må ind i mellem oplyse forældre om, at universitet ikke behandler klager fra forældre Når den studerende er 18 år - og dermed myndig - må man derfor selv indgive en klage.

Hvis ikke engang mor og far tror på mig...

Marie Louise Reinholdt-Dunne, adjunkt i klinisk børne- og ungepsykologi på Københavns Universitet forklarer, at når ens forælder er overbeskyttende, så kan det påvirke den unges selvstændighed og tro på egen evne til at klare livet.

- Når man står overfor en ny udfordring i livet, som for eksempel at skulle i gang med en ny uddannelse, er det uheldigt, hvis man hjemmefra har indtryk af, at ens mor og far ikke tror, man kan klare opgaven uden deres hjælp. Det kan være med til at skabe unødvendig angst og bekymringer omkring nye ukendte situationer, siger Marie Louise Reinholdt-Dunne.

Hvor meget synes du, forældre må blande sig og forsøge at bane vejen for de unge på landets gymnasier og universiteter?

Opslået af DR Nyheder på 5. marts 2016

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube