Her er vejen igennem vinterferiens trafiktrængsel

GUIDE: Vinterferien står for døren, og det får Vejdirektoratet til at råde feriefolket til at tage afsted i god tid

Kører man på vinterferie i dag og i morgen, må man forvente trafiktrængsel ned mod grænsen, lyder det fra Vejdirektoratet (Foto: Grafik Mie Hvidkjær © DR Nyheder)

Skal man køre sydpå her i vinterferien , så skal man være på vagt overfor øget trafik i forbindelse med lørdagens skiftedagene på skisportsstederne.

- I dag fredag er det derfor en god idé at tage af sted her til morgen eller i formiddag frem for at vente til i eftermiddag, lyder det fra Mette Nedergaard, vagthavende på Vejdirektoratet.

Kører man lørdag, rådes det dog, at man undgå at køre mellem klokken 9 og 18

Kun to farbare spor på Køge Bugtmotorvejen

Kommer man fra København og skal på Køge Bugtmotorvejen, skal man være opmærksom på, at der kun er to farbare spor mellem Solrød og Køge, lyder meldingen fra Vejdirektoratet.

- Her må man derfor forvente længere rejsetid, fortæller Mette Nedergaard, der også advarer om trængsel på Sydmotorvejen ned mod den danske grænse og ned mod grænsen ved Padborg.

Ifølge Vejdirektoratet forventes de største udrejsedage at være i dag fredag den 12. og lørdag den 13. februar.

De største hjemmerejsedage bliver lørdag den 20. og søndag den 21. februar. Her må man derfor også forvente øget trængsel blot i nordgående retning.

Gode råd i vinterferie-trafikken

Kør udenfor de pressede tidspunkter, som særligt er lørdage mellem klokken 9-18

Hold god afstand til de forankørende

Husk en opladt mobiltelefon og underholdning til børnene

For at få overblik over, hvordan den trafikale situation ser ud på de tyske motorveje, kan man gå ind på det tyske vejdirektorat, adac.

Hvis du kører på vinterferie i dag, så læs med her:

Opslået af DR Nyheder på 11. februar 2016

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube