Hundelufter finder død mand ved Amager Strandpark

Politiet ved endnu ikke, hvordan manden er havnet i vandet.

Vindmøller i disen ved Amager Strandpark. (Foto: Jeppe Bjoern Vejloe © Scanpix)

En hundelufter fandt søndag formiddag en død mand i vandet ved Amager Strandpark i København.

- Der er tale om en ældre mand, der ligger i vandet med hovedet nedad, fortæller vagtchef ved Københavns Politi Michael Andersen.

- Han bliver bjærget i land, og en læge erklærer ham død på stedet, fortsætter han.

Politiet ved ikke, hvordan manden er havnet i vandet.

- Men umiddelbart tyder intet på, at han har været udsat for en forbrydelse, understreger vagtchefen.

Han vil ikke give nærmere oplysninger om den afdøde, da de pårørende endnu ikke er underrettet.

/ritzau/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube