Højesteret tøver med at udlevere rumænere i sag om menneskehandel

Rumænske celler på tre kvadratmeter stopper udløber af Hvepsebo-sagen.

Højesteret henviser til, at Menneskerettighedsdomstolen i efteråret har udtalt sig om den plads, som et frihedsberøvet menneske skal kunne råde over. (Foto: STEFFEN ORTMANN © Scanpix)

Tre kvinder og en mand undgår umiddelbart at blive sendt til små fængselsceller i Rumænien.

Det skyldes, at Højesteret er kommet i tvivl om, hvorvidt udleveringen af de fire kan være i strid med menneskerettighederne.

Kun to-tre kvadratmeter i cellerne vil de kunne råde over, har de rumænske myndigheder sagt, og det er lige på grænsen.

I stedet for at godkende udleveringen har Højesteret kørt sagen ud på et sidespor.

Dommerne har bedt anklagemyndigheden om igen at spørge de rumænske myndigheder om forholdene i fængslerne. Først derefter vil de tage stilling til, om udleveringen kan ske.

Fattige rumænere blev groft udnyttet

De tre kvinder - en mor og hendes to døtre fra Nordsjælland - anklages af Rumænien for organiseret menneskehandel.

Sagen mod dem er rejst som udløber af den store Hvepsebo-sag i Danmark. Den viste, at et stort antal fattige rumænere groft blev udnyttet til bedragerier og andre former for kriminalitet.

Men mor og døtre stritter imod udlevering, og det samme gør den rumænske mand, der har kørt som chauffør rundt om i Europa.

I hans tilfælde ønsker Rumænien at få ham tilbage til afsoning af en fængselsdom på fire år og seks måneder.

Normalt skal domstolene klappe hælene i, når et EU-land udsteder en europæisk arrestordre, som det er tilfældet her.

Princippet om gensidig tillid mellem medlemsstaterne er en "hjørnesten" i det retlige samarbejde.

Derfor kan en domstol som udgangspunkt ikke nægte at udlevere en person - heller ikke selv om der er risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling.

Domstolen kan højst anmode om supplerende oplysninger for at sikre sig imod risikoen, har EU-Domstolen slået fast.

Og det er altså det, som nu er sket. Ovenikøbet for anden gang.

Højesteret henviser til, at Menneskerettighedsdomstolen i efteråret har udtalt sig om den plads, som et frihedsberøvet menneske skal kunne råde over.

I en sag mod Kroatien fastslog domstolen i Strasbourg, at indespærring på mindre end tre kvadratmeter i længere tid udgør nedværdigende behandling, som er i strid med konventionen.

I Kroatien havde en mand kunnet boltre sig på 2,62 kvadratmeter i 27 dage.

/ritzau/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube