Hovedpine og migræne af mobilsnak

For meget snak i mobilen kan give migræne og svimmelhed. Det peger en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse på, og skal det undersøges nærmere.

Brug mobiltelefonen til at sende sms, og brug håndfrie sæt, når du skal tale i telefonen. Sådan lyder anbefalingen fra Kræftens Bekæmpelse. (Foto: DR © DR)

Meget tyder på, at der ikke er en sammenhæng mellem demens, epilepsi eller andre neurologiske sygdomme og snak i mobiltelefonen.

Derimod kan meget mobilsnak føre til migræne og svimmelhed, viser en større undersøgelse, som Kræftens Bekæmpelse har lavet.

Forskerne har set på helbredsoplysninger på over 400.000 danskere, der har haft et mobilabonnement i perioden 1982-1995.

Tendensen skal undersøges

Undersøgelsen er endnu for lille til at bruges som endelig dokumentation, men der er tale om en tendens, som nu skal undersøges nærmere i en større undersøgelse.

Forskerne har set på, hvor ofte de undersøgte var i kontakt med sygehusvæsenet sammenlignet med folk, der ikke havde et mobilabonnement.

Overlæge Christoffer Johansen er ikke overrasket over, at der kan være en sammenhæng mellem udsættelse for elektromagnetiske felter og migræne.

Brug telefonen med omtanke

Men han understreger, at årsagen også kan være, at mobilbrugere ofte arbejder hårdere og længere end andre og er mere udsat for stress.

Resultatet får ham til at opfordre til at bruge mobiltelefonen med omtanke. Brug den til sms og brug håndfrie sæt, når du taler i telefonen, siger han.

Forskerne bag undersøgelsen har tidligere offentliggjort resultater, der ikke viste nogen øget risiko for flere former for kræft i hjernen blandt mobilbrugere.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube