Hul i loven giver dømte sexkrænkere adgang til nye ofre

Ikke alle svage borgere er lige godt beskyttet mod tidligere sex-dømte hjælpere.

Kommunerne har ringe muligheder for at kontrollere hjemmehjælpere for domme for seksuelle overgreb, fortæller P1 dokumentar. (Foto: MODELFOTO © ColourBox)

Personer, der tidligere er dømt for seksuelle overgreb, kan alt for let få job som hjemmehjælper og dermed blive sendt ud til de svageste borgere i kommunerne og begå nye overgreb.

Det fortæller P1 dokumentaren ”Sexkrænkeren i hjemmeplejen”, der afslører, hvordan en dansk statsborger, der lige nu sidder varetægtsfængslet for drab i Norge, igennem en årrække forinden har krænket flere kvinder i Danmark.

Dømt for tre overgreb mod kvinder

Manden, der er uddannet sosu-assistent, har afsonet en fængselsstraf for et voldeligt seksuelt overgreb i 2000. Alligevel lykkes det ham at få job i hjemmeplejen i Roskilde i 2009, hvor han begår seksuelle overgreb på to kvinder.

Fakta: Forskellige regler om straffeattester

Når kommunerne ansætter personale til bo- eller dagtilbud fx udviklingshæmmede eller psykisk syge, må de indhente straffeattester, der viser domme 10 år tilbage i tiden.

Men når kommunerne ansætter personale til hjemmeplejen, der ofte skal tage sig af de samme slags borgere i deres eget hjem, må de kun indhente straffeattester, der går 5 år tilbage i tiden.

Det skyldes, at kommunen kun kan se straffeattester fem år tilbage, når det gælder ansatte i hjemmeplejen, hvor de, når det gælder ansatte i botilbud, kan gå 10 år tilbage.

Eksperter og organisationer mener, der er tale om et klokkeklart hul i lovgivningen.

- Det her er et tag selv-bord ud over alle grænser, og det må vi få gjort noget ved nu, siger formand for landsforeningen for udviklingshæmmede, LEV, Sytter Kristensen, der bakkes op af Ældre Sagen og de sindslidendes organisation SIND.

Fængsel for overgreb på taxakunde

Historien om overgrebene begynder i 2000, da han som taxachauffør overfalder og forulemper en kvindelig kunde.

Jeg tror, jeg skal dø, og jeg når at tænke, hvordan det skal gå min søn uden mig. Finder de overhovedet mit lig?

Kvinde udsat for voldeligt overgreb i taxa

Kvinden, som P1 Dokumentar har talt med, fortæller, hvordan hun kort efter at være steget ind i taxaen fornemmer, at noget er galt. Chaufføren tager den forkerte vej, og begynder at røre sig selv i skridtet nede i bukserne.

Han vil have hende til at røre ham, men da hun nægter, bliver han voldelig, slår hende med knytnæve og råber, at hun er luder. Han befamler hende på brysterne og i skridtet.

- Jeg tror, jeg skal dø og jeg når at tænke, hvordan det skal gå min søn uden mig. Finder de overhovedet mit lig?

Hun besvimer og vågner først igen, da hun bliver sat af hos sin kæreste, hvor chaufføren ifølge kvinden fortæller, at hun er ”den værste taxa-fisse”, han nogensinde har fået.

I tiden efter overgrebet ryger kvinden ind og ud af den lukkede afdeling og forsøger flere gange at begå selvmord. Manden dømmes samme år til 30 dages ubetinget fængsel.

Uddrag af dommen fra år 2000. (Foto: Domsudskrift)

Overgreb på udviklingshæmmet

Efterfølgende uddanner han sig til sosu-assistent, og i 2009 får han job som hjemmehjælper i Roskilde Kommune på trods af dommen for overgreb.

Her kommer han i 2010 ud til en ung udviklingshæmmet kvinde, Christina, der bor i egen lejlighed i et opgangsfællesskab med andre udviklingshæmmede.

Jeg blev så ked af det, at jeg tissede i bukserne af skræk.

Christina, udviklingshæmmet patient

Mentalt svarer hun til en pige på 12 år og skal have hjælp af sosu-assistenten til at tage sin medicin mod en psykisk lidelse.

Men manden går over stregen og tager hende blandt andet på brysterne under tøjet og kysser hende på kinden.

- Jeg blev så ked af det, at jeg tissede i bukserne af skræk. Det er grotesk, at han overhovedet blev ansat og kunne gøre det mod mig, siger Christina til P1 Dokumentar.

- Han misbrugte min tillid totalt

Efter overgrebene lykkes det udviklingshæmmede Christina at råbe Roskilde Kommune op, så sosu-assistenten ikke længere kommer hjem til hende. Men kommunen politianmelder ham ikke.

Pludselig stikker han hele hånden op i mig, og jeg går fuldstændig i chok. Han misbrugte min tillid totalt den aften.

Theresa Frederiksen, patient

Det betyder, at han året efter begår et seksuelt overgreb på en anden kvinde, Theresa Frederiksen.

Den 52-årige kvinde skal blandt andet have hjælp til sin stomi, men i sommeren 2011 skal hun også have hjælp af sosu-assistenten til sårpleje omkring sin lyske.

Men han gør mere end at ordne såret.

- Pludselig stikker han hele hånden op i mig, og jeg går fuldstændig i chok. Han misbrugte min tillid totalt den aften, og jeg forstår ikke, hvordan han nogensinde kunne få det job, siger Theresa Frederiksen.

Theresa Frederiksen blev udsat for et seksuelt overgreb, da hun skulle behandles. (Foto: PRIVATFOTO)

Ekspert: Hul i loven er hul i hovedet

At kommunen kun kan tjekke ansatte i hjemmeplejen fem år tilbage, mens de kan tjekke ansatte i botilbud 10 år tilbage, får eksperter, P1 Dokumentar har talt med, til at undre sig.

Når du som omsorgsperson kommer hjem i folks private hjem, så kan du jo faktisk bedre begå et overgreb uden at blive opdaget, end hvis det foregår på en institution.

Ellids Kristensen, Overlæge ved Psykiatrisk Center København

Overlæge Ellids Kristensen ved Psykiatrisk Center København, der behandler seksuelle krænkere, mener, lovgivningen er problematisk.

- Det må være et hul i lovgivningen, for den er ganske uhensigtsmæssig, siger hun til P1 Dokumentar.

Hun påpeger, at hjemmehjælpere oftest tager ud til svage borgere som psykisk syge eller ældre demente, der bor alene i egne lejligheder uden opsyn af andre. Og det gør reglerne særligt skæve, mener hun.

- Når du som omsorgsperson kommer hjem i folks private hjem, så kan du jo faktisk bedre begå et overgreb uden at blive opdaget, end hvis det foregår på en institution, hvor der er andre til stede, siger Ellids Kristensen.

Kan ske igen

Dagbladet Roskilde dækkede sagen løbende i 2012, og her erkendte kommunen, at den havde svigtet ved at lade manden forsætte i sit job.

Velfærdsdirektør Yvonne Barnholdt beklager stadig fejlen i dag, men vil ikke udelukke, at en uddannet sundhedsperson, der tidligere er dømt sexkrænker, kan få job igen.

- Det kan jeg ikke udelukke. De straffeattester, vi kan se, går fem år tilbage, og det er dem, vi kan vurdere ud fra, siger Yvonne Barnholdt til P1 Dokumentar.

P1 Dokumentar

Hør P1 dokumentaren ’Sexkrænkeren i hjemmeplejen’ kl. 13.03 på P1 eller efterfølgende her.

En P1 dokumentar fra november 2015,’Når lægen gør fortræd’, afslørede hvordan overgrebsdømte læger, kunne begå nye overgreb, fordi sundhedsmyndighederne aldrig blev underrettet af politiet. Det fik Rigsadvokaten til at lave nye indskærpede retningslinjer. Hør udsendelsen her.

Har du et tip om lignende historier, så kontakt journalisten bag udsendelserne på emoj@dr.dk.

Begik drab i Norge

I februar 2013 bliver sosu-assistenten idømt psykiatrisk behandling som straf for overgrebene på Christina og Theresa Frederiksen.

Men P1 Dokumentars aktindsigter viser, at manden undgår sin straf. Han rejser nemlig til Norge, hvor den danske dom ikke er gyldig.

Og i december 2014 kulminerer mandens række af overgreb, da han stikker en kvinde, han bor i opgang med, 17 gange med en kniv. Kvinden dør, og han erkender drabet.

Sytter Kristensen fra de udviklingshæmmedes organisation LEV mener, sagen illustrerer et hullet system.

- Det er forfærdeligt rædselsfuldt, at vi ikke har et system, der kan stoppe en mand som ham her, som får mulighed for at agere så forfærdeligt at, det kan ødelægge mennesker og så ende med mord, siger hun.

Sosu-assistenten har ikke ønsket at medvirke i interview. Retssagen mod ham i Bergen begynder på mandag.

Fakta: Seksuelle overgreb på sårbare borgere

  • Siden år 2000 er 12 sosu-assistenter eller andet plejepersonale blevet dømt skyldige i seksuelle overgreb på demente ældre, udviklingshæmmede eller psykisk syge. Overgrebene fandt sted på institutioner, hospitaler eller i borgernes eget hjem.
  • P1 Dokumentars gennemgang bygger på en liste fra statsadvokaten, der ikke omfatter alle sager om seksuelle overgreb.
  • Overlæge Ellids Kristensen mener, mørketallet for overgreb kan være særligt stort, når det drejer sig om disse borgere.

Personer, der tidligere er dømt for seksuelle overgreb, kan alt for let få job som hjemmehjælper og dermed blive sendt ud til de svageste borgere i kommunerne og begå nye overgreb.

Opslået af DR Nyheder på 11. februar 2016

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube