Historiske trusler: Det har vi frygtet gennem tiden

I årene efter Den Kolde Krigs afslutning vidste ingen rigtig, hvad der egentlig truede Danmark.

Indtil Berlinmurens fald og Sovjetunionens endeligt var der én eneste ting, der skabte bekymrede miner i Danmark. Frygten for en russisk invasion og ikke mindst brugen af nukleare våben.

Listen over potentielle nationale farer er sidenhen vokset, og det nyeste risikobillede, som Beredsskabsstyrelsen har udsendt i dag, indeholder 13 katastrofescenarier, som spænder fra orkaner over cyberhændelser til husdyrssygdomme.

En brand på passagerskibet Scandinavian Star i 1990 kostede 159 mennesker livet. (© sCANPIX)

Men kigger vi tilbage til starten af 1990'erne stod det officielle Danmark faktisk i et beredskabsvakuum. Efter de mange år i skyggen af truslen fra Øst var det svært at se, om der overhovedet var noget at frygte længere, og hvad det i så fald skulle være.

- Man havde under Den Kolde Krig opbygget et meget stort og omfattende civilberedskab med bunkeranlæg på alle niveauer og planer for, hvordan man i tilfælde af krig skulle opreteholde energiforsyningen og få vand og fødevarer ud. Hele samfundet var omfattet af planer for, hvad man skulle gøre, når krigen kom, siger Mads Ecklon, chef for krisestyring i Beredskabsstyrelsen.

Ubekymrede starthalvfemsere

Da politikerne i starten af 1990'erne kiggede på beredskabsloven og undersøgte, om der skulle være en generel beredskabsplanlægning, som tog højde for alle former for ulykker både menneske- og naturskabte, blev de enige om, at det ikke var nødvendigt.

- Der var slet ikke øje for de civile katastrofer, som er med i risikobilledet i dag, så man kunne ikke se nogen grund til at gøre det, siger Mads Ecklon.

DE 13 PUNKTER

De 13 punkter, som af Beredskabsstyrelsen er udpeget som de værste trusler lige nu:

​- Orkaner og stærke storme
- Oversvømmelser fra havet
- Ekstremregn
- Højvirulente sygdomme
- Husdyrsygdomme
- Vand- og fødevarebårne sygdomme
- Nukleare ulykker
- Ulykker med kemiske stoffer
- Maritime ulykker
- Transportulykker
- Cyberhændelser
- Terrorhandlinger
- Rumvejr

Det kom dog ikke til at vare længe, for op gennem 1990'erne indtraf en række hændelser, som krævede mere end almindelig udrykning.

Det var for eksempel branden på passagerskibet Scandinavian Star i 1990, der kostede 159 mennesker livet. Så kom orkanen i 1999, der kvæstede 800 og dræbte syv og ødelagde værdier for 13 milliarder kroner.

Da vi nærmede os årtusindeskiftet frygtede hele verden, hvad der ville ske med it-systemer, når de digitale datoindstillinger skiftede fra 1999 til 2000. Flere medier skrev om fly, der ville styrte ned, banksysstemer, der ville nulstilles, og vigtigt hospitalsudstyr, der ville stoppe med at fungere.

11. september ændrede alt

Vi slap som bekendt med skrækken, men året efter styrede to fly 11. september ind i World Trade Centers tvillingetårne i New York, og herefter ændrede alt sig. Også herhjemme.

- Det var det, der for alvor satte gang i tankerne om, at vi var nødt til at ændre vores opfattelse af risikobilledet, siger Mads Ecklon.

Med terrorangrebet på World Trade Center i New York den 11. september 2001 ændrede verdens risikobillede sig radikalt. (Foto: SEAN ADAIR)

I 2002 blev der indgået en politisk aftale om redningsberedskaber, og man besluttede, at der skulle indføres en national sårbarhedsudredning for at kortlægge, hvad der potentielt kunne true det danske samfund, og om beredskabet var tilstrækkeligt gearet til at tage sig af de eventuelle katastrofer.

At risikobilledet i dag ser ud som det gør, skyldes de hændelser, der efterfølgende har ramt Danmark.

- Der har været en lind strøm af hændelser de seneste ti år. En stor storm i 2005, Fugleinfluenzaen og store oversvømmelser i 2006, skybrud i 2011 og forskellige tilløb til terrorangreb, som heldigvis ikke er blevet til noget, slutter Mads Ecklon.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube